Marianne Dahl: Kunstig intelligens skal transformere og ikke kun effektivisere samfundet

af i Arbejdsmarked/Debat/Digitalt/Klumme/POV Business

POV BUSINESS // DAGENS POV // KUNSTIG INTELLIGENS –Regeringens nye strategi for kunstig intelligens er første skridt på vejen mod at gøre teknologien tilgængelig for alle. Men den overser den største udfordring: At de fleste virksomheder og myndigheder stadig bruger teknologi til at effektivisere, og ikke til at skabe nyt og til at løse globale problemstillinger indenfor miljø, klima, sundhed og ligestilling, siger Marianne Dahl, der er administrerende direktør for Microsoft i Danmark og Island.

De færreste, jeg møder, er i tvivl om, at kunstig intelligens vil få stor indflydelse på vores liv og samfund.

I 2030 vil teknologien stå for 29 procent af verdens BNP-vækst. Derfor er det på tide med et større politisk fokus på området.

Der er ikke noget galt i at bygge veje og lyssignaler, men er det virkelig sådan, vi vil fremtidssikre Danmark? Det virker mere som investeringer i industrisamfundet end i det digitale videnssamfund

Regeringen har nu afsat 60 millioner kroner i investeringer til kunstig intelligens, mens selv samme regering dagen inden afsatte 110 milliarder kroner til infrastrukturprojekter.

Der er ikke noget galt i at bygge veje og lyssignaler, men er det virkelig sådan, vi vil fremtidssikre Danmark? Det virker mere som investeringer i industrisamfundet end i det digitale videnssamfund.

Bruger vi teknologien rigtigt?

Den gode nyhed er, at samarbejdet mellem myndigheder, erhvervsliv og techindustrien allerede er i fuld gang. Vores unikke danske tradition for at krydse dialogklinger mellem arbejdsmarkedets parter bliver afgørende for at nå i mål.

Men det er også vigtigt at stoppe op og spørge, om vi bruger den intelligente teknologi rigtigt. Med “rigtigt” mener jeg, at vi skal huske at anvende den til at skabe nyt, til at være proaktive og innovative, og ikke blot sætte strøm til gamle processer, effektivisere og automatisere.

Selvom det er nærliggende at bruge teknologien til fx at understøtte sagsbehandling, er potentialet langt større. Det gælder især til at løse samfundsudfordringer inden for sikkerhed, sundhed, miljø og klima.

Grundfos er et godt eksempel på, hvordan datagenkendelse kan hjælpe med at forbedre vandressourcer i tredjeverdenslande. Her skaber teknologien tydelig værdi og viser en smule af sit potentiale

Eksempelvis når læger får hjælp til at diagnosticere patienter og forudse sygdomme, hvor algoritmer i skyen kan genkende mønstre og udregne store mængder data. Kunstig intelligens gør det her muligt at træffe bedre og mere sikre beslutninger.

I Danmark er Grundfos et godt eksempel på, hvordan datagenkendelse kan hjælpe med at forbedre vandressourcer i tredjeverdenslande, eller når Sund & Bælt anvender droner og billedgenkendelse til at identificere algebelægninger og mulige revner i Storebæltsbroens beton. Her skaber teknologien tydelig værdi og viser en smule af sit potentiale.

Foto: Pixabay

Regulering og innovation er ikke modsætninger

For mig handler kunstig intelligens også om andet end innovation. De etiske aspekter optager mange – og naturligvis også Microsoft. Teknologien har i sig selv ingen etik, ingen intuition og ingen værdier. Den er udelukkende summen af de data, som en algoritme fodres med og bliver bedt om at undersøge.

Derfor har vi i Microsoft udviklet en række etiske principper, der bl.a. omfatter gennemsigtighed, inklusion, ansvarlighed og retfærdighed. De danner rammerne for vores udvikling og anvendelse af kunstig intelligens, med udgangspunkt i at det er mennesker, der skal definere udviklingen, og ikke maskinerne.

Regulering og innovation lyder måske som modsætninger, men ikke for mig. Det skal gå hånd-i-hånd

Det glæder mig at se, at regeringen nu har opsat nationale pejlemærker for etisk og ansvarlig brug af teknologien. Men hvordan skal det helt konkret forankres? Et dataetisk råd er en god ambition, men hvem løber med bolden bagefter?

Regulering og innovation lyder måske som modsætninger, men ikke for mig. Det skal gå hånd-i-hånd. Etisk ansvarlighed og høj tillid til de nye teknologier er nemlig en afgørende forudsætning for at forløse potentialerne ved kunstig intelligens.

Udnyt de unikke danske traditioner

Jeg oplever allerede, at teknologien automatiserer mange af de enkle og rutineprægede jobfunktioner.

Men hvis kunstig intelligens alene bliver gjort til løftestang for effektivisering, risikerer vi at stå med en kæmpe udfordring på arbejdsmarkedet. Det er årsagen til, at uddannelse i mine øjne bør have den højeste politiske prioritering.

Ifølge analysevirksomheden Gartner vil kunstig intelligens på verdensplan skabe 2,3 millioner nye jobs mod 1,8 millioner tabte jobs. Altså en nettogevinst på en halv million arbejdspladser.

Ønsker vi at blive en del af den globale udvikling, skal vi uddanne og træne arbejdsstyrken og udnytte den danske tradition for tværfaglige uddannelser og samarbejde på tværs. Det er vores største chance for at indfri regeringens AI-ambitioner.

Og det kræver lederskab – lederskab i virksomheder, på uddannelsesinstitutionerne og politisk lederskab.

Uden lederskab får vi ikke brugt de teknologiske muligheder som AI repræsenterer til at transformere vores samfund med udgangspunkt i klare demokratiske værdier og med henblik på at løse nogle af de største uløste problemer.


Hvis du er nysgerrig efter at høre mere og i øvrigt er interesseret i debatten om ny teknologi, kan du lytte til Marianne Dahl – der er fortaler for bedre regulering og prioritering af digital dannelse for at undgå mere ulighed omkring brugen af og adgangen til teknologi i befolkningen – i samtale med Radio 24Syvs Christiane Vejlø, i programmet, Elektronista fra marts 2019:

:

Du kan også høre Marianne Dahl tale mere om digitalisering under Folkemødet sidste år her:


Topillustration: Marianne Dahl – pressefoto, Microsoft.

Marianne Dahl er administrerende direktør for Microsoft Danmark & Island.

Hun blev ansat hos Microsoft i juli 2015 i en alder af 40. Da Marianne startede i Microsoft, var it-branchen nyt territorium – hun kom fra en karriere, der centrerede sig omkring transformation og forandringsledelse med ledende stillinger hos Codan Forsikring og TDC. Marianne blev ansat som adm. direktør i Microsoft for at stå i spidsen for transformationen af selskabets danske og islandske datterselskaber, både fra et forretnings- og kulturelt perspektiv.

Udover stillingen som adm. direktør hos Microsoft Danmark er Marianne også bestyrelsesmedlem i DFDS. Hun er ligeledes medlem af hovedbestyrelsen hos Dansk Industri, og så er hun medlem af Disruptionsrådet, der blev nedsat af regeringen i maj 2017. Marianne agerer derudover mentor for entreprenører, start-ups og nye talenter, holder foredrag og fungerer ofte som ekspert i diskussioner om tech og ledelse i danske medier.

Marianne er uddannet cand.merc. i marketing fra Aarhus Universitet. Hun har taget en MBA i San Francisco og læst Board Education på Copenhagen Business School. Marianne startede sin karriere som Management Consultant hos Andersen Consulting/Accenture.

Foto: Martin Bubandt

Seneste artikler om Arbejdsmarked