POV BUSINESS // FYNSKE ROBOTTER – Vel er Odense ikke København og vel er danskernes hovedstad ikke Silicon Valley, men Danmark står pænt placeret i techverdenen med verdens første digitale ambassadør, der har ansvar for “techplomacy” i Californien. Samtidig forsøger staten at fremme vækstmiljøer og hjælpe med innovation. Det har givet resultat i Odense, hvor en ny startup er parat til at erobre verden. Virksomheden med navnet Purple Robotics sigter mod et marked, der estimeres til at have en værdi på 20 milliarder kroner og vækstrater på 50 procent.
En ny gribeenhed til en eksisterende robotarm sikrer den kun ni måneder gamle danske virksomhed, Purple Robotics, adgang til et marked på tre milliarder dollar (ca. 19 milliarder kroner).
Virksomheden er værd at lægge mærke til. Lanceringen er i sig selv en global nyskabelse for det første, men derudover er den også udsprunget af Odense-firmaet Universal Robots, der leverer robotter til industrien og udruget direkte som en spin-off virksomhed via Odense Robotics Start Up Hub. Og netop denne type samarbejde og program er vejen frem, hvis man skal innovere og dermed udmærke sig som noget særligt i det hastigt voksende marked, mener Anders Bo Rasmussen, der er senior product manager hos Universal Robots:
“Purple Robotics” er et godt eksempel på, at det er vigtigt med effektive accellerator-programmer, der kan opsamle innovative spin-outs fra robotvirksomheder, som eksempelvis os – så de ikke forsvinder, men får retning på deres udvikling og bliver hjulpet hurtigt på markedet”.
Odense Robotics Start Up Hub er en rugekasse for nye og idé-stærke robot og drone start ups. Siden 2015 har 10 virksomheder været igennem programmet; der er skabt 36 arbejdspladser og rejst 40 millioner kroner i investeringer
“Med Purple Robotics’ innovative dobbelt-griber styrker vi udbuddet af banebrydende tilbehør overfor kunder og potentielle kunder over hele verden. Det øger samtidig markedspotentialet for vores robotarme. Det er ren win-win”, siger han.
Odense Robotics Start Up Hub er en rugekasse for nye og idé-stærke robot og drone start ups. Siden 2015 har 10 virksomheder været igennem programmet – der er skabt 36 arbejdspladser og rejst 40 millioner kroner i investeringer.
Borgmester stolt over sine guldfugle: “de skal være førende i verden”
Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel, der blev genvalgt til posten som borgmester ved kommunalvalget sidste år, udtalte sidste år til fyens.dk, at han som borgmester har en ambition om at “vi i Odense skaber verdens bedste miljø for udvikling og produktion af robotter … Her er det afgørende, at virksomhederne fortsætter det konstruktive samarbejde om at styrke klyngen. Samtidig skal vi som kommune gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op – for eksempel ved hjælp af en rugekasse som Odense Robotics Start Up Hub.”
I dag er han ikke så overraskende ikke mindre begejstret, men siger, at det er “godt at se, at endnu én af virksomhederne fra vores rugekasse for robotvirksomheder er nået så langt på så kort tid. Det er afgørende for den fynske robotklynges udvikling, at vi lykkes med at skabe optimale rammer for de allerdygtigste iværksættere. Vi skal hjælpe guldæg med at blive til guldfugle, så vi kan understøtte ambitionen om at gøre det fynske robotmiljø til verdens førende indenfor udvikling og anvendelse af robotter”.
Og successen fra Odense er da også et godt dansk eksempel på, at det offentlige og det private kan spille sammen, når det gælder en styrkelse af innovation indenfor Tech.
Robotter og mennesker
Den nye enhed – PR10 – er et gribeværktøj til Universal Robots robotarm. PR10 er dermed en del af det nyeste skud på stammen af industrirobotter, kaldet kollaborative robotter – cobots. Cobots er beregnede til at arbejde sammen med mennesker, i modsætning til traditionelle industrirobotter, der arbejder uden menneskelig indblanding.
Fordelen ved cobots er, at de kan benyttes af mindre virksomheder som en del af produktionslinjen sammen med mennesker. Der skal altså ikke nødvendigvis investeres i en hel linje af robotter for at kunne producere et produkt.
Cobots kan overtage de opgaver, der skal gentages igen og igen, hvilket kan spare menneskelige medarbejdere for slidsomt, monotont arbejde – til gengæld kan mennesker så løse de mere komplicerede opgaver i processen. Det betyder, at mindre virksomheder hurtigt kan komme i gang med delvist at automatisere produktionen.
Det, der gør den nye enhed PR10 speciel, er, at den kan håndtere flere emner på én gang og derved kan sænke produktionstiden på et givent emne med 50 procent. Med andre ord en besparelse, der er til at tage og føle på.
En video demonstrerer, hvordan her:
Et roboteventyr venter
Det globale marked for cobots estimeres, ifølge Qyresearch Publishing, til ca. 20 milliarder kroner i 2020 og en forventet årlig vækstrate på 50 procent. Purple Robotics satser på at få en del af dette marked ved at sørge for at PR10 både passer på de fleste robotarme – ikke bare robotarme fra Universal Robots – og samtidig gøre det nemt at anvende og hurtigt at producere.
Dermed er vejen banet for det helt store roboteventyr, som også udlandet har fået øje på. Purple Robotics blev således nævnt i sidste uge i det digitale magasin, EU Startups, som en ud af to danske startups, man bør holde øje med i 2018:
Magasinet skriver: “Member of the Odense Robotics Startup Hub, Purple Robotics … specialize in the development of tools for cobots that can be easily mounted on robots arms and are ready to use in an industrial manufacturing setting within just 30 minutes. Financed by RoboCluster Innovation Network and closely aligned with Universal Robots, Purple Robotics are taking cobots to the next level.”
Magasinet roser i øvrigt Danmark med denne svada:
“Characterized by entrepreneurial culture, relaxed lifestyle, a stable economy and international talent, Denmark is more and more turning into an innovation and creativity center beyond the Nordic region.”
Hvis man er interesseret i at lære mere om danske Techvirksomheder og startups har Danmark som det første land i verden udnævnt en særlig digital ambassadør, Casper Klynge, der har ansvaret for det danske “Techplomacy”, som det amerikanske digitale medie Politico døbte det, da de skrev om udnævnelsen sidste år. Ambassadøren leder arbejdet i Silicon Valley, ligesom man også kan finde mere om hele Norden her:
@siliconvikings new report on Nordic Tech in Silicon Valley #NordicMade #cphftw #helyes #siliconfjord #sthlmtech https://t.co/7BNrY14uLO
— Silicon Vikings 🇩🇰🇪🇪🇫🇮🇮🇸🇱🇻🇱🇹🇳🇴🇸🇪 (@siliconvikings) August 8, 2017
Danmark har i det hele taget positioneret sig fint her, og som det amerikanske medie skrev så er Danmark “one of the EU’s leaders in technology: The country was ranked No. 1 in the Commission’s 2017 Digital Economy and Society Index, and Klynge sees his new role as a result of Denmark and the EU’s interest in digitalization.”
I starten af maj måned besøgte USA’s nye ambassadør Odenses robot-startup-hub
Danmarks indflydelse er endnu ikke lige så tung som Sveriges, men ikke desto mindre er flere lovende Tech-startups udsprunget fra København og som Politico også skrev så er den store “startup Zendesk founded in Copenhagen, and Apple is set to open a $921 million renewable-powered data center in Denmark in 2019.”
I starten af maj måned besøgte USA’s nye ambassadør Odenses robot-startup-hub, hvilket TV2 Fyn bragte et indslag om, som kan ses, hvis man går til 19:12 minutter henne i udsendelse. For de små, nye danske robotvirksomheder er USA et naturligt nyt vækstmarked ligesom lokkende muligheder for nye investorer også byder sig til.
Topfoto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her