overgreb

Maria Helleberg: Da jeg kørte i elevator med en mand, jeg ikke kendte

i Liv & Mennesker/Klumme af
OVERGREB // VIDNESBYRD – “Hvordan vrede kobles med liderlighed, aner jeg ikke. Ja, sådan lærte jeg ikke at køre alene i elevator med ukendte mænd. Der skal somme tider held til. I mit tilfælde en ældre mand, som ville tage elevatoren ned.” Forfatter Maria Helleberg blev for år tilbage overfaldet i en hotelelevator i London af en mand, der forlangte sex. Det var et rent held, at det ikke lykkedes, fortæller hun, der flygtede fra hotellet og først vendte tilbage næste dag. Da hun fortalte om sin oplevelse, kunne ingen gøre noget.

London, prominent hotel ved Hyde Park. Mødes med venner, vi spiser og snakker og ænser ikke de andre gæster.

Sender den sidste ven afsted i taxa og går tilbage.

Hen til elevatoren, jeg bor relativt højt oppe.

Vi holder stille og han fortæller, hvad han vil have jeg skal gøre for/ved/på ham. Og hvad han vil gøre ved mig, hvis jeg ikke vil. Vi er lukket inde, og hans spyt er over mit ansigt og i mine øjne og min mund. Imens jeg forsøger at forklare, bruger han sin ledige hånd på sig selv

Ved siden af mig: en virkelig velklædt, velpasset, veltilpas ca. 40årig mand. Han træder så vidt jeg husker galant til side for mig, så jeg kan gå ind først. Husker hans duft, en mærkelig blanding af sved og dyr aftershave.

Så klasker han hånden på STOP, og ud ryger hans hånd om min strube. Op ad væggen med mig.

Vi holder stille, og han fortæller, hvad han vil have jeg skal gøre for/ved/på ham. Og hvad han vil gøre ved mig, hvis jeg ikke vil.

Vi er lukket inde, og hans spyt er over mit ansigt og i mine øjne og min mund. Imens jeg forsøger at forklare, bruger han sin ledige hånd på sig selv.

Jeg husker, at han vil have mig ned på knæ, og jeg opfatter det, som at jeg skal bede om nåde, men det var altså ikke det, han mente.

Så kommer rykket. Elevatoren bevæger sig, døren åbner sig, og jeg falder ud af den.

Jeg løber mod trappen, mens jeg roder i min taske. Op op op. Finder nøglen, låser mig ind. Pakker som i sindssyge, mens jeg råber og råber.

Overgreb
“Ikke elevator, ned ad trappen. Ud af hotellet.” Foto: PxHere.

Alt ned i kuffert og taske.

Ikke elevator, ned ad trappen. Ud af hotellet.

Om morgenen går jeg tilbage til hotel nr. 1 og fortæller om overgrebet – om the incident. Ingen forståelse. Intet kamera i elevatoren. Selvfølgelig husker ingen manden. Jeg tvivler i dag på, om han boede på hotellet

Lige over for ligger et andet hotel, hvor jeg går ind og betaler for et værelse. Pakker ikke ud, men ringer hjem. Trækker værelsets tunge skrivebord hen foran døren.

Om morgenen går jeg tilbage til hotel nr. 1 og fortæller om overgrebet – om the incident. Ingen forståelse. Intet kamera i elevatoren. Selvfølgelig husker ingen manden. Jeg tvivler i dag på, om han boede på hotellet.

Det jeg i dag forstår mindst, var hans vrede.

Han havde åbenbart siddet og set selskabet i spejlet i restauranten og var blevet vred over vores glæde.

Hvordan vrede kobles med liderlighed, aner jeg ikke.

Ja, sådan lærte jeg ikke at køre alene i elevator med ukendte mænd. Der skal somme tider held til. I mit tilfælde en ældre mand, som ville tage elevatoren ned.

Da jeg fløj hjem, kom tanken til mig: hvor er han nu, er han stadig rasende, er han sådan med jævne mellemrum, er han gift? Vil han en dag gøre alvor af sine tilbøjeligheder? Man er så alene og udleveret til tilfældet. Var han human eller en erfaren forbryder. Det finder jeg aldrig ud af.

LÆS MERE OM #METOO I POV HER


Topillustration: Overgreb i en elevator – Maria Helleberg oplevede det i et hotel i Hyde Park i London. Foto: PxHere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk.

Fuldtidsskriver siden 1987: Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog.

Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det.

Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people.

Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80'erne med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund.

Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste artikler om Liv & Mennesker