DEBAT – Børn oplever det at få skældud som lige så slemt som at blive slået. Og forskning viser, at omfattende skældud sætter spor i hjernen og påvirker børns psyke negativt. Alligevel er skældud en helt almindelig – og accepteret – måde at opdrage børn på. Det er på tide at ændre det. For man kan godt opdrage sine børn uden at skælde ud, skriver Bjarke Larsen, der fortæller om aktuel forskning i emnet.
Tre ud af fire børn mellem fire og seks år bliver mindst en gang om ugen skældt ud af deres forældre. Det viser en undersøgelse, Psykiatrifonden lavede i 2015. Det samme gælder for hver fjerde teenager. Erik Sigsgaard, der har været børneforsker i årtier og har skrevet bogen ”Om børn og unges nej”, er ikke i tvivl om, at skældud – defineret ved, at forældre kritiserer barnet med høj stemmeføring – er lige så skadeligt som at uddele lussinger og andre former for fysisk afstraffelse.
Det er 50 år siden, det blev ulovligt at slå børn i skolen, og det er 20 år siden, at det blev forbudt at slå børn i hjemmet. Er tiden ikke kommet til at tage næste skridt: at finde andre måder at opdrage vores børn på end ved at skælde ud?
For det kan man godt – og vi kan i hvert fald skælde meget mindre ud, end vi gør i dag, hvor også hvert fjerde børnehavebarn ”tit” oplever at blive skældt ud af de voksne. Og det fortsætter i skolen.
I et debatindlæg i Politiken berettede en vred forælder f.eks. om, at ”min søn fortæller hver dag om skideballer, der har væltet ham og ødelagt hans skoledag”, og om ”lærere, der med den psykiske vold, som skældud er, piller ham ned i stedet for at bygge ham op”. Faren spurgte: ”Hvorfor må staten krænke mit barn?”
Det er der selvfølgelig et gran af sandhed i: Vil vi ikke alle sammen gerne have vores vilje, og vil vi ikke alle sammen gerne slippe så let som muligt om ved en sur pligt? Men det er kun en del af sandheden
Det er det, man kalder et rigtig godt spørgsmål. Men vi bør også stille det til os selv som forældre, for børn oplever det at få skældud som ”at blive slået med stemmen”, som Erik Sigsgaard har formuleret det.
Det handler om synet på børnene
Grunden til, at vi som forældre skælder ud, handler i høj grad om, hvordan vi ser på vores børn og unge. Det er helt almindeligt at høre sætninger som ”hun vil bare have sin vilje”; ”jeg ved, at han kan – han gider bare ikke gøre en indsats”; ”hun tror, hun kan sno mig om sin lillefinger”; ”han prøver at manipulere med os” – og meget mere i samme boldgade.
Det er der selvfølgelig et gran af sandhed i: Vil vi ikke alle sammen gerne have vores vilje, og vil vi ikke alle sammen gerne slippe så let som muligt om ved en sur pligt? Men det er kun en del af sandheden. For det er en større del af sandheden, at børn gerne vil samarbejde og finde løsninger, både barnet og den voksne er tilfredse med.
Ingen – og da slet ikke et mindre barn, der er dybt afhængigt af sine forældre – synes, det er sjovt at få sin vilje, hvis det indebærer masser af skæld ud, vrede og en stemning i hjemmet, der jævnligt er anstrengt og dårlig.
Børn gør det godt, hvis de kan
Derfor skal vi lære i stedet for som grundholdning at tro på, at ”børn gør det godt, hvis de kan”. Det mener den amerikanske psykolog Ross W. Greene, der har udgivet bogen ”Opdragelse uden skældud”. Han beskriver sin grundholdning i denne video på YouTube:
Med ”hvis de kan” mener han to ting. Den første og mest indlysende er, at de voksnes forventninger til, hvad barnet kan, skal være realistisk og svare til barnets alder og evner. Den anden er, at de voksne skal give barnet muligheden for at forklare og begrunde, hvorfor det ønsker et eller andet, eller hvorfor det ikke vil gøre et eller andet, den voksne ønsker.
På tilsvarende vis skal den voksne begrunde, hvorfor han/hun ikke vil opfylde barnets ønske (i hvert fald ikke i den form, det er fremsat), eller hvorfor den voksne synes, barnet skal gøre noget bestemt.
Lyder det lidt langhåret og 70’er-hippieagtigt? Som en sikker metode til at give slip og lade børnene bestemme alt, uden at der skal sættes rammer for dem? Det er det ikke. Tværtimod
Der skal kort sagt være en dialog mellem de to parter – og Ross Greenes påstand er, at det så er muligt at finde frem til en løsning, der tilfredsstiller både barnet og den voksne. Det er en påstand han baserer på mange års erfaring som både psykolog med egen praksis og som underviser af forældre, lærere, socialpædagoger og andre, der arbejder med børn.
Jo, der SKAL sættes grænser
Lyder det lidt langhåret og 70’er-hippieagtigt? Som en sikker metode til at give slip og lade børnene bestemme alt, uden at der skal sættes rammer for dem? Det er det ikke. Tværtimod. Ross Greene mener helt entydigt, at børn skal opdrages og at der skal sættes rammer, de kan udfolde sig inden for.
Hans mange års erfaring har bare lært ham, at det bedst opnås gennem dialog og forhandling og ikke ved diktat og skældud. Dette partnerskab sikrer, at børnene bliver hørt og samtidig lærer at lytte til andre. De lærer empati. Og som forælder mister man ikke autoritet ved at lytte til sine børn. Tværtimod.
Lyder det tidkrævende og besværligt? Det kan det godt være – i begyndelsen. For begge parter skal pludselig til at lære en ny måde at løse konflikter på. Men det er Ross Greenes erfaring, at det hurtigt bliver en tidsbesparende metode, for konflikter er både tidskrævende og psykisk opslidende på alle parter. Og der skal bagefter bruges tid og kræfter på at genskabe tillid og god stemning.
Samtidig lærer man også børnene nogle vigtige kompetencer, som samfundet i dén grad efterspørger: At løse konflikter gennem dialog og at finde løsninger, der fungerer for alle i en gruppe.
Psykisk vold påvirker hjernen
Ny forskning viser, at psykisk vold direkte sætter sig negative spor i hjernen, og altså påvirker børn langt mere fundamentalt, end vi hidtil har troet og. Psykisk vold er i denne sammenhæng det, børn oplever, når de bliver skældt ud uden at vide hvorfor, når de bliver verbalt misbrugt og psykisk pillet ned af voksne.
Samfundet høster, hvad det sår, når det kommer til den måde, vi behandler vores børn på, og det er sindssygt og selvødelæggende for et samfund ikke at tage sig godt nok af deres børn, for de er det samfunds fremtid
Martin Teicher, der er professor i psykiatri på Harvard Medical School med ekspertise i neurovidenskab, har forsket i mishandling af børn, og hans forskning har påvist, at psykisk vold påvirker børns nervebaner i hjernen. Det går blandt andet ud over deres sprogcenter og følelsesmæssige reaktion på det, der bliver sagt til dem. Psykisk vold giver altså alvorlige, varige mén hos børn.
På den baggrund stiller Martin Teicher sig undrede over for, at man som samfund ikke går hele vejen for at forbedre børnenes vilkår:
”Samfundet høster, hvad det sår, når det kommer til den måde, vi behandler vores børn på, og det er sindssygt og selvødelæggende for et samfund ikke at tage sig godt nok af deres børn, for de er det samfunds fremtid, ” som han siger til Kristeligt Dagblad i et interview fra juni 2017.
Et samfundsmæssigt ansvar
Det er på tide, at vi som samfund igen kigger på børns vilkår og opdragelse i lyset af den nye forskning og anerkender psykisk vold som det det er: vold. Skadelig vold, der former vores børn og kommende samfundsborgere negativt, og som ikke engang har en god effekt i opdragelsesøjemed.
Selvom barnet ikke oplever skældud inde bag hjemmets fire vægge, kan de som beskrevet møde ind til en dag fyldt med skældud og psykisk vold i institutioner og skoler. Det er altså ikke nok at løfte pegefingeren over for mor og far. Vi skal også se på, hvad vi som samfund skal ændre.
Læs mere om alternativerne her
Erik Sigsgaard fortæller i et godt interview i Politiken, hvad man kan gøre i stedet for at skælde ud.
Også Ross W. Greene er blevet interviewet af Politiken og fortæller her om tankerne bag sin pædagogik.
Læs mere om bogen ”Opdragelse uden skældud” her.
Erik Sigsgaard har udgivet bogen ”Skæld mindre ud”, hvor han beskriver en del af den videnskabelige forskning om skadevirkningerne af at skælde ud, og bogen ”Om børn og unges nej”.
Ross W. Greene udviklede oprindeligt sin metode i forhold til adfærdsvanskelige og udfordrede børn (hvoraf de fleste havde en eller flere diagnoser). Det beskrev han i bøgerne ”Det eksplosive barn” og ”Fortabt i skolen”.
Disclaimer: Ross W. Greenes bøger udgives i Danmark på Bjarke Larsens eget forlag, Forlaget Pressto.
Topillustration: Pinterest – Goodhousekeeping.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
