INTERVIEW – Medierne fyger med historier om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Og naturligvis skal historierne frem, men det store fokus på krænkelserne har også en bagside: Vi risikerer at male os selv op i det offerhjørne, som vi netop forsøger at bryde fri af, mener manuskriptforfatter Dunja Gry Jensen, der er biografaktuel med tidsrejsefilmen QEDA. Hun har talt med Malene Hedegaard om køn og sexisme i filmverdenen – og om sin nye film.
“Selvfølgelig skal vi lytte til historierne om krænkelser og tage dem alvorligt. Men vi skal også være opmærksomme på bagsiden af kønsdebatten, for sådan en er der også”.
Sådan siger Dunja Gry Jensen, kvinden bag manuskriptet til den nye danske sci-fi-film QEDA. Filmen kommer vi til, men i disse uger, hvor sexismelavinen ruller i filmverdenen, kan man næsten ikke tale med en kvinde fra filmbranchen uden også at komme ind på køn. Så dér starter vi.
For 50 år siden var der jo nærmest ingen kvinder i branchen, men nu er der kvinder på alle poster – også på chefgangene – og de yngre kvinder er heldigvis langt mere fremme på beatet end før
“Når vi snakker kønskamp, fokuserer vi ofte på det halvtomme glas. I mine øjne er det snarere halvt fyldt end halvt tømt, for vi skal huske, hvad vi kommer fra, og hvor langt vi i historisk perspektiv er nået.
For 50 år siden var der jo nærmest ingen kvinder i branchen, men nu er der kvinder på alle poster – også på chefgangene – og de yngre kvinder er heldigvis langt mere fremme på beatet end før”, siger den 52-årige manuskriptforfatter, der har været en del af branchen i to årtier og blandt andet har skrevet manuskript til DR’s Taxa og Sommer, Erling Jepsen-filmatiseringen Frygtelig lykkelig og TV 2’s Norskov, der for tiden kører på anden sæson.
Vil ikke undvære de krænkende egoer
Maskulinitet og krænkelser er netop et af temaerne i Norskov, og Dunja Gry Jensen understreger, at hun på ingen måde vil bagatellisere de kvinders historier, som medierne for tiden er fulde af. Selv har hun dog ikke oplevet seksuelle krænkelser i professionel sammenhæng, men hun påpeger, at krænkelser kan være andet end seksuelle og kan komme fra begge køn:
“Min oplevelse er, at det er egoer, der krænker hinanden, og store egoer er der mange af i filmbranchen. Jeg har selv oplevet at blive trampet hen over på en virkelig krænkende og skadelig måde, men det har lige så meget været fra kvinder som fra mænd. Og nogle af de krænkere, jeg har mødt, ville jeg ikke undvære, fordi de samtidig har været enormt spændende og inspirerende personligheder.”
Vi mennesker er sammensatte, og Ålbæk kan godt være alle tiders fede fyr samtidig med, at han er en gris. Vi må prøve at finde den visdom, der er i #metoo, uden at give os hen til kollektivt hysteri og forsimplende clickbait
“Vi kan ikke spærre alle krænkere inde eller rense filmbranchen for dem, for vi er ikke enten-eller, de fleste af os har et potentiale for at overskride andres grænser, hvis vi bliver ivrige, begærlige eller ufølsomme. Men vi kan prøve at opdrage på hinanden og lære at forsvare os. Man må tage dialogen og sige ‘prøv at høre, du er superinspirerende at arbejde sammen med, men jeg forstår ikke, hvorfor det der skal være nødvendigt’. Det er jo også en læreproces at blive i stand til det”.
Ålens røvklapperi
Hvad angår den hjemlige Zentropa-debat har hun ikke selv nogen konkrete erfaringer, da hun aldrig har arbejdet i Zentropa-regi. Men igen vil hun gerne appellere til, at vi tager de historisk bevidste briller på:
“Husk igen, hvad vi kom fra, og hvor langt vi faktisk er kommet. Jeg tror ikke, at nogen står parat til at overtage Peter Ålbæks røvklapperi, for det er en adfærd og kultur, som vi betragter som gammeldags og på vej ud. De mange anonymiserede historier tegner et billede af en hel branche, som er dybt seksualiseret og overgrebsagtig, men vi ved strengt taget ikke, om der er tale om to-tre gutter med rådden moral.”
“De arbejdsfællesskaber, som jeg har haft med mænd, har helt overvejende været virkelig respektfulde, humoristiske og varme. Vi mennesker er sammensatte, og Ålbæk kan godt være alle tiders fede fyr samtidig med, at han er en gris. Vi må prøve at finde den visdom, der er i #metoo, uden at give os hen til kollektivt hysteri og forsimplende clickbait”, fremfører hun.
Friheden ud med badevandet
Egentlig vil Dunja Gry Jensen hellere tale fag end køn. Hun er lidt træt af at være en ‘kvindelig manuskriptforfatter’ frem for bare ‘manuskriptforfatter’. Tit oplever hun kvindemærkatet som begrænsende snarere end frigørende, selvom intentionen sikkert er den stik modsatte.
Men er ikke den menneskelige frihed selve meningen med det her civilisation, som vi har gang i? Nu har vi kæmpet for lighed og frihed i årtier, men så kommer vi selv og maler os op i et hjørne: Du er mand, du er kvinde, du er sort, du er hvid. Vi skal passe på ikke at smide vores frihed ud i jagten på retfærdighed
“Det er lidt som med appropriationsdiskussionen, altså det med, at du ikke må tage de undertrykte menneskers kultur til dig og for eksempel have dreadlocks, hvis du er hvid, eller spille trans, hvis du ikke selv er trans. Det ender med, at vi spærrer os selv og hinanden inde i den virkelighed, vi er blevet givet”
“Men er ikke den menneskelige frihed selve meningen med det her civilisation, som vi har gang i? Nu har vi kæmpet for lighed og frihed i årtier, men så kommer vi selv og maler os op i et hjørne: Du er mand, du er kvinde, du er sort, du er hvid. Vi skal passe på ikke at smide vores frihed ud i jagten på retfærdighed”, fremfører hun og fortsætter:
“Som forfatter er du for eksempel nødt til at tage alle menneskers kultur til dig. Du skal kunne være en mand, selvom du er kvinde, og omvendt. Det bliver et stop for enhver kunst, hvis du kun må skrive om dig selv. I den logik skulle jeg selv have været en Quantum-Entangled-Divided-Agent for at kunne skrive om en”, siger hun.
Kloden i vore hænder
Og dermed er vi fremme ved den aktuelle film, hvis omdrejningspunkt netop er en såkaldt Quantum-Entangled-Divided-Agent – forkortet til QEDA, der også har givet filmen dens titel. Historien er instrueret af manuskriptforfatterens mand, Max Kestner, og hovedpersonen, den tidsrejsende agent, spilles af Carsten Bjørnlund.
Historien er en dystopisk fortælling om, hvor galt det (måske) kan gå, hvis vi ikke tager klimaproblematikken alvorligt. Dens handling er sat i en ikke så fjern fremtid, år 2095, hvor den globale opvarmning har ført til oversvømmelse og en oversaltning af vandet, som truer menneskehedens overlevelse. Og selvom filmen er et eventyr og fremtidsscenariet næppe 1-1-realistisk, er den bagvedliggende alvor ifølge manuskriptforfatteren reel nok.
“Vi har researchet rigtig meget til den her film, og saltvandsproblematikken har faktisk rod i nogle virkelige metangasreservoirer i Sibirien, som drivhuseffekten er på vej til at frigøre. Det mest sandsynlige er nok, at man inden 2095 vil have fundet en løsning på det problem, men vores ærinde har heller ikke været at lave en realistisk fortælling. Folk ved jo godt, at vi er ved at smadre verden, det behøver vi ikke fortælle dem”, konstaterer hun og fortsætter:
“Det, vi er optaget af, er snarere at skabe en følelse. Tidsrejsegrebet kan jo det fine, at man kan pege på alt det vidunderlige ved vor egen tid. Ved at se den gennem et menneske, der kommer fra et sted, hvor alt det er gået tabt, kan man vække en taknemmelighed for det. Den taknemmelighed og glæde må folk gerne kunne mærke, når de kommer ud af biografen. Det er måske lidt sjovt at sige, når man har skabt en mørk og dystopisk film, men hvis folk kan se filmen og tænke ‘jamen, det er jo lige NU, mens vi stadig har de grønne træer og den friske luft, at vi skal gøre noget’, så vil vi være rigtig tilfredse”, siger hun.
En heftig proces
QEDA har været længe undervejs og været samtaleemne over mangt et middagsbord i familien Jensen/Kestner. Og selvom der også er styrker ved at arbejde sammen med sin ægtefælle, har det professionelle makkerskab med den bedre halvdel ikke været uden omkostninger:
“Det har faktisk været en ret stor mundfuld for os. Det har været hårdt ved familielivet, fordi man kommer til at tage arbejdet med hjem: Så sidder man der og diskuterer manuskriptproblemer ved spisebordet, og det går lidt ud over børnene. Dertil kommer den angst for projektet, som godt kan blive selvforstærkende, når man er fælles om den”, fortæller hun og uddyber:
“En del af den kunstneriske proces er jo en masse tvivl og selvkritik og ting, der ikke lige blev, som man havde det inde i sit hoved. Når Max og jeg har gang i hvert vores projekt, kan vi ligesom skiftes til at være den, der tvivler, og den, der beroliger den anden med ‘det skal nok gå, du er jo så god!’ Men når man begge står midt i det samtidig, kan det godt være svært at opmuntre hinanden. Heldigvis er der også noget stærkt og fantastisk ved at dele noget, der er så vigtigt for en. Men det har været heftigt, og der går nok lige et stykke tid, før vi gør det igen”, slutter den premiereaktuelle manuskriptforfatter.
Dunja Gry Jensen
- Født 1965, uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole 1996
- Har skrevet manuskript til bl.a. DR’s Taxa og Sommer, den Robert-vindende Erling Jepsen-filmatisering Frygtelig lykkelig samt flere af ægtefællen Max Kestners dokumentarfilm
- Netop nu aktuel i biograferne med spillefilmen QEDA (instrueret af ægtemand Max) og på TV 2 med anden sæson af dramaserien Norskov
Alle fotos: SF Studios
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
