MONARKI // KOMMENTAR – DR sætter med tv-serien ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?” fokus på en spændende begivenhed i Danmarkshistorien – grundlovsændringen og ændringen af tronfølgeloven i 1953. Men desværre sker det med så mange problematiske kontrafaktiske fortællinger, at resultatet bliver temmelig forvrøvlet og pinligt ugeblads-tv, skriver Nikolaj Bøgh. Det er hverken fair overfor den lidt rodløse unge mand, der er seriens hovedperson, eller overfor danskerne, som med rette kan forvente nogenlunde lødig historieformidling af vores store statslige public service-kanal.
Hvad ville der være sket, hvis den danske tronfølgelov ikke var blevet ændret i 1953, så den daværende prinsesse Margrethe kunne blive tronfølger i stedet for kongens bror, arveprins Knud, som egentlig stod til at arve tronen efter Frederik IX?
Det er det spørgsmål, DR2-serien i fire afsnit, ”Hvorfor er Ludwig ikke konge”, forsøger at diskutere. Problemstillingen er personificeret ved arveprins Knuds oldebarn Ludwig, som ”måske” kunne have været konge eller tronfølger, hvis ændringen ikke var sket. Det påstår i hvert fald DR og de mange andre medier, som man har haft held til at få til at interessere sig for historien også.
Præmissen er helt forkert, og derfor kommer serien skævt fra start og skaber betydelig mere forvirring end klarhed om en i grunden meget vigtig begivenhed i Danmarkshistorien
Problemet er, at præmissen er helt forkert, og derfor kommer serien skævt fra start og skaber betydelig mere forvirring end klarhed om en i grunden meget vigtig begivenhed i Danmarkshistorien. For Ludwig kunne med overvældende sandsynlighed aldrig være blevet konge, uanset om tronfølgeloven var blevet ændret i 1953 eller ej.
https://www.facebook.com/dr2tv/videos/194658828480511/?v=194658828480511&external_log_id=3573890ee2280e1490b9210e974a15aa&q=hvorfor%20blev%20ludwig%20ikke%20konge
Paa dette Afkom, Mand efter Mand og Mand af Mand
Den tidligere tronfølgelov, som var nøjagtig 100 år gammel, fra 1853, gjorde Christian IXs og Dronning Louises mandlige afkom arveberettigede til tronen – ”Paa dette Afkom, Mand efter Mand og Mand af Mand, avlet udi ret lovligt Ægteskab, skal Kronen nedarves efter Førstefødselsretten og den agnatiske Linealfølge”, som det hedder.
Og da Frederik IX og Dronning Ingrid ”kun” havde tre døtre, var den næste i arvefølgen dermed kongens bror, arveprins Knud, som tilmed havde to sønner, Ingolf og Christian, så dermed var der gode muligheder for at fortsætte med den mandlige arvefølge.
Det lykkedes kun lige akkurat at få begge dele vedtaget ved folkeafstemningen den 28. maj 1953, hvor kun 45,8 pct. af de stemmeberettigede stemte ja, og forslaget kun var omkring 20.000 stemmer fra at falde
Imidlertid var folkestemningen så udpræget mere for det populære kongepar og deres tre charmerende døtre end for arveprins Knud og hans knap så elegante familie. Samtidig gjorde den gryende ligestilling gjorde det også nærliggende at stille spørgsmålet, hvorfor kongens ældste datter ikke skulle kunne efterfølge ham på tronen.
I øvrigt nøjagtig som det netop var sket i Storbritannien, hvor Elizabeth II havde efterfulgt sin far Georg VI som monark i 1952. Og i Holland, hvor man helt siden 1890 havde haft regerende dronninger og nu var på nr. 2, Dronning Juliana.
Ny tronfølgelov på et hængende hår
Den daværende VK-regering under ledelse af venstremanden Erik Eriksen så tronfølgespørgsmålet som en kærkommen lejlighed til at få deres forslag til grundlovsændring igennem ved den nødvendige folkeafstemning, som krævede tilslutning fra hele 45 pct. af samtlige stemmeberettigede.
I 1939 var det gået galt, da et forslag til ny grundlov kun havde opnået 44,5 pct. ja-stemmer, og dermed var faldet.
Så grundlovsændringen og tronfølgespørgsmålet blev koblet sammen i en folkeafstemning, hvilket strengt taget ikke var konstitutionelt helt påkrævet, men gjorde grundlovsændringen til en langt mere populær og folkelig sag.
Filmen knækker helt, når Ludwig og hans mor åbenbart mener, at han kunne være blevet arving efter hans morfars barnløse storebror Ingolf, som var arveprins Knuds ældste søn
På trods af dette lykkedes det kun lige akkurat at få begge dele vedtaget ved folkeafstemningen den 28. maj 1953, hvor kun 45,8 pct. af de stemmeberettigede stemte ja, og forslaget kun var omkring 20.000 stemmer fra at falde.
Så der var bestemt mulighed for, at arveprins Knud kunne have beholdt sin arveret, og det er interessant kontrafaktisk historieskrivning at overveje, hvad der så ville være sket. I ingen af tilfældene er der dog udsigt til en ”Kong Ludwig” på tronen.
Der var jo så netop ikke kvindelig arvefølge
For det første knækker filmen helt, når Ludwig og hans mor åbenbart mener, at han kunne være blevet arving efter hans morfars barnløse storebror Ingolf, som var arveprins Knuds ældste søn. For pointen skulle jo netop være, at der ikke var blevet indført kvindelig arvefølge i 1953, og dermed ville Ludwig jo heller ikke være med i arvefølgen, da hans ”arveret” jo skulle gå gennem hans mor, Camilla af Rosenborg. Hun har ingen brødre, men derimod to søstre. Arveprins Knuds slægt ville således ikke længere være arveberettigede efter 1853-tronfølgeloven.
Det, der i så fald ”i virkeligheden” ville være sket er, at arveretten ville være overgået til andre af Christian IX og Dronning Louises mandlige efterkommere. Og her opstår der visse udfordringer, som serien dog ikke beskæftiger sig med, men som bestemt ikke er uinteressante. I tilfælde af, at der ikke ville være nogen mandlige arveberettigede efter Christian X, hvilket jo ville ske med Ingolfs død, så ville tronfølgen overgå til enten hans brødres og farbrødres efterkommere som efterslægt efter Christian IX og Dronning Louise.
Blandt Christian Xs yngre brødre har den ældste, kong Haakon VII af Norge, mandlige efterkommere, men han havde i forbindelse med valget til norsk konge i 1905 frasagt sig sin arveret til den danske trone. Der lever en enkelt sønnesøn af broren Harald (arveprins Knuds svigerfar), som dog har mistet sin arveret på grund af farens borgerlige ægteskab.
Det var beskedne, private mennesker, som ikke altid havde haft den heldigste hånd med deres offentlige fremtrædener
Derefter må blikket vendes mod Christian Xs farbrødre, og her er den nærmeste mandlige efterkommer den græske (ex)kong Konstantin, som er oldebarn af Frederik VIIIs lillebror, Georg I af Grækenland. Det græske kongehus var imidlertid næppe sandsynlige til at overtage arveretten til den danske trone, og dermed er vi henne ved Christian IXs yngste søn, prins Valdemar, som har nulevende mandlige efterkommere, der imidlertid også som grever af Rosenborg er udenfor arvefølgen i dag.
En opfyldelse af 1853-tronfølgelovens krav ville således formentlig kræve, at man gav en af greverne af Rosenborg sin arveret tilbage, vel at mærke ikke en af Knuds sønner, men en efterkommer af prins Harald eller prins Valdemar, hvor mandslinjen er ubrudt. Ludwig er i den forbindelse stadig ikke i syne.
Kvindelig arvefølge ville gå via Ludwigs moster
For det andet ville Ludwig heller ikke være den første i tronfølgen efter Ingolf, hvis man begiver sig ud i seriens usagte, men måske underforståede præmis om, at der så senere ville være blevet indført en form for betinget (eller måske ubetinget) kvindelig arvefølge for arveprins Knuds efterkommere.
For Camilla har en lidt ældre tvillingesøster, Josephine, og det ville derfor være hendes ældste søn, som hedder Julius, der i givet fald skulle være tronfølger efter Ingolf, og ikke Ludwig.
Ville monarkiet have overlevet?
For det tredje må man nødvendigvis stille sig selv det spørgsmål, om monarkiet ville have overlevet Frederik IXs død og tronens overgang til arveprins Knud. Arveprinsen og hans familie fremstod, og fremstår, ikke meget kongeegnede og havde længe befundet sig lidt i udkanten af statens virke.
Det var beskedne, private mennesker, som ikke altid havde haft den heldigste hånd med deres offentlige fremtrædener.
Familien var udfordret i en række sammenhænge, bl.a. lod Christian X i 1945 højst opsigtsvækkende sin svigerinde, prinsesse Helene, som var arveprins Knuds svigermor (han og hustruen, arveprinsesse Caroline Mathilde, var fætter og kusine), landsforvise som straf for tyskvenlighed under besættelsen.
Man må nødvendigvis stille sig selv det spørgsmål, om monarkiet ville have overlevet Frederik IXs død og tronens overgang til arveprins Knud. Arveprinsen og hans familie fremstod, og fremstår, ikke meget kongeegnede
Selv under den populære og folkelige Frederik IX var tilslutningen til kongehuset langt mindre, end vi kender det i dag, og det var en ret udbredt opfattelse omkring hans død i 1972, at monarkiet måske efterhånden sang på sidste vers. Det havde selvfølgelig også krævet en ny grundlovsændring, men stemningen i 1970’ernes Danmark var gennemgående ikke meget for nedarvede privilegier. Måske havde der slet ikke været nogen trone at arve for Knuds søn Ingolf og hans mulige efterfølgere?
En ekstra lille besværlig krølle, som dog nok kunne være klaret, hvis og såfremt i fald, er desuden, at Ludwigs morfar, grev Christian af Rosenborg, mistede sin arveret ved indgåelsen af sit ægteskab med den borgerlige Anne-Dorthe Maltoft-Nielsen i 1971. Havde han været tæt på tronfølgen, ville han dog formentlig have beholdt sin arveret på den ene eller den anden måde.
Nej, DR, Ludwig skulle ikke arve tronen
Så Ludwigs muligheder for at blive tronfølger er ikke rigtig eksisterende. Men det er ikke desto mindre det, som DR forsøger at fortælle os, at de er. ”Vi skulle arve tronen, men blev skrevet ud af historien”, lader DR Ludwig fortælle os, selvom det ikke er sandt.
Seriens grundlæggende præmis holder altså slet ikke, og dens fortælletekniske greb er også ganske mystiske og sensationslystne på et meget spinkelt grundlag.
Det første afsnit forsøger at bygge op til en større konspirationsfortælling, hvor vi hele tiden hører om, at ”meget er foregået bag kulisserne”, det er et ”skakspil”, Margrethe & Co er bedre til at ”spille spillet” og det er en mystisk ”proces der foregår – har der stået nogen bagved og skubbet på?”
Der bliver tydeligt bygget op til en fortælling, som har Dronning Ingrid som hovedskurk og rænkespiller i samarbejde med statsminister Erik Eriksen. Hun får sin datter på tronen, han får sin grundlovsændring. The plot thickens…
Kompetent historiker savnes
Til at tilføre hele denne konspirationsteori et skær af legitimitet har man alliereret sig med en historiker ved navn Mie Ellekilde, som friskt og engageret fortæller om, hvordan hun afslører mere og mere af baggrunden for den uret, der angiveligt er overgået Ludwig og hans familie.
Mon Mie Ellekilde har forsket i dansk forfatningsret eller i kongehusets historie? Det er der ikke meget, der tyder på. Hendes offentligt tilgængelige cv fortæller, at hun er formidlings- og kommunikationschef på Museum Vestsjælland og i det hele taget har beskæftiget sig ganske meget med historisk formidling, bl.a. som freelancekspert på en tv-produktion ved navn ”Kongelige eskapader”. Så det må vel være hendes formidlingsevner snarere end hendes faglige indsigt, der kvalificerer hende til at være seriens bærende fagperson.
Der er ihvertfald ikke noget i hendes fremstilling, der afslører noget nævneværdigt kendskab til historien. Det hele er spændende og mystisk, hun undrer sig meget over, hvordan det egentlig kunne gå til, og hun arbejder nærmest detektivisk med at afsløre rænkespillet for seerne.
Er det acceptabelt, at DR på denne måde binder danskerne en konstrueret fortælling om deres historie på ærmet, der ikke holder for et nærmere eftersyn
Vi får således præsenteret en historie om, at hun med hjælp fra Erik Eriksens søn ”afslører”, at arveprins Knud formelt gjorde indsigelse i statsrådet imod forslaget til ny tronfølgelov. Dette har dog været kendt længe og er bl.a. blevet noget lødigere beskrevet fornylig i DRs velfungerende dramadokumentariske serie om Frederik IXs liv. Det er lidt svært at se, hvilken historisk indsigt vi får fra Mie Ellekilde, mens hun til gengæld tydeligt bidrager til seriens dramaturgi om ”prins Ludwig”, som hun sågar vælger at titulere ham.
Kan man ikke godt forlange af DR, at de samarbejder med nogenlunde kompetente fagpersoner, når der skal formidles Danmarkshistorie? Er det acceptabelt, at DR på denne måde binder danskerne en konstrueret fortælling om deres historie på ærmet, der ikke holder for et nærmere eftersyn.
Man må vel kunne forvente af landets store public servicekanal, at den fortæller os sagligt og lødigt om Danmarkshistorien og ikke krydsklipper den for den dramatiske virknings skyld og uden kompetent kvalitetssikring.
Serien er ikke godt nyt for arveprinsefamiliens omdømme
Hertil kommer, at det faktisk ikke er fair overfor Ludwig at gøre ham til hovedperson i den type af ugeblads-tv, hvor man forsøger at konstruere en historie, som bare ikke holder i virkelighedens verden.
Det er højst tænkeligt, at der har trivedes frustrationer og bitterhed i arveprins Knuds efterslægt, men det berettiger ikke uden videre DR til at udstille det på tv. Serien har tydeligvis fravalgt at gå kritisk til familiens selvopfattelse, men ellers havde det jo været oplagt at spørge dem, om de i grunden ikke fandt det meget rimeligt, at kongens datter også kunne arve tronen – eller hvordan deres underliggende kritik egentlig hænger sammen med, at de selv gerne ville være arveberettigede gennem et kvindeled.
”Hvorfor er Ludwig ikke konge” er desværre noget majestætisk vås, som gør os alle sammen en lille smule dummere på Danmarkshistorien
Ludwig og hans mor er ikke svage mennesker i traditionel forstand, men det tjener dem næppe at få udstillet deres noget alternative opfattelse af historiens gang og deres egen families rolle deri på landsdækkende tv.
Det havde DR faktisk heller ikke behøvet. For der er sådan set relevant stof nok i fortællingen, både om en lidt rodløs ung mand, der søger efter sine rødder, om selve forløbet i forbindelse med ændringen af tronfølgeloven, som egentlig er interessant i sig selv, og i grunden også om det faktum, at nogle af kongehusets nære slægtninge nu befinder sig i en slags lavere middelklasse i et beskedent forstadsparcelhus.
Men ”Hvorfor er Ludwig ikke konge” er desværre noget majestætisk vås, som gør os alle sammen en lille smule dummere på Danmarkshistorien.
Det kan og bør DR gøre betydelig bedre.
NØD DU ARTIKLEN? – LÆS MERE FRA NIKOLAI BØGH HER.
Topfoto: Frederik IX underskriver den vedtagne grundlov i 1953. Til venstre arveprins Knud og til højre statsminister Erik Eriksen. H.M. Dronningens Håndbibliotek.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
