1. MAJ // TALE – “For mig må 1. maj i år gerne handle om omsorg for dem, systemet har kasseret. Venlig opmærksomhed og økonomisk hjælp og tillid. Ingen almisser, men ordentlig betaling, både til dem, der er for syge til at arbejde, og dem, som arbejder på livet løs, men får for lav løn til at kunne komme videre.” Forfatter Maria Helleberg holder 1. maj-talen for læserne.
DANSKERE, VENNER, LANDSMÆND.
Så er det igen 1. maj. Arbejdernes kampdag og Socialdemokratiets festdag. Fridag for nogle. Faner og forår.
Hvad skal vi bruge denne mandag til? Nyde vejret og en slags lillebitte forårsferie? Sådan vil mange nok tænke. Men denne dag handler jo om noget – om menneskers liv. Og de ser tit meget anderledes ud, end vi forventer.
Vi er ikke i mål med noget som helst. Vi har bare valgt at se hen over hovederne på de marginaliserede
Glade danskere kan finde på at hævde, at vi alle nu er blevet middelklasse. Åbenbart mener de, at overklassen er forsvundet og underklassen suget op i indtægt og respekt.
Man skal leve virkelig isoleret i sin egen verden for at tro på den påstand. Det er sandt, at arbejderen i dag som oftest har bil og rækkehus og et fedt køkken. Men lige bag den gruppe skimter vi dem, som aldrig fik billet på business class.
Overklassen lider sjældent nød. Det er ikke dem, regeringen skal regere for. Til gengæld har vi stadig en udsat og marginaliseret klasse, som man ikke har lyst til at kalde UNDER, men som kan genkendes på sprog, klædedragt, køretøj, boligindretning og kulturfavoritter.
De, som står i bagerste geled, har ikke selv valgt denne placering, endsige aktivt handlet for at blive overhalet. Tværtimod har mange kæmpet og stridt for at få et bedre liv. Hvis man mangler alt, er der meget, man skal anskaffe sig for at blive tryg.
I dag er det blevet mainstream at skralde affaldsmad, som stadig er helt ok. Middelklassen snupper maden ud af munden på de virkelig trængende
De bagerste er samtidig både anonyme og synlige. Jeg husker fra min ungdom besøg hos klassekammerater, hvis forældres stue var møbleret med havemøbler. Det var børn, som gik i skole i elendige udtrådte sko, og af dem lærte jeg de sikre tegn på reel fattigdom.
I dag er det blevet mainstream at skralde affaldsmad, som stadig er helt ok. Middelklassen snupper maden ud af munden på de virkelig trængende.
Sagen er: Vi er ikke i mål med noget som helst. Vi har bare valgt at se hen over hovederne på de marginaliserede.
Vi har indført teoretisk godhjertede ordninger, som den midlertidige kontanthjælp, der nu udbetales i årtier, således at borgere, der er alvorligt syge og derfor har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan straffes med at blive kørt helt i bund, fordi hjælpen er for ringe til, at modtagerne kan anskaffe et nyt tv eller eller en ny tablet.
De er med andre ord overladt til familie og venners godgørenhed. Fattigdom er blevet et privat projekt, som så meget andet i det liberalistiske samfund.
1. maj må gerne handle om omsorg, hjælp og tillid – og en ordentlig betalin
For mig må 1. maj i år gerne handle om omsorg for dem, systemet har kasseret. Venlig opmærksomhed og økonomisk hjælp og tillid. Ingen almisser, men ordentlig betaling, både til dem, der er for syge til at arbejde, og dem, som arbejder på livet løs, men får for lav løn til at kunne komme videre.
Måske kan vi nå at ordne det hele lidt bedre uden at ruinere den middelklasse, der af og til virker forbavsende blind for de uretfærdigheder, som ikke rammer os selv
Længe leve omsorg, venlighed, tillid og hjælpsomhed. Ikke kun privat, men også samfundsmæssigt.
De fleste lavtlønsjob dækker ret vigtige funktioner i ethvert samfund: Pleje af syge, politi, skrald, genbrug og rengøring, primær undervisning, børne- og ældrepleje samt pleje af udviklingshæmmede.
Måske er det her, vi skal opruste lønnen og nedruste kravene til den enkeltes udholdenhed. Måske kan vi nå at ordne det hele lidt bedre uden at ruinere den middelklasse, der af og til virker forbavsende blind for de uretfærdigheder, som ikke rammer os selv.
Læs mere af Maria Helleberg i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
