Louise Juhl Dalsgaard: Ikke alle har samme udgangspunkt

Louise Juhl Dalsgaard 10.08.2025

LIV // KLUMME – Det er lettere at forholde sig pragmatisk til verdens problemer, hvis man har en tryg familie, et sikkert hjem og en stabil økonomi. Sværere er det, hvis man samtidig kæmper med posttraumatisk stress eller et barn, der er ulykkeligt og nægter at gå i skole. Som med økonomi afhænger det mentale overskud af udgangspunktet, skriver forfatter Louise Juhl Dalsgaard.

Jeg ved, at det er en meget eftertragtet vare, den her tilstand af distance og selvkontrol, den “stoiske ro.” En idealtilstand, hvor man ikke lader sig styre af emotioner eller impulser, men hæver sig op i fugleperspektiv og handler ved hjælp af fornuft.

Man græder ikke over spildt mælk, nej, man tørrer op og køber en ny karton, og sådan undgår man at spilde både tårer og tid på det, der ikke står til at ændre. Det samme gælder forliste parforhold, man glæder sig over den tid, der gik godt, og ser sig så om efter en anden eller man vælger måske at leve resten af sit liv uden en partner. Man ser bort fra den ulykkelige barndom, retter i stedet blikket mod den fremtid, man stadig har mulighed for at skabe, på trods og i trods.

Det lyder besnærende, lidt som at gå til fest og nyde dansen og rusen, men uden at skulle slås med tømmermændene. Dem undlader man at beskæftige sig med, hovedpine – mig? Nej, nej, jeg ser fremad, sluger fire kodimagnyler og løber tolv kilometer – med ondt skal ondt bekæmpes. Stoikeren er overmenneskelig, lytter alene til intellektet, regner sig frem til sine handlinger, er vejret vådt, tager han regntøj på, er det solskin, smører han sig ind i faktor 30. Der er altid en løsning, det er supersmart og hensigtsmæssigt, hvorfor ærgre sig over det, der ikke lader sig ændre, når man kan glæde sig over det, man rent faktisk har indflydelse på, tanker, handlinger.

Jeg synes på mange måder, den stoiske selvbeherskelse er efterstræbelsesværdig. Smuk ligefrem. At fokusere på den sommerfugl, der stadig sidder tilbage, og ikke på de hundredtusinder, der er gået tabt på grund af klimaforandringer og monokultur. At holde af den sol, der nu engang skinner, uanset om det er for tresindstyvende dag i træk og bekymrende i et meteorologisk perspektiv. Den skinner jo ikke mindre af, at blive nydt. Vel?

Valg er ikke bare valg

Det, jeg vil sige er, at det, der for nogen handler om at vælge glæden, selvbeherskelsen, fornuften, er for andre fyldt med omkostninger. Det er immervæk lettere at lægge en barndom bag sig, hvis de værste knubs, man fik med sig, var en ugentlig grøddag og en arvet høfeber, og ikke, som det er for andre, daglige tæsk, en konstant underliggende trussel om koleriske udfald, psykisk vold eller fattigdom.

Det er langt nemmere at forholde sig pragmatisk og med distance til verden og dens fortrædeligheder, hvis man har en god og stabil familie i ryggen, et sikkert hjem og en økonomi, der måske ikke er prangende, men dog holdbar.

Omvendt er det svært at forholde sig køligt til urimeligheder, hvis man oveni hverdagens udfordringer er diagnosticeret med posttraumatisk stress eller har en datter, der er ulykkelig, et mobbeoffer, og nægter at gå i skole. Det er med det mentale overskud som det er med det økonomiske: Det er ikke lige meget, hvad udgangspunktet er. Om din børneopsparing lød på 100.000 eller 100 kroner. Om dine første møder med verden var trygge og tillidsfulde var præget af sygdom, skilsmisse, mobning, svigt.

At træffe et valg er ikke det samme for alle

Alle mennesker er lige, men vi er ikke ens. Det, der for den ene synes ligetil og let, kan for en anden være en stor udfordring, ja en næsten umulig opgave. At læse kan for den ordblinde være en lang og ubehagelig kamp, mens det for andre er en lise for sjælen. At tro på det bedste og rette blikket fremad, er utvivlsomt lettere for den, der bærer på gode oplevelser i sin kuffert, end for den, hvis erfaringer primært består i dysfunktionelle relationer og svigt.

At træffe et valg er ikke det samme for alle. Du kan vælge at bruge dine penge med omhu og fornuft, men hvis udgangspunktet er et månedligt rådighedsbeløb på 15.000 kroner, er de valg nogle andre end for den, hvis rådighedsbeløb er en femtedel, det vil sige 3000 kroner. Det samme gælder de mentale valg. At løbe en ugentlig halvmaraton er ikke det samme for en sund og rask halvtredsårig, som for en svært deprimeret nogenogtrediveårig med en nyligt overstået ufrivillig abort.

Et valg er aldrig bare et valg. Det, der for én, kun er er et spørgsmål om at tænke én tanke fremfor en anden, kan for en anden være et helt livs ydmygelser, der skal pakkes væk. Prisen for et valg, er ikke den samme for alle. Hvor stoikeren måske vælger at se på den sidste tilbageværende sommerfugl, nyde de smukke farver, støvet på vingerne, skønheden, kan det for andre være nødvendigt at huske på de tusindvis, der forud gik tabt. Jeg siger ikke, at det er enten eller, jeg siger bare, at der er forskel på dyr, på fisk og på fugle, den ene kæmper med vinden, den anden med vandet. Sådan er det også med mennesker.

Følg Louise Juhl Dalsgaard her.

Louise Juhl Dalsgaard er forfatter til ni bøger såvel digte, noveller som romaner. Hun er til daglig leder af Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi og arbejder desuden som projektmedarbejder ved Aarhus Litteraturcenter.