Mit valg: Psykiatrien og dyrevelfærd står mit hjerte nærmest

Louise Juhl Dalsgaard 21.03.2026

MIT VALG FV26 // KOMMENTAR – “Jeg ved, at psykiatrien står mit hjerte nær, og at jeg næsten ikke kan få vejret ved tanken om dem, der knap kan overskue dagen i dag, og som så får besked om at vente et halvt år på hjælp”, skriver forfatter Louise Juhl Dalsgaard op til folketingsvalget. “Dengang jeg selv havde behov, ville et halvt år på standby med stor sandsynlighed have betydet, at jeg i dag ikke kunne skrive denne tekst”.

Mit Valg. Hvad har betydning, når vi stemmer? Kortere skoledage, at store bededag igen bliver helligdag? Eller omlægning af boligskat, formueskat eller fødevarecheck. I Mit Valg deler POV-skribenter deres tanker og overvejelser om, hvad der afgør, hvem de vælger at stemme på.

Min morfar var håndværker. Ikke bare af navn, men også af gavn. Han foretrak at lade hænderne tale, og sagde kun sjældent noget højt. Han var tømrermester og havde sit eget savværk, og når jeg spurgte ham, hvem han ville stemme på, når det var valg, svarede han hver gang: Dronning Margrethe. Hvorfor? Jo, fordi hun var så sej og sjov men vist nok mest, fordi hun røg cigaretter på tv uden at skamme sig.

Jeg var ikke stor nok til at vide, at kongehusets medlemmer ikke var på valg og tog derfor min morfars ord for gode varer. Jeg troede, at man kunne stemme på hvem som helst, og jeg, ja jeg ville stemme på John McEnroe, fordi ingen andre kunne lide ham.

Louise Juhl Dahslgaard debatindlæg om forfatteres rolle i Gaza-kritik — Foto: Kirsten Adler

Og hvis ikke han stillede op, ville jeg stemme på min morfar. Han ville nu næppe have gjort sig særlig godt på de bonede gulve, og da jeg blev gammel nok til at sætte mit kryds ved et folketingsvalg, var sandheden om procedure og valgbarhed heldigvis gået op for mig. Jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på til næste valg, som er lige om lidt.

Psykiatrien og dyrevelfærd

Jeg ved, at psykiatrien står mit hjerte nær, og at jeg næsten ikke kan få vejret ved tanken om dem, der knap kan overskue dagen i dag, og som så får besked om at vente et halvt år på hjælp. Dengang jeg selv havde behov, ville et halvt år på standby med stor sandsynlighed have betydet, at jeg i dag ikke kunne skrive denne tekst.

Jeg lider også med de dyr, hvis tilværelse er reduceret til en kvadratmeter, og som aldrig får adgang til græs eller himmel, kun betongulve og pillefoder. Det er mig ubegribeligt, hvordan vi kan bilde os selv ind, at man kan tilbyde levende væsner den slags.

Vi reagerer alle, hvis vi hører om killinger efterladt i en skraldespand eller om afmagrede hunde på en hvalpefabrik. Men grisene, hønsene, minkene, dem tillader vi gerne at hensygne i bure og stalde uden udsigt til andet end slagtning.

Hvis jeg kunne, ville jeg stemme på Emma Thompson. Af en eller anden grund tiltror jeg hende de bedste intentioner. Viljen og modet til at føre dem ud i livet også. Men jeg ved jo godt, at hun ikke er på valg. At livet ikke er en film. At intentioner kan være nok så gode, men at der også er en virkelighed i den ligning, der skal få et samfund til at gå op.

Det er svært. Men der er selvfølgelig heller ingen, der har sagt, at det skulle være let. En ting ved jeg dog: Den 24. marts sætter jeg mit kryds.

Læs flere klummer i serien “Mit valg” her.

Louise Juhl Dalsgaard er forfatter til 12 bøger, såvel digte, noveller som romaner. Hun arbejder som underviser i kreativ skrivning og som projektmedarbejder ved Aarhus Litteraturcenter.

Fotograf: Kirsten Adler.