EU OG CANADA // ANALYSE – Canada viser interesse for at deltage i en global alliance sammen med EU. Landets premierminister Mark Carney deltager i topmødet “European Political Community, hvor alle EU-lande er med. Men er der også tegn på at canadierne er ved at blive en integreret del af det europæiske fællesskab?
OTTAWA – Den 2. maj fløj Mark Carney, Canadas højprofilerede premierminister, til Armenien for at deltage i et topmøde i “European Political Community” (EPC) med 47 deltagere fra alle EU-lande og en række andre europæiske lande, bl.a. Ukraine, Tyrkiet, Norge, Island, Storbritannien, og Balkan-landene. Det var første gang en leder fra et ikke-europæisk land deltog i EPC, der blev skabt i forlængelse af Ruslands invasion i Ukraine i 2022.
På topmødet drøfter lederne, hvordan landene bedre kan samarbejde om at gøre demokratiet mere robust og styrke koordination mht. sikkerhed og økonomisk udvikling. Og naturligvis er situationen i både Ukraine og Mellemøsten også på dagsordenen.
Canada kommer tættere på vore europæiske partnere og andre allierede i en farligere og mere splittet verden
Mark Carney er inviteret af formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa. “Europa og Canada er mere end bare ligesindede lande – sammen vil vi etablere en global alliance for at forsvare fred, fælles velstand og multilateralisme”, skriver Antonio Costa på X.
“Canada kommer tættere på vore europæiske partnere og andre allierede i en farligere og mere splittet verden…. Vi vil medvirke til at opbygge en mere sikker og velstående fremtid på begge sider af Atlanten”, sagde Carney i en udtalelse.
Ifølge Carneys kontor vil han være i Armenien frem til den. 4. maj og ud over deltagelse i mødet vil han fremme investeringer i de store projekter, der er på vej i Canada inden for bl.a. kritiske mineraler, energi og forsvarsindustrien. En række initiativer, der gradvist skal gøre Canada mindre afhængigt af USA. I dag udgør samhandlen med USA 70 procent af Canadas samlede udenrigshandel.
Den finske præsident og Carney er næsten dagligt i dialog
Midt i april aflagde Finlands præsident, Alexander Stubb, for første gang officielt besøg i Ottawa for bl.a. at drøfte handel og arktiske udfordringer med Mark Carney.
Ifølge Stubb er finner og canadiere meget lig hinanden, “we’re cool, calm and collected. Bortset fra når vi er på ishockeybanen. Når det bliver for hedt, går vi bagefter i sauna, dypper os i det iskolde vand og falder til ro”.
Stubb fortæller, at de to statsledere udveksler meddelelser næsten hver dag. “Vi har et meget tæt forhold”, sagde Stubb i et interview under besøget til den statslige canadiske TV-kanal, CBC. “ Hvis jeg har nogle (interessante) informationer, vil jeg sende dem til Mark, og hvis han har noget, vil han informere mig”.
Ifølge Stubb, så har EU og Canada så meget til fælles, værdier og hele samfundsindretningen, at de to parter som minimum bør skabe et meget tæt “strategisk partnerskab”. Men Stubb kan sagtens se for sig en fremtid med Canada som en del af EU. Han har kaldt muligheden “a marriage made in Heaven” og mener optagelsen ville kunne ske hurtigere end Finlands optagelse i NATO.
Canadiere ser positivt på EU
Canadierne er ikke fremmede over for tanken om at blive en del af EU. Ved en meningsmåling foretaget for nylig af firmaet Nanos udtrykte 58 procent af de adspurgte støtte eller nogen støtte til ideen, selv om der ikke har været noget organiseret forsøg på at fremme tanken. Det er åbenlyst, at Trumps mange trusler om at gøre Canada til en del af USA og de heftige toldsatser, som Trump siden 2025 har pålagt canadisk eksport indenfor vigtige sektorer som stål, aluminium og tømmer, har fået mange canadiere til at se sig om efter alternativer til den store nabo syd for den 9.000 km lange grænse.
Allerede i januar 2025 foreslog the velansete britiske Economist, at Canada skulle forsøge optagelse i EU. Den tidligere økonom i Verdensbanken , Augusto Lopez-Claros, bakkede for nylig ideen op.
Bortset fra, at der i dag er en umiddelbar juridisk forhindring for medlemskab i form af artikel 49 i EU-traktaten, der taler om muligheden for medlemskab “for enhver europæisk stat”, så kan der da også hurtigt opregnes en række gode grunde til, at det kunne være attraktivt foret Canada under stærk tilskyndelse til at mindske USA-afhængigheden. Mange canadiere føler sig forrådt af USA.
EU udgør i dag samlet verdens næststørste økonomi, cirka to-tredjedele af den amerikanske. EU har robuste demokratiske institutioner. EU er en ivrig forkæmper for en regelbaseret verden, både når det gælder international handel og regulering af den private sektor, herunder de store tech-virksomheder. EU har uafhængige retlige institutioner, og EU-landene har, i varierende grad, opbygget velfærdssystemer som mere ligner det canadiske system, end USA’s. Også EU’s styrkelse på de sikkerhedsmæssige og militære områder kan virke tiltrækkende.
Hvad der trækker i den anden retning
Et medlemskab af EU ville på den anden side indskrænke Canadas handlefrihed i betydeligt, meget betydeligt omfang på mange områder. Canada ville som udgangspunkt skulle acceptere EU’s såkaldte “fælles acquis ”, hele det eksisterende kompleks af love og regler, som dækker alt fra produktstandarder, miljøregulering, finansielle regler til arbejdstagerregler. EU-parlamentet ville blive overinstans i forhold til det nationale parlament i Ottawa. Og Den Europæiske Domstol ville blive øverste juridiske instans på en række områder.
Europa og Canada er mere end bare ligesindede lande” (Antonio Costa, formand for Det Europæiske Råd)
Canada ville heller ikke længere have samme frihedsgrader mht. udenrigspolitikken. Og på vigtige områder som fiskeripolitik og landbrugspolitik ville Canada skulle acceptere Bruxelles beslutninger. Arbejdskraftens frie bevægelighed kunne også blive en alvorlig anstødssten for et fremmedfjendtligt USA, der ville have vanskeligheder med at forholde sig i ro, hvis Canada skulle åbne sine grænser for europæisk arbejdskraft.
Allerede i dag er der en løbende magtkamp mellem den føderale regering i Ottawa og provins-regeringerne. Det er svært at forestille sig, hvordan den kamp ville kunne udspille sig med et medlemskab af EU.
Snarere intensivering af samarbejdet
Faktisk har Canada og EU allerede i dag et tæt samarbejde, og der udvikles hele tiden nye dimensioner for samarbejdet.
Selv om Mark Carney ofte omtaler Canada som “det mest europæiske af de ikke-europæiske lande”, og siger, “at Canada kigger først til EU for at bygge en bedre verden” , så har han da også selv meldt ud, at et egentlig medlemskab ikke er på dagsordenen, men gerne en intensivering af samarbejdet på flere områder.
Faktisk har Canada og EU allerede i dag et tæt samarbejde, og der udvikles hele tiden nye dimensioner for samarbejdet
Allerede i 2016 indgik de to parter en frihandelsaftale, den såkaldte Comprehensive Economic and Trade Agreement, CETA. Selv om aftalen, der omfatter varer, tjenesteydelser og investeringer, ikke er fuldt operativ, da nogle EU-lande fortsat mangler at ratificere den, så har aftalen allerede forøget samhandelen betydeligt, selv om aftalen ifølge cheføkonomen i det canadiske udenrigsministerium kun udnyttes 60 procent. Og i marts 2026 blev man enige om at forhandle en opdatering af aftalen med inklusion af digital handel.
I sommeren 2025 blev Canada som eneste ikke-EU land tilbudt at blive en del af SAFE, Security Action For Europe, etableret i lyset af truslen fra Rusland og Trumps nedprioritering af Europa . Det er en udbygning af et allerede gennem flere år eksisterende tæt partnerskab på sikkerheds- og forsvarsområdet med årlige højniveau-møder. SAFE tilbyder lån til medlemmer til at investere i forsvarskapaciteter. Aftalen giver canadiske virksomheder adgang til det europæiske forsvarsmarked og billige lån og bidrager samtidig til sikkerheden i Europa.
Mellemstore landes alliancer som alternativ
I sin ikoniske Davos-tale i januar pegede Carney ærligt på myten om den liberale orden, “en nyttig fiktion”, og talte om, at vi befinder os midt i en brydningsperiode, uden håb om at kunne vende tilbage til, hvor vi var. “Nostalgi er ikke en strategi”, understregede Carney.
Uden at give operative detaljer for vejen frem henviste han til, at alliancer af mellemstore lande ville kunne skabe en modpol til den rå magt, som udøves af stormagterne. Carney ser en vigtig rolle for Canada i forskellige samarbejder. Han talte om behovet for “variabel geometri”, samarbejder på forskellige områder med varierende landekombinationer.
I første omgang ser det ud til, at Carney giver høj prioritet til yderligere samarbejde med EU, men medlemskab står ikke for døren.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og