FRANSK KOMMUNALVALG // ANALYSE – ”Yderfløjene fik ikke den ventede triumf ved det franske kommunalvalg. Men de gik støt frem over hele landet, viser resultatet af valget, og de er klar til præsident- og parlamentsvalg næste år, mens socialisterne risikerer hårde opgør om forholdet til den radikale venstrefløj. Præsident Macrons kandidat led et sviende nederlag i et rødt Paris,” skriver Michael Seidelin.
PARIS – Den nyvalgte borgmester i Paris leverede de bedste billeder til tv-stationernes valgreportager, da han efter sin knusende valgsejr over den konservative modkandidat omgivet af tilhængere cyklede fra det socialdemokratiske Socialistpartis valghovedkvarter på Place Stalingrad til rådhuset i Paris, hvor han blev modtaget af en stor menneskemængde.
Derefter kørte han lige så symbolsk en ultrakort tur i metroen, inden han fik overrakt hovedstadens nøgler af den afgående borgmester, Anne Hidalgo.
De konservative i partiet Les Républicains er langt fra deres tidligere styrke, hvor de leverede præsidenter som Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy
Socialisten Emmanuel Grégoires store sejr i spidsen for en koalition bestående af socialdemokrater, kommunister og Grønne betyder fortsat rødt styre i Paris efter 25 år ved magten. Stemmeprocenten i Paris var høj, mens den på landsplan kun var 53 procent.
De gamle partier holder fast
Socialisternes sejr i Paris viste også, at der stadig er liv i de gamle magtpartier med Socialistpartiet, PS, og det konservative Les Républicains i spidsen.
De to partier bevarer magten i det store flertal af de større byer, hvor de flere steder afløste hinanden. Socialisterne har flertal – sammen med kommunister og Grønne – i landets næststørste by, Marseille.
Her havde Marine Le Pens højreradikale parti Rassemblement National, RN, satset på at vinde, men de fik et flot resultat med over 40 procent af stemmerne, mens venstrefløjen anført af socialisterne står stærkt især i de store universitetsbyer som Lille, Montpellier, Rennes og Nantes.
De konservative i partiet Les Républicains er langt fra deres tidligere styrke, hvor de leverede præsidenter som Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy. Det har siden været trængt fra venstre af præsident Macrons centrum-højre bevægelse med skiftende partinavne og Marine Le Pens indvandrerfjendtlige parti RN.
Men Les Républicains nyder ligesom socialisterne – og enkelte steder kommunisterne – godt af årtiers tilstedeværelse i lokalområdet med solide og kompetente borgmestre, der formår at få en kommune til at fungere.
Den fordel havde miljøpartiet De Grønne ikke. De fik stor succes ved valget for seks år siden, men i år gik det galt i Strasbourg og andre større byer med grønne borgmestre. De formåede med få stemmers flertal at bevare borgmesterposten i landets tredjestørste by, Lyon, men der venter hidsige opgør om den politiske linje.
”Vi er ofre for kampagnerne mod et bedre miljø,” lød det på flere af tv-stationerne med resignation i stemmen fra De Grønnes leder, Marine Tondelier. Men ifølge mange eksperter blev partiet svækket af flere kandidaters meget venstredrejede linje.
Vold og antisemitisme
Inden valget havde politiske kommentatorer og eksperter forudset en nærmest eksplosiv fremgang for både Marine Le Pens parti, Rassemblement National, og det venstreradikale LFI, La France Insoumise (Det ukuelige Frankrig). Partiets leder Jean-Luc Mélenchon fik 22 procent af stemmerne i første runde af præsidentvalget i 2022.
Det kun ti år gamle parti – der i realiteten er en løs bevægelse med den 74 år gamle Jean-Luc Mélenchon som den samlende figur – fik også et godt resultat ved valget til EU-Parlamentet for to år siden. Her tiltrak det med en voldsom kampagne mod Israels krig i Gaza og støtte til såkaldte antifascistiske og antiracistiske elementer mange unge, ikke mindst i indvandrerkvartererne.
Partiet ligger langt til venstre for både socialister og kommunister, og det har været i hård modvind i de seneste måneder. Partiet har tætte kontakter til en nu forbudt organisation La Jeune Garde, hvis medlemmer tidligere på året bankede en højreekstremistisk demonstrant til døde i Lyon.
Partilederen afslog at tage afstand fra sine unge tilhængere, og det blev ikke bedre, da han på to valgmøder ”morede” sig med at udtale jødiske navne forkert. Hvilket udløste latter i salen, men indignation og beskyldninger om antisemitisme udenfor.
Indvandrerne blev hjemme
Måske derfor blev kommunalvalget langtfra den triumf, partiet havde regnet med. Det vandt borgmesterposter i enkelte større byer som Roubaix i Nordfrankrig, hvor et flertal af befolkningen er muslimsk, og i den næststørste by i Paris-regionen, Saint-Denis, der også har et stort indslag af muslimske indvandrere.
Men generelt lykkedes det ikke at mobilisere indvandrerkvartererne, hvor stemmeprocenten er ekstremt lav, og trods sejrserklæringer fra lederne blev resultatet broget.
LFI fremstår også som isoleret, hvilket kræver en forklaring. I Frankrig går både nationale og kommunale valg over to omgange, hvor kandidater under ti procent af stemmerne i første omgang bliver siet fra.
Det handler derfor – både til højre og venstre – om at indgå alliancer, og her var Socialistpartiet splittet. I Paris, Marseille, Lille og andre store byer nægtede socialisterne at indgå en alliance med LFI på grund af partiets ekstreme holdninger og flirten med antisemitisme.
Socialdemokratisk opgør i vente
I disse byer vandt socialisterne og deres kommunistiske og grønne allierede store sejre. I andre byer som Nantes var socialisterne før anden omgang truet af borgerlige modstandere. De valgte derfor – stik imod partiets principielle holdning – at alliere sig med LFI.
Både de borgerlige og ledende socialister som tidligere præsident François Hollande taler nu om ”opportunisme” og principløshed. I Nantes og andre steder fungerede det, for virkeligheden er, at socialister og LFI flere steder ikke kunne vinde uden gensidig støtte.
Men de fleste steder straffede flere af Socialistpartiets egne vælgere alliancen med LFI ved enten at blive hjemme eller at stemme borgerligt.
Der venter nu et voldsomt opgør i Socialistpartiet om linjen frem til præsident- og parlamentsvalget næste år og om forholdet til LFI. Partiet kan i værste fald brække midt over mellem tilhængere og modstandere af en alliance med LFI.
Lederen af et mindre socialdemokratisk parti, Raphaël Glucksmann, står parat til at ”arve” den del af partiet, der afviser en alliance med LFI. Hans parti fik 14 procent af stemmerne ved valget til EU-Parlamentet sidste år, foran LFI og Socialistpartiet.
Yderfløje går frem trods glasloft
Marine Le Pen og hendes unge partiformand, Jordan Bardella, har også fået noget at tænke over. Deres forsøg på at tiltrække traditionelle borgerlige vælgere slog fejl i de store byer.
Her banker partiet fortsat panden mod et glasloft. Spørgsmålet for de to ledere er, om partiet fortsat skal optræde med en moderat retorik, eller om det skal føre en mere radikal kurs i en situation, hvor Frankrig på grund af landets alvorlige økonomiske situation står foran øget arbejdsløshed og sociale nedskæringer?
Både Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon kan konstatere, at valget ikke gik så godt som ventet. På den anden side – og det er en vigtig lære – havde begge partier fremgang, og især Rassemblement National vandt snesevis af borgmesterposter i mindre provinsbyer. Flere steder kom partiet ind på andenpladsen med høje stemmetal.
Med andre ord: Yderfløjene blev yderligere styrket, og de har langtfra sagt deres sidste ord
Marine Le Pens parti har nu godt 3.000 medlemmer af kommunalbestyrelser mod 827 for seks år siden, og LFI – der kun stillede op få steder i 2020 – har nu borgmesterposter og masser af folkevalgte i kommuner over hele landet.
Med andre ord: Yderfløjene blev yderligere styrket, og de har langtfra sagt deres sidste ord.
Det har til gengæld præsident Macron. Han støttede aktivt den ultrakonservative borgerlige kandidat Rachida Dati i Paris på trods af, at hun senere på året kommer for retten sigtet for korruption. Den ansete kommentator Patrick Cohen talte mandag morgen på radiostationen France Inter om en ”sviende ydmygelse” for præsidenten, der går nogle lange og trøstesløse måneder i møde inden præsidentvalget næste forår.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og