LEG MED MAD – Food Maker er et sundhedsfremmende projekt i Aarhus, hvor folkene bag har valgt at gå nye veje med unge i alderen 16-28 år for at skabe bedre måltidsvaner. Opskriften er madglæde, fællesskab og leg. Meget tyder nemlig på, at traditionelle informationskampagner eller løftede pegefingre ikke flytter noget, skriver Michael Martini.
”Food Maker er et sundhedsfremmende projekt i Aarhus Kommune for unge, hvor vi ikke taler om sundhed men har fokus på madglæde, og hvor det er legen med maden, som er det essentielle”.
Det fortæller Jonas Krogh Nørdam, projektmedarbejder i Food Maker, et projekt støttet af Nordeafonden som en del af kampagnen ”Det gode unge liv”. Her får unge i alderen 16-28 år mulighed for at få erfaringer med kunsten at lave mad og bagefter tage de nye erfaringer med sig videre ud i livet. Forhåbentlig til glæde for både sig selv og dem, de laver mad sammen med eller til f.eks. familie eller senere, når de selv får børn.
For trods en positiv udvikling i danske børn og unges kostvaner spiser de unge nemlig stadig ikke sundt og varieret nok. Det konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der peger på, at der er behov for at tænke sig om.
Mange unge tror, at de er noget sundere, end de er. Og den afstand mellem virkelighedsopfattelsen og realiteten er en af grundene til, at Food Maker projektet blev søsat i 2015. En anden vigtig grund er, at mange unge faktisk selv gerne vil blive bedre til at lave mad
Food Maker er på den baggrund et forsøg på at udvikle en ny tilgang for kommuner og andre aktører i arbejdet med at fremme de bedre sundhedsvaner blandt unge. Med inspiration i “maker-kulturen” fokuserer projektet på at involvere og delagtiggøre de unge i en række forskellige madevents og skabe et uformelt og kreativt fællesskab.
Baggrunden for Food Maker
Undersøgelser om unges kostvaner peger også på, at der i nogen grad er et clash mellem, hvordan unge opfatter deres sundhed og hvor sunde de reelt er, fortæller Jonas Krogh Nørdam. De unge tror med andre ord, at de er noget sundere, end de er. Og den afstand mellem virkelighedsopfattelsen og realiteten er ifølge projektmedarbejderen en af grundene til, at Food Maker projektet blev søsat i 2015.
En anden vigtig grund er, at mange unge faktisk selv gerne vil blive bedre til at lave mad.
Formålet med projektet er at skabe bedre måltidsvaner blandt de 16-28 årige i Aarhus, men at gøre det på en anden måde end man traditionelt har gjort det i kommunerne, fortæller Krogh Nørdam videre.
Vi leger med mad” er en tilbagevendende ugentlig aktivitet, hvor unge laver mad sammen ud fra et tema, som er valgt af aftenens vært. Fokus ligger på leg og madglæde
I Food Maker løftes der ikke pegefingre, som der konkret står i projektets værdigrundlag. I stedet fokuseres der på at udvikle unges handlekompetencer med madglæde, deltagelse og fællesskab som centrale omdrejningspunkter:
”I stedet for at lave en kampagne og fortælle, hvordan man spiser sundere, eller hvad bedre måltidsvaner er, vil vi gerne prøve at spille bold med målgruppen og skabe rum og rammer for, at de unge selv kan være med til at definere indholdet og på den måde eksperimentere med og lege sig til bedre måltidsvaner”.
Inspiration fra Maker-kulturen
Food Maker er, som også navnet antyder, inspireret af den såkaldte maker-bevægelse, hvor folk deler erfaringer og i fællesskab skaber, udvikler og kreerer.
”Det handler om at skabe ting og gå fra tanke til handling. Ofte forbinder man making med at skabe elektroniske løsninger, men making-begrebet kan sagtens overføres til alt hvad man kan skabe i andre sammenhænge, også med mad. Og det har man luret i Food Maker”, fortæller Sara Mønster Frost, der er ph.d.-studerende og arbejder med projektet som case.
Hun forsker i, hvordan man i praksis kan understøtte involvering og såkaldt samskabelse i et sundhedsfremmende projekt rettet mod unge.
Maker-kulturen handler ifølge hende rigtig meget om, at bruge den legende tilgang, og om ikke at være bange for at begå fejl. Fokus er på processen og den læring, der ligger i at eksperimentere.
Det bekræfter Jonas Krogh Nørdam:
”I princippet er vi fløjtende ligeglade med, hvordan slutproduktet bliver og hvordan det smager. Det er processen, som er essentiel for os, og så længe de har det sjovt og hygger sig undervejs. og kaster sig ud i nogle ting, så er jeg glad. De unge bliver ikke stemt hjem som i realityprogrammet MasterChef, hvis deres sovs skiller”.
De unge skaber selv indholdet
Et andet vigtigt element i maker-kulturen er at gøre og skabe ting i fællesskab. I Food Maker indgår et stort netværk af frivillige, som sammen med projektteamet har skabt en lang række events og aktiviteter, der giver de unge mulighed for at mødes og lave mad med andre unge.
Konkret har de unge i perioden selv udviklet tre koncepter, hvor de giver viden og erfaringer omkring mad og madlavning videre til andre.
- ”Vi leger med mad” er en tilbagevendende ugentlig aktivitet, hvor unge laver mad sammen ud fra et tema, som er valgt af aftenens vært. Fokus er i høj grad på leg og madglæde.
- ”Mesterlære” er en aktivitet, hvor der er mere fokus på at ”nørde’ madteknik, og hvor der er besøg af udefrakommende med en særlig viden eller ekspertise.
- ”Kollegie pop-up” er en tredje aktivitet, hvor unge laver mad sammen på kollegier.
Her ser man unge, der lærer at lave hotdogs efter konceptet:
Stor interesse for projektet
Food Maker har været i gang i godt tre år og har mødt stor interesse, både fra de unge, fra andre kommuner og fra professionelle aktører. I 2016 var der over 3200 deltagere fordelt på i alt 159 aktiviteter, hvor af de 107 er nogle, de unge selv har fundet på”, fortæller Sara Mønster Frost.
Hvad de unge får ud af at deltage, kan i øvrigt være meget forskelligt. Når man leger, er der jo ikke et facit”, som hun siger. ”Nogle bliver bedre til at lave mad – andre bliver bedre til at være sig selv”.
Makerkulturen
Food Maker har, som navnet, antyder hentet inspiration i den såkaldte maker-bevægelse, som kommer fra USA. Den startede som en subkultur, hvor folk med interesse i computere, teknologi og videnskab, fandt sammen i kreative miljøer for at udveksle idéer og skabe noget nyt.Maker-kulturen har siden bredt sig til en række andre kreative miljøer. I Danmark har mange biblioteker for eksempel hentet inspiration i maker-kulturen for at involvere brugerne og skabe åbne mødesteder. Food Maker er det første projekt herhjemme, som bevidst arbejder med at koble tankegangen i maker-kulturen til et sundhedsfremmende projekt.
Fotos: Michael Martini
Tak fordi du læste min tekst. POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere historier fra min hånd, er du velkommen til at donere direkte til mig via Mobile Pay + 45 23 26 60 19
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
