LATINAMERIKA // ANALYSE – Krigen mellem Israel og Hamas diskuteres over hele verden inklusive Latinamerika, hvor de fleste regeringer straks fordømte Hamas’ angreb. De toneangivende lande har siden da forsøgt sig med en balancegang mellem parterne, men på det seneste er en mere Israel-kritisk stemning ved at vinde frem i flere lande.
BRASÍLIA – Der er på de fleste måder meget langt fra Mellemøsten til Latinamerika. Det gælder både geografisk, økonomisk, interessemæssigt og kulturelt, og i de fleste lande er der hverken jødiske eller arabiske mindretal af betydning.
Krigen mellem Hamas og Israel har dog ryddet forsiderne, fylder godt i sendefladerne på TV og er også blevet en del af den politiske debat. Ikke desto mindre opfatter et flertal af latinamerikanere nok på mange måder krigen som værende meget langt væk. Det samme gælder i øvrigt for den russiske invasion af Ukraine.
Reaktionerne i Latinamerika har ikke været enslydende på tværs af de mange lande
Når det er sagt, så har regionens regeringer forholdt sig til konflikten, men reaktionerne har ikke været enslydende på tværs af de mange lande. Der træder dog et mønster frem, som kan defineres nogenlunde klart.
Først var der mange steder en umiddelbar solidaritet med Israel oven på Hamas’ angreb 7. oktober. Den holdning er imidlertid blevet fulgt af en stigende skepsis over det militære svar på angrebet, samt ikke mindst en bekymring for civilbefolkningen på begge sider i konflikten. Mange lande forsøger sig dermed med en balancegang, hvor der hverken er en betingelsesløs opbakning til den ene eller den anden part. Der er dog også undtagelser fra dette generelle billede.
Brasilien i FN’s Sikkerhedsråd
Siden Lula tiltrådte som brasiliansk præsident 1. januar 2023, har han haft travlt med at forsøge at genplacere Brasilien som en vigtig og uafhængig spiller på den verdenspolitiske scene efter fire års isolationistisk politik under den tidligere præsident, Bolsonaro. Det kom også i spil i relation til krigen mellem Hamas og Israel, som tilfældigvis startede, mens Brasilien sad på præsidentposten i FN’s Sikkerhedsråd.
Det brasilianske præsidentskab fremsatte et forslag til en resolution i Sikkerhedsrådet, som fokuserede på de humanitære aspekter af konflikten. USA nedlagde imidlertid veto mod resolutionen med den begrundelse, at resolutionen ikke nævnte Israels ret til selvforsvar. Det brasilianske forslag var et af fire forslag, som blev fremsat i oktober, men ingen blev vedtaget. To russiske resolutioner blev mødt af veto fra USA og Storbritannien, mens en amerikansk resolution ikke overlevede et russisk veto.
Den brasilianske balancegang indbefatter også, at Lula har kaldt angrebet på Israel for en terrorhandling
Hele forløbet i Sikkerhedsrådet fik den brasilianske udenrigsminister Mauro Vieira til at affyre en kritisk bredside mod rådets øvrige medlemmer. Ifølge det officielle brasilianske nyhedsbureau Agência Brasil sagde Vieira “Vi har fejlet” og tilføjede “vi er fastlåst på grund af interne uenigheder, specielt blandt de permanente medlemmer og på grund af den vedvarende brug af rådet til personlige interesser i stedet for at prioritere beskyttelsen af civile”.
Den brasilianske balancegang indbefatter også, at Lula har kaldt angrebet på Israel for en terrorhandling, men han har imidlertid ikke fordømt Hamas som en terrororganisation. Det sidste har han gjort med henvisning til, at Brasilien kun accepterer den betegnelse for organisationer, som har fået det stempel af FN. Det er ikke tilfældet her.
Indenrigspolitisk har dele af oppositionen, inklusive tidligere præsident Bolsonaro, benyttet lejligheden til at associere Lula med Hamas. Det er blandt andet sket på sociale medier ved at minde om, at organisationen ønskede Lula tillykke med valgsejren over selvsamme Bolsonaro i oktober 2022.
Argentina og Mexico balancerer også
Det er imidlertid ikke kun den brasilianske regering, som forsøger at holde balancen mellem krigens to parter. Det gælder også regionens to andre store lande Mexico og Argentina.
Det argentinske udenrigsministerium fordømte således Hamas’ angreb umiddelbart efter, at det fandt sted, og udtalte samtidig støtte til Israel. Den afgående præsident Alberto Fernández fordømte også angrebet i et tweet. Argentina huser det største jødiske samfund i Latinamerika, og regeringen har forstærket bevogtningen af jødiske og israelske institutioner.
Det er værd at bemærke, at Buenos Aires to gange tidligere på blodig vis har mærket den israelsk-arabiske konflikt
Det er her værd at bemærke, at Buenos Aires to gange tidligere på blodig vis har mærket den israelsk-arabiske konflikt. Det gik først ud over den israelske ambassade i 1992, hvor 29 blev dræbt, og i 1994 blev Det Jødiske Kulturcenter udsat for et terrorangreb, som dræbte 85. Ingen er nogensinde blev dømt for forbrydelserne, men USA mener at vide, at det var Hezbollah, som stod bag angrebene.
Den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, gav udtryk for den samme holdning som sin argentinske kollega, Fernández. På sin vanlige mandagspressekonferencer 9. oktober tog han afstand fra volden, og samtidig anerkendte han Israels legitime ret til selvforsvar og fordømte brugen af vold mod civile.
Begge landes regeringer har imidlertid øget kritikken af Israel siden da. Det blev specielt tydeligt efter angrebet på Jabalia-flygtningelejren i Gaza 31. oktober. Det argentinske udenrigsministerium udstedte således en pressemeddelelse, hvor den fordømte handlingen og samtidig understregede, at den humanitære situation i Gaza bliver forværret dag for dag.
Den mexicanske ambassadør ved FN i New York gav udtryk for et tilsvarende holdningsskift, selvom Mexico fortsat anerkender Israels ret til at eksistere og forsvare sig. Mexico fordømmer nu, hvad man kalder de “vilkårlige angreb på Gaza”, og har givet udtryk for, at der muligvis er tale om krigsforbrydelser.
Diplomatiske forbindelser truet
Når man bevæger sig fra regionens tre største lande til gruppen af mellemstore nationer, finder man flere lande, som på det seneste er gået endnu videre i kritikken af Israel. Det drejer sig for eksempel om Bolivia, Chile og Colombia.
Både Chile og Colombia fordømte ganske vist Hamas’ angreb. Nu har begge regeringer imidlertid hjemkaldt deres ambassadører til “konsultationer”, for at få flere oplysninger om situationen. Det peger i retning af, at de to lande vil skærpe tonen over for Israel.
Bolivia har taget det næste skridt og har som det første land i Latinamerika afbrudt de diplomatiske forbindelser med landet. Det skete efter et møde mellem den bolivianske præsident Luis Arce og den palæstinensiske ambassadør i Bolivia Mahmoud Elalwani. Det bolivianske udenrigsministeriums pressemeddelelse angiver, at årsagen er, hvad der bliver kaldt for Israels “aggressive og disproportionale militære offensiv”. Den udmelding førte efterfølgende til en mindre kommuniké-krig mellem de to landes udenrigsministre.
Venezuela og Cuba
Hvis man bevæger sig yderligere til venstre i det politiske billede blandt regionens regeringer, er holdningerne i Venezuela og Cuba meget mere kritiske i forhold til Israel og mere positive i forhold til Hamas. Det på trods af, at det på det ideologiske plan er ganske svært at finde de store fællesnævnere mellem på den ene side Hamas’ religiøse fundamentalisme og på den anden side Venezuelas og Cubas marxistisk inspirerede regimer.
De to landes regeringer har imidlertid begge et anstrengt forhold til USA. Det er derfor muligt, at de cubanske og venezuelanske holdninger i højere grad er præget af mere strategiske interesser, end tilfældet er med de øvrige lande i regionen.
Fra cubansk side blev der allerede 9. oktober udsendt en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet, hvor man udtrykte bekymring for den eskalerende konflikt. Skylden blev dog lagt for Israels fødder på grund af “75 års permanent overtrædelse det palæstinensiske folks umistelige rettigheder og Israels aggressive ekspansionistiske politik”.
Den venezuelanske præsident Nicolás Maduro reagerede på krigen ved 10. oktober at anklage Israel for at begå folkemord på palæstinenserne og for at have indført et apartheid-regime. I denne uge fulgte den venezuelanske regering op med en appel til FN om at oprette en international domstol, som skal dømme israelske krigsforbrydelser. Den direkte anledning til den reaktion var, at den nu suspenderede minister for kulturarv, Amichai Eliyahu, for nylig luftede muligheden af at bruge atomvåben i Gaza.
Den salvadoranske undtagelse
Alt i alt er der altså langt mellem regeringer, som åbent fordømmer Hamas som sådan. Mange regeringer fordømte ganske vist angrebet 7. oktober, men flere har altså siden da forsøgt at holde en balance mellem de to parter.
“dyr” i et tweet 9. oktober.
Undtagelsen, der ser ud til at bekræfte reglen, er El Salvadors præsident, Nayib Bukele. Han skrev tidligt i forløbet på X/Twitter, at Hamas er til skade for palæstinenserne, og kaldte organisationen for både “criminals” og “animals”. Det udsagn er dog mindre bemærkelsesværdigt, end det umiddelbart kunne se ud trods hans arabisk klingende navn, for Bukele har kristne palæstinensiske rødder. Selv sagde han i 2019, at selvom han troede på Gud, var han ikke var en religiøs person, men at han respekterede alle religioner og dem, som ønsker at tro på dem.
Det ser imidlertid ikke ud til, at Bukele er ret optaget af krigen, for han har ikke omtalt den siden sit oprindelige tweet. Det salvadoranske udenrigsministerium har heller ikke udtalt sig direkte om konflikten, men blot markeret, at det er lykkedes at evakuere cirka 60 salvadoranere, som opholdt sig i området, da krigen brød ud.
Narrativet i Latinamerika
Når man ser generelt hen over reaktionerne i Latinamerika på Hamas’ angreb og det efterfølgende israelske militære svar, tegner der sig et nogenlunde tydeligt billede af, hvad regionens politiske ledere tænker. Flere regeringer, inklusive de store toneangivende lande Brasilien, Mexico og Argentina, fordømte hurtigt Hamas’ angreb, mens lande som Cuba og Venezuela var langt mere kritiske over for Israel fra start.
Israel ser ud til at være ved at tabe narrativet om konflikten i Latinamerika
Herefter er stemningen langsomt skredet i flere lande. Fokus har ofte været på de civile lidelser i konflikten snarere end en entydig stillingtagen for den ene eller den anden part. Angrebet på Gaza og det stadigt stigende antal civile tab har ført til en stigende afstandtagen til Israel. Det sker også blandt de lande, som startede med at fordømme Hamas.
Israel ser dermed ud til at være ved at tabe narrativet om konflikten i Latinamerika. Regionen spiller måske dermed en rolle som et slags globalt termometer for de lande, regeringer og befolkninger, som ikke har en direkte aktie i eller forudbestemt holdning til krigen. Hvis det er tilfældet, kan det udvikle sig til et problem for Israel i forhold til verdenssamfundet. I sidste ende er det dog nok USA – og kun USA – som har en afgørende indflydelse på, hvilken vej konflikten bevæger sig.
Læs flere artikler af Thomas Christiansen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
