SEIKATSU – japansk hverdag: Japan har med vestlig standard en meget lav kriminalitet. Det skaber en dejlig tryghed, når man bor og rejser i landet. Det er skønt. Men det gør også japanerne til naive turister, når de kommer ud i verden.
Starbucks er blevet den største udskænkningskæde i Japan, ligesom den amerikanske kaffegigant er blevet mange andre steder i verden. Og unge japanere bruger de bløde stole og de store kaffekrus hos Starbucks på akkurat samme måde, som unge bruger dem andre steder i verden.
Det er ofte her, man sætte sig hen og læser lektier i timevis. Det er ofte her, man mødes og laver gruppearbejde. Det er ofte her, man tager den bærbare frem og bruger stedets gratis wifi, som altid virker. Det er blevet en del af Starbucks’ image – også i Japan.
Men når en ung studerende skal på toilettet, så lader hun glad sin bærbare, sin pung og sin mobil ligge på bordet, mens hun er væk. Hun drømmer ikke om, at nogen vil kunne finde på at stjæle dem – og det er der såmænd heller ikke nogen, der gør.
Tryghed
Det er en meget stor forskel mellem Japan og de allerfleste andre lande. Og det er måske den allerbedste illustration af Japans med vestlige øjne ufatteligt lave kriminalitetstal.
Det er et kolossalt trygt land at bo og arbejde i. En tryghed, som straks forplanter sig til turister og andre, som kommer rejsende udefra. Det er et af Japans store fortrin som rejseland.
Kriminaliteten stiger faktisk en lille smule – fra et meget lavt udgangspunkt. Der er nok til, at der skrives bekymrede regeringsrapporter om, hvad man skal gøre for at stoppe denne tendens. Men det er altså ikke noget, man mærker på gade og vej, hvis man holder sig væk fra de kvarterer, hvor alle ved, at prostitutionen og amfetamin-handelen foregår.
Og selv i de kvarterer er der såmænd ro og orden langt det meste af tiden. Det er bare den japanske ”yakuza”, mafia, og ikke politiet, som sørger for, at der er ro og orden. Det er en æressag – også i de kredse – at almindelige borgere ikke forulempes eller udsættes for kriminalitet af nogen art, som de ikke selv opsøger.
Naive rejsende
Når kriminaliteten er så lav, skyldes det selvfølgelig ikke kun, at folk er godt opdraget. Det skyldes også, at det har meget store konsekvenser, hvis man gribes i selv relativt harmløse lovovertrædelser. Hvis man er over 20 år gammel, offentliggøres ens navn alle vegne. Og det er en stor skam, ikke kun for en selv, men også for hele ens familie. Det er nok til at få de fleste til at tænke sig om to gange.
Bagsiden af medaljen for japanerne er, at de – hvis de bare tager vanerne hjemmefra med sig – har tendens til at opføre sig meget naivt og være lette ofre for lommetyve og andre plattenslagere, når de kommer ud i verden som turister eller forretningsrejsende.
Derfor er der hele tiden store kampagner i fjernsynet for at indprente almindelige japanere, at de skal passe på deres tasker og pengepunge, når de rejser. Men alligevel hører man meget ofte om, at folk har været udsat for tyverier og andre former for kriminalitet, når de kommer hjem efter at have været ude a rejse.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også meget gerne like vores Facebookside. Endelig er du også velkommen til at donere til fortsatte Seikatsu-skriverier på Mobilepay +45 2636 0251. Det er helt frivilligt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
