Glem alt om Mindfulness, Yoga og Meditation – ”det nye lilla” er kæleterapeuter. Altså såkaldt professionelle, der kæler med dig. De koster lidt, men kæler med dig og intet andet. Forfatteren Synnøve Søe har tænkt over fænomenet.
For et års tid siden blev jeg forelsket i min ”married lover.”
Hvor dum har man lov til at være?
Åbenbart så dum, men hvad kunne jeg vide om det – jeg har aldrig haft en ”married lover” før.
Hvorfor jeg skriver ”married lover” på engelsk og ikke bare min gifte elsker på dansk? Fordi jeg håber, at I ikke opdager, hvad det er, jeg skriver om, for det har jeg top dårlige erfaringer med, altså at folk opdager, hvad det er, jeg siger til dem, hvad det er, der optager mig, hvad det er, jeg– eller rettere vi har gang i min ”married lover” og mig.
Utroskab – at tale om det, at betro sig til venner og veninder om en affære er stadig så meget tabu, at det ikke er min ”married lover” og jeg, der skulle skamme os – men faktisk selve årstallet, vi alle sammen er i.
2016.
Man skulle tro, at vi var meget længere tilbage end 2016, for tilbage dét er de fleste da. Fordommene og – nærmest – raseriet er enormt, når jeg fortæller om ham her, den dejlige mand, der ikke er min – sådan fuldtids.
Og ja, hvad helvede laver en gift mand i min seng? Han knepper, kysser og leger – alt det hans kone ikke har lyst til, gider eller er blevet træt af. Jeg er hverken træt af ham eller dét, men til min sorg er der er nogle ting, som jeg simpelthen ikke kan udføre, ikke kan magte, er bange for og mest af alt – ting som jeg ikke kan finde ud af.
Intimitet – altså det helt nære, der står jeg af – det er nemmere at kneppe end at kæle, men der er håb forude for sådan nogle som mig, der ikke har været i et kæresteforhold i tusinde år.
En times kæleri
Det er blevet en profession, læste jeg forleden i The New York Times, dét at kæle med et andet menneske.
At holde om, at holde i hånd, at ligge i ske, at se hinanden dybt i øjnene – hvis vi savner det, kan vi betale os fra det.
Det koster 80 dollar at blive kælet med, eller det er dét Brianna Quijada, 30 år, som avisen har interviewet, tager for en times kæleri i New York City.
Hun er professionel ”cuddler”, som er ”det nye lilla” efter Mindfulness, Yoga og Meditation, og jeg overvejer nu at flyve til New York og købe et ti-turs kort – mindre kan ikke gøre det, når man er så rusten, som jeg er. Der må lang tids genoptræning til, det er jeg klar over.
”Cuddleren” kommer og kæler alle mulige steder. Bagerst i biografen, på det værelse med Futon hun lejer på Manhattan, på restauranter, hoteller, lige hvor man vil kæles – jamen, det lyder faktisk som mig og min ”married lover” bortset fra, at der overhovedet ingen sex er med i prisen, og det må der heller ikke være i tankerne – og i hvert fald da slet ikke i kæle-køberens berøringer eller bevægelser. Man får ikke så meget for 80 dollar, som man har gjort. Der var engang…
Nå, men mens jeg slugte artiklen om Brianna Quijada og hendes job, kom jeg til at tænke på, hvor vigtigt, altså livsvigtigt, alle forskere og hele molevitten af kloge hoveder siger, at kærtegn og øjenkontakt er. For et spædbarn er det nærmest livsfarligt, hvis det ikke får nærvær, berøring og dyb øjenkontakt, for så er der noget uerstatteligt, der dør. Barnet ”lukker” i og af. Det kan ikke lære nye ting, det kan ikke tage mere ind, det sørger over ikke at blive set og berørt.
Sørger og savner
Gør vi egentlig ikke også dét som voksne? Sørger over og savner helt den samme nærhed som et barn har brug for, når vi ikke får det?
På det her ”Mount Everest af singler” over hele verden er vejen til kærtegn og brændende blikke så ikke mere end stejl? Jeg synes det.
Nogle af os stjæler en ”married lover” – mand eller kvinde – et par timer nu og da, og de fleste, tænker jeg, kan godt holde ud at ligge i ske efter en nats forbudte og sidste kys, men jeg kan ikke, og dér kommer året 2016 snigende ind igen. Så mange år på jorden og intet er nærmest forandret i vores holdning. Folk bliver stadig hidsige, når de hører om utroskab – sikkert fordi de er bange for at miste den, de er i et forhold med, det ville jeg også være. De tager afstand fra en, man er en amoralsk sex-tyv, man er faktisk beskidt og sølle.
Har du glemt det? En gift mand eller kvinde er en ”død” mand eller kvinde – totalt ”Parkering forbudt!”
Ikke se, ikke høre, ikke tale om det.
Folk bliver stadig hidsige når de hører om utroskab – sikkert fordi de er bange for at miste den, de er i et forhold med, det ville jeg også være. De tager afstand fra en, man er en amoralsk sex-tyv, man er faktisk beskidt og sølle.
I år 2016 – sørgeligt nok kunne jeg lige så godt skrive år 2116 – for de længsler og den angst for at miste og ikke at få, og have alt for svært ved at give, som vi mennesker har, har ikke forandret sig i 10.000 år og vil nok heller aldrig gøre det – men at savne intimitet måske endda så meget, at man overvejer at købe et knus for 80 dollar eller snuppe sig en ”married lover” er stadig fuldstændig uacceptabelt og giver jer, der selvfølgeligt boltrer jer i den daglige, kærlige og stille intimitet, mere end retten til at pege fingre ad os. Os med
købe-knus og ”married lovers”. Os, der stinker af ubærlig og rådden ensomhed.
Dét, at man ikke er i stand til selv at få stillet de mindste menneskelige behov uden at undvære eller skulle købe sig til det, gør, at alle andre har mere end ret til at dømme os ude ikke kun af spillet og fællesskabet, men nærmest helt ude af livet. Et sådant menneske er forhutlet og ikke meget værd. Hvis noget overhovedet.
Helst en kongepuddel
Altså, jeg forelskede mig i min ”married lover” sidste sommer.
SLASK! Mit hjerte fik lussinger, kradsemærker og dybe hooks. I godter jer sikkert, jer der er gift eller er i et forhold, og uha, jeg var til tælling. Knockout faktisk, men så på en eller anden måde fik jeg rejst mig og rystet forelskelsen af mig, virkelig svært, I’m telling you – og nu kysser jeg, fordi det er frækt og sjovt og lækkert, men…
Der er ikke noget, jeg ønsker mig mere end at gå hånd i hånd på gaden med min mand, ham jeg forhåbentlig møder på et tidspunkt – du vover på at snuppe ham! – jeg ønsker mig sådan at ligge tæt, tæt i ske, og at min elskede holder mig så fast, at det ikke en gang er fysisk muligt, og tænk, hvis man ikke fik lavet et klap og kom for sent til alt det, man skulle, fordi man – helt forpustet drømmer jeg om – bare sad med sin elskede og så ham dybt i øjnene.
Det ville være så happening!
Men først må jeg til New York og bestille en tid hos Brianna Quijada og hendes ”kæleri-bureau”. Det kan da kun gå for langsomt, og så må jeg vel nok også hellere se mig om efter en mand, der ikke står ”Optaget” på – lige som der står på et lokum. Jeg har også overvejet at få en hund at ligge i ske med.
Helst en kongepuddel.
Topfoto: Synnøve Søe.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her