Lotte Kaa Andersen: Kvinder spørger, om jeg vil skrive deres historie

Lotte Kaa Andersen 07.06.2019

BØGER // LIV – På højden af finanskrisen besluttede jeg mig for at skrive om det dramatiske FØR og EFTER, jeg havde observeret på de bøgehæksindpakkede villaveje i Gentofte. Jeg tænkte, at der lå en god historie i den kontrast, jeg havde set mellem de hysteriske optursnullere og den økonomiske og mentale afklapsning, der fandt sted efter 2008.

Krisen ramte som en hævnende tsunami, da den nye oppustede verdensorden, vi havde været naive nok til at stole på, pludselig ramlede. Efter kollapset var luften tung af fortrydelse, fallit, selvransagelse; hvad skete der lige? Men det var ikke kun økonomien, der havde det svært. Kærligheden led også.

For økonomerne er det almen viden: Når arbejdsløsheden stiger, og huspriserne falder, går folk fra hinanden.

Krisen havde store menneskelige omkostninger. For nogle var skammen og tabene ikke til at bære. Mange af dem, det endte værst for, havde ansvar for andres formuer og rev andre mennesker med i faldet.

Da konsekvenserne gik op for dem, kunne nogle ikke se familien og medarbejderne, kunderne og investorerne i øjnene og valgte den ultimative vej ud af problemerne.

Jeg håber, at trilogien samlet set peger på nogle dilemmaer moderne mennesker har – og her tænker jeg ikke kun mennesker nord for København med tykt, blankt hår, men på os alle sammen

Da Hambros Allé 7-9-13 udkom for snart fire år siden, var jeg som alle debuterende forfattere rædselsslagen for, at min bog ville glide forbi i ubemærkethed og to års arbejde lande hårdt på gulvet.

Men den kom godt fra start, og det er med bøger, som det er med partiernes popularitet i valgkampen: Medvind giver medvind. Verden styres af spiralbevægelser. De store aviser kunne lide min roman, og den blev læst. Bogen var udsolgt efter to dage og måtte genoptrykkes.

Efter få dage skete det samme igen og så igen. I månederne efter udkom den i så mange oplag, at jeg på et tidspunkt holdt op med at tælle.

Jeg fik en masse henvendelser fra læsere; den mest prominente var Lise Nørgaard. Hun er godt opdraget og har tillagt sig den generøse vane at skrive et personligt brev til forfatteren, når hun læser noget, hun kan lide.

Kvinder føler sig genkendt

Der var mange positive, men jeg fik også – og får stadig – alvorlige mails, beskeder og opkald, især fra kvinder.

De ringer eller skriver, fordi de føler sig genkendt i mine bøger. De fortæller om økonomisk svindel og trusler mellem ægtefæller, psykisk vold, systematisk utroskab, gyldne bure, de har ladet sig installere i og nu ikke kan slippe ud af.

De skriver til mig for at spørge, om jeg vil skrive deres historie. Nordsjælland er et smukt sted at bo. Uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er landets højeste, kvinderne dyrker mere motion og spiser mere fisk og fuldkorn og har muligvis tykkere og blankere hår end resten af Danmarks kvinder, men lider også dokumenteret mere af ængstelse, nervøsitet, uro og angst.

Mine personer er forvænte og har svært ved at finde ud af, hvad kernen i deres tilværelse egentlig skal være

Gentoftes unge klarer sig generelt godt, men en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning viser, at deres trivsel er under pres.

Over halvdelen af de unge (især piger) fortæller om hovedpine, mavepine, dårligt humør, travlhed, stress og et ønske om at præstere, som de ikke kan slippe eller forklare, mange har et alt for et højt forbrug af smertestillende medicin. Hele det spænd – mellem på den ene side at have det hele og på den anden mangle en hel masse – det er præcist, hvad mine bøger handler om.

Til sammen kigger Hambros Allé 7-9-13, 100 dage og Syv sind ned i et årti i en lille privilegeret lomme og giver et slice of life af en livsstil og en tankegang i en del af Danmark, der ellers ikke er tilgængelig for særlig mange.

Hvad skete der med os op til krisen, da den ramte, og hvordan rejste vi os igen? Hvad gør det ved mennesker altid at kunne række op på øverste hylde og få, hvad de peger på?

Mine personer er forvænte og har svært ved at finde ud af, hvad kernen i deres tilværelse egentlig skal være. De længes efter kærlighed, mening og følelsen af at høre til, men er ofte for optaget af planer og mål til rent faktisk at finde det, de længes efter.

De leder, men de leder de forkerte steder. Jeg håber, at trilogien samlet set peger på nogle dilemmaer moderne mennesker har – og her tænker jeg ikke kun mennesker nord for København med tykt, blankt hår, men på os alle sammen – nu serien udgives igen.

Illustration: Forlaget.

Lotte Kaa Andersen er forfatter og har netop udgivet romanen Syv sind (2018), der er tredje og sidste bind i en trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 (2015) og 100 dage (2016). Tilsammen tegner de tre romaner et skarpt og kærligt portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Lotte Kaa Andersen bor i Charlottenlund med sin familie.