KLIMAPROBLEMATIK // KRONIK – Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark lægger op til en historisk arealomlægning. Paradoksalt nok er fysisk planlægning og landdistriktsudvikling ikke en del af aftalen. Det er en skam, for de politikområder kan spille en afgørende rolle i at skabe handlekraft, når regnearkene møder virkeligheden. Vi har ikke brug for flere kuldsejlede, stort opslåede reformer, skriver Birthe Linddal Jeppesen og Helga Grønnegaard.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af Birthe Linddal Jeppesen, ph.d., sociolog og udviklingskonsulent, Fremtidsforskeren.dk & Helga Grønnegaard, partner og projektchef for strategisk udvikling, Urland
Med den globale biodiversitetskonvention fra 1992 skulle verdens lande have stoppet tabet af biodiversitet i 2010. Da det ikke lykkedes, blev nye mål vedtaget for 2020. Den mission mislykkedes også, og nu er der vedtaget mål frem mod 2030, der skal stoppe det globale tab af biodiversitet, mens mål frem mod 2050 skal sikre global fremgang af biodiversitet.
På tilsvarende vis er det 25 år siden, at Vandrammedirektivet blev vedtaget med en målsætning om, at medlemslandene skulle bringe grundvand, vandløb, søer og kystvande i god økologisk tilstand i 2015.
I 2024 har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet målt den største udbredelse af iltsvind i danske farvande nogensinde.
Klimakrisen er et iøjnefaldende symptom på et dybere systemisk problem: overskridelse af økologiske grænser, hvor menneskeligt forbrug overgår jordens evne til at regenerere
I samme periode har det ene udvalg efter det andet afgivet anbefalinger til de danske regeringer om at bringe naturen og vandmiljøet på ret kurs.
I flæng kan nævnes Wilhjelmudvalget og rapporten ”En rig natur i et rigt samfund” fra år 2001, Natur- og Landbrugskommissionen og rapporten ”Natur og Landbrug – en ny start” fra 2013 og senest den grønne trepart, der i juni 2024 indgik aftale med regeringen om ”et Grønt Danmark”.
Da den globale 2024-rapport om klimaets tilstand blev offentliggjort, var det med den ildevarslende overskrift ”Farefulde tider for planeten Jorden” og med følgende overordnede budskab: ”Verden er på randen af en irreversibel klimakatastrofe. Vi er vidner til, at klimaprognoser er blevet til dyster virkelighed af hidtil usete katastrofer rundt om i verden.”
Det bliver understreget i statusrapporten, at den globale opvarmning i sig selv er katastrofal, men også blot ét aspekt af en dyb polykrise, der inkluderer miljøforringelse, stigende økonomisk ulighed og tab af biodiversitet.
Klimakrisen er et iøjnefaldende symptom på et dybere systemisk problem: overskridelse af økologiske grænser, hvor menneskeligt forbrug overgår jordens evne til at regenerere. Det er en ustabil tilstand, der ikke kan vare i det uendelige.
En uhellig alliance mellem biofysiske og sociale tipping points
At vi nærmer os overskridelsen af Jordens planetære grænser er efterhånden velkendt. Tim Lenton, verdens førende ekspert i ”tipping points”, er for nylig blevet interviewet til Information om den overhængende risiko for, at vi med vores menneskelige påvirkning sætter normale biofysiske feedbackprocesser ud af kraft:
”For mig er det afgørende spørgsmål, om vi har selvindsigt nok til at regulere os selv,” siger Lenton.
For hvis vi først krydser grænserne for tipping points i det biofysiske system, risikerer vi ifølge Lenton også at krydse grænserne for sociale tipping points.
Risikoen for ukontrollable kaskadeeffekter afdækkede Det Europæiske Miljøagentur ligeledes i 2024 med en såkaldt klima-risikovurderingsrapport – den første af sin slags.
I den kan man bl.a. læse, at Europa er det kontinent i verden, der varmer hurtigst op. Rapporten identificerer i alt 36 klimarisici for EU-landene, hvoraf halvdelen af dem kræver hurtig handling at modvirke, mens otte decideret haster.
Videnskaben ved, hvad der virker. Alligevel venter vi på gennembruddene – hvorfor?
Indsatsen haster mest i forhold til Europas økosystemer. Ødelæggelse af økosystemer og biodiversitet kan sætte gang i kædereaktioner, der vil ramme folkesundheden, vandforsyning og fødevaresikkerhed.
Hermed bliver kollaps af økosystemer en destabiliserende faktor for vores sociale normer og civilisation, som vi kender den i dag: en uhellig alliance mellem biofysiske og sociale tipping points.
Sociale, selvforstærkende processer
Opgaven burde ikke være til at misforstå. Behovet er alarmerende. Videnskaben ved, hvad der virker. Alligevel venter vi på gennembruddene – hvorfor?
Den gode nyhed er, at vi som mennesker er i stand til at skabe positive sociale tipping points, der kan få positive feedbackmekanismer til at udfolde sig i stedet for at forstærke de negative.
Af samme grund er der et stort behov for, at beslutningstagere skaber tydelige og attraktive udfald for samfundet at styre efter, som en aftale om Implementering af et Grønt Danmark i sin ordlyd rigtignok varsler.
Og som om at arealfordelingen ikke er svær nok i sig selv, har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen for nylig meldt ud, at den nytiltrådte kommission har som politik, at en grøn omstilling også skal sikre befolkningen på landet ”retten til at blive”.
For EU ønsker ikke øget urbanisering, men rigere landdistrikter, hvorfor der skal være et alternativ til at finde arbejde gennem EU’s princip om ”retten til fri bevægelighed”. Ergo er der nu lagt op til, at landdistrikterne, og dem der bor og driver erhverv der, også skal medtænkes i de store arealomlægninger.
Det er i landdistrikterne, at klimaforandringer, miljøforringelse, stigende økonomisk ulighed og tab af biodiversitet foregår mest udtalt på dansk grund
Vejen mod mere natur, vedvarende energi, renere vandmiljø og bæredygtige landbrugssystemer bør derfor ikke reduceres til blot at handle om størrelser så simple som ton, kvoter, hektar, sektormål, punktkilder, år og kroner.
Måleenheder, der ofte ender som genstand for endeløse forhandlinger, udvandede formuleringer og ændrede kommaer frem for at skabe reelle forandringer.
For drukner arealomlægningen i teknikaliteter, risikerer de konkrete forandringer at udeblive, mens den større mening – det gode liv for os, naturen og økosystemet – forsvinder sammen med motivationen til at tage ansvar og gøre en reel forskel.
Lad ikke landdistrikterne blive hægtet af
Aktuelt skal vi omsætte Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark til virkelighed. I aftalen er der varslet en Natur- og Biodiversitetslov med et mål om minimum 20 procent af det danske areal som beskyttet natur.
Det mål vil lægge mange flere hektar oven i de mål for urørt skov, naturnationalparker og lavbundsarealer, som allerede indgår i aftalen.
For ikke at tale om målene for en firdobling af vedvarende energi fra sol og vind på land, der allerede ligger i Klimaaftalen fra 2022 samt vores ustoppelige trang til at inddrage arealer til nye byområder, sommerhuse og infrastruktur, som frem mod 2050 koster 150.000 hektar i arealregnskabet.
Mange aktører har da også tilsluttet sig koret, der efterspørger en national arealstrategi og en jordreform.
Men det handler også om at få lagt en så god og ambitiøs helhedsplan, at arealomlægningerne bliver en dynamo for en grøn og positiv landdistriktsudvikling, så den med von der Leyens ord kan sikre folk ”retten til at blive” og motivere til kollektiv handling på tværs af naturpolitik, landbrugspolitik, energipolitik, socialpolitik og landdistriktsudvikling.
En – once in a century – helhedsplan kan samtidig blive startskuddet, der langt om længe skaber momentum i målopfyldelsen for vores vandmiljø, natur og klima.
Det er i landdistrikterne, at klimaforandringer, miljøforringelse, stigende økonomisk ulighed og tab af biodiversitet foregår mest udtalt på dansk grund. Derfor skal vi ikke hægte landdistrikterne af, når vi skal anspore til en selvforstærkende social fremdrift – vi skal gøre dem til den motor, de er, i den grønne omstilling.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og