SIKKERHEDSPOLITIK // KRONIK – USA og Europa har i årtier været tætte allierede, men nye politiske vinde truer samarbejdet. Mens Europa kæmper for at fastholde sikkerhed og handel, bliver USA’s engagement stadig mere usikkert. Er den transatlantiske alliance ved at smuldre – eller kan forholdet reddes?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I årtier har Danmark og Europa betragtet USA som nær allieret og garant for sikkerhed gennem Nato. Men den seneste tids politiske udvikling i Washington har skabt usikkerhed. Er USA stadig den stabile allierede, vi har kendt i årtier, eller står vi over for et grundlæggende skift i amerikansk udenrigspolitik? Samtidig må Europa se indad – vi har i årevis sat vores lid til USA’s beskyttelse uden at have levet op til egne forpligtelser.
Spørgsmålet er, hvor det efterlader os i dag. Er USA fortsat Danmarks og Europas ven? Er vi blevet uvenner? Og kan forholdet repareres, eller bevæger vi os mod en ny virkelighed, hvor den transatlantiske alliance svækkes? Og hvad betyder det for Nato i en tid, hvor verdensordenen er mere uforudsigelig end nogensinde?
USA som ven – argumenter for et fortsat stærkt forhold
USA har i årtier været Natos rygrad og Europas vigtigste sikkerhedsgarant. Siden Anden Verdenskrig har landet været rygraden i Nato og har sikret Europas stabilitet gennem sin militære tilstedeværelse, og flere forhold taler for, at USA fortsat er en venligtsindet magt. USA har stadig stationerede tropper i flere europæiske lande og investerer betydeligt i fælles øvelser og forsvarssamarbejde. Men hvor længe? Kan vi stadig stole på, at USA vil prioritere Europas sikkerhed, når interne politiske vinde blæser i en anden retning?
USA’s støtte til Ukraine har været en vigtig faktor i forsvaret mod Rusland. Siden invasionen i 2022 har USA ydet militær og økonomisk støtte i milliardklassen. Det demonstrerer en vedvarende vilje til at beskytte Europas sikkerhed og modarbejde russisk aggression. Men Trump-administrationen har nu sat støtten på pause som led i en uforsonlig og kortsigtet forhandlingsstrategi, der skader USA mere end Europa på kort sigt.
Det måske mest bekymrende scenarie er dog, hvis USA vælger at normalisere forholdet til Rusland og vælger at genetablere økonomiske forbindelser med Rusland uden at stille klare betingelser
Ud over det sikkerhedspolitiske aspekt er USA og Europa økonomisk og teknologisk tæt forbundne. USA og Europa er dybt forbundne gennem handel, investeringer og innovation, hvilket giver Danmark betydelige økonomiske fordele. Amerikanske virksomheder er blandt de største investorer i Europa, men for at fastholde og styrke dette samarbejde må Danmark både stå fast på egne interesser og udvise strategisk tålmodighed.
Derudover har USA på trods af interne politiske spændinger fortsat været en central allieret i Europas kamp mod autoritære regimer og forsvaret for demokratiske værdier. Spørgsmålet er dog, om en Trump-regering vil fastholde denne linje – det er det usikre spørgsmål.
USA som en usikker partner – tegn på et skift i politik
Flere tendenser peger på, at USA’s politik bevæger sig i en retning, der kan skabe udfordringer for Europa og Danmark. Stadigt flere amerikanske politikere ønsker at reducere USA’s engagement i Europa og overlade en større del af sikkerhedsansvaret til europæiske lande. En sådan udvikling kan svække Nato og efterlade Europa mere udsat over for Rusland, der – modsat Europa – har én afgørende strategisk fordel: villigheden til at ofre sin egen befolkning.
Ukraine-politikken vækker særlig bekymring. Flere amerikanske ledere presser på for en fredsaftale, der kan tvinge Ukraine til at afgive territorium til Rusland. Dette vil være i strid med den europæiske linje og kan give Rusland en strategisk fordel. Hvis Europa skal kompensere for en svækket amerikansk våbenstøtte, kræver det, at europæisk våbenproduktion i højere grad forbliver på kontinentet i stedet for at blive eksporteret til tredjelande. Det vil dog pålægge Europa en massiv økonomisk byrde, der løber op i adskillige milliarder og stiller nye krav til forsvarsindustrien og finansieringen af militær kapacitet.
USA’s økonomiske politik har også ændret sig i en retning, der ofte strider imod europæiske interesser. Handelspolitikken bliver stadig mere protektionistisk, og Washington prioriterer i stigende grad national vækst på bekostning af Europas økonomiske stabilitet. Selvom der endnu ikke er indført højere toldsatser, sender udviklingen et tydeligt signal om en mere uvenlig kurs – og tilliden til USA som en stabil handelspartner er allerede svækket.
Det måske mest bekymrende scenarie er dog, hvis USA vælger at normalisere forholdet til Rusland og vælger at genetablere økonomiske forbindelser med Rusland uden at stille klare betingelser. Dette kan give Kreml mulighed for at genopbygge sin militære kapacitet og udgøre en større trussel mod Europa i fremtiden. Denne del er det mest uvenlige, USA kan gøre, og vil bringe Nato i fare.
Hvad betyder det for Danmark og Nato?
For Danmark – og særligt for de nordiske lande – rejser denne udvikling et afgørende spørgsmål: Hvordan sikrer vi vores egen sikkerhed, hvis USA’s engagement svækkes? Trumps bøllemetoder minder om Putins brug af gas som et geopolitisk våben mod Europa. Forskellen er blot, at Trump nu anvender militær beskyttelse og våbenstøtte som sine forhandlingsredskaber.
For at imødegå denne usikkerhed må Natos europæiske medlemmer tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. Det indebærer øgede investeringer i forsvar, et tættere samarbejde mellem EU og Nato samt en mere koordineret europæisk forsvarspolitik. Samtidig må Danmark og de øvrige europæiske lande arbejde aktivt for at styrke alliancen internt i Nato. Selvom USA’s engagement kan blive mere uforudsigeligt, er Nato fortsat hjørnestenen i Europas sikkerhedsarkitektur. De nordiske lande må stå sammen og markere deres tilstedeværelse – særligt ved grænsen til Rusland – for at understrege alliancens vigtighed.
Europa har lige nu brug for USA, men vi må også være klar til at beskytte os selv. Al våbenproduktion i Europa må gå til forsvar af Europa
Samtidig bør Europa ikke blot passivt acceptere et svækket transatlantisk bånd. Der skal lægges diplomatisk pres på Washington for at understrege, at et stærkt samarbejde mellem USA og Europa er afgørende for begge parters sikkerhed og globale indflydelse. Men Europa må også forberede sig på en fremtid, hvor kontinentet i højere grad skal kunne stå på egne ben. Det kræver strategiske investeringer i forsvarsteknologi, cybersikkerhed og energiuafhængighed, så Europa ikke alene bliver en stærkere sikkerhedspolitisk aktør, men også mere modstandsdygtigt over for geopolitiske trusler.
Tæt på at være uvenner – men Europa må være tålmodigt
USA er fortsat en vigtig partner for Danmark og Europa, men det ville være naivt at tro, at den transatlantiske alliance er uforanderlig. Politiske skift i Washington kan få vidtrækkende konsekvenser for Europas sikkerhed, og derfor må vi forholde os realistisk til, at Nato og Europas forsvarskapacitet skal styrkes – uafhængigt af USA’s kurs. Tilliden til den amerikanske regering er svækket, og vi er tæt på at være uvenner. Det kan stadig repareres, men det vil tage tid og kræve en strategisk tilgang fra Europas side.
Danmark skal fortsat have tålmodighed med alliancen med USA, men samtidig sikre, at vi står stærkt i en verden, hvor amerikansk politik kan blive mere uforudsigelig. Nato må forberede sig på en fremtid, hvor europæisk forsvar står mere på egne ben – uden at give afkald på det tætte samarbejde med vores amerikanske partner. Europa har lige nu brug for USA, men vi må også være klar til at beskytte os selv. Al våbenproduktion i Europa må gå til forsvar af Europa i det næste stykke tid, og der skal ske en oprustning i alle lande, for Ukraine må ikke falde i russiske hænder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og