ANALYSE: De officielle kinesiske medier har reageret efter bogen. Først nogle ordentlige ideologiske hug til det demokratiske valgsystem. Dernæst en stille jubel over udsigten til, at det blev Trump – og ikke Clinton – der skal står i spidsen for supermagtskonkurrenten. Men måske Kina forregner sig i det lange løb, skriver Jan Larsen.
Det statslige nyhedsbureau, Xinhua, har kort og godt konkluderet, at valget af Donald Trump viser, hvordan det amerikanske demokrati skaber kriser, i modsætning til den stabilitet, som det autoritære Kina frembringer. Partiets talerør, Folkets Dagblad, skriver at præsidentvalget afslører et ”sygt demokrati”.
Så meget om den ideologiske udlægning. I den realpolitiske verden er der ikke tvivl om, at det officielle Kina har fejret Trumps sejr med diskrete kindkys, kram og bobler. Det var jo Kinas mand, der vandt valget.
I den realpolitiske verden er der ikke tvivl om, at det officielle Kina har fejret Trumps sejr med diskrete kindkys, kram og bobler. Det var jo Kinas mand, der vandt valget.
Under hele den lange valgkamp har kineserne set roligt til, mens Trump har lavet China-bashing gang på gang. Blandt hans udtalelser var, at Kina på handelsområdet har ”voldtaget” USA, han har beskyldt Kina for at stjæle amerikanske job og har lovet/truet med, at én af hans første politiske handlinger som præsident bliver at indføre en meget høj straftold på alle kinesiske varer, der eksporteres til USA.
En sejr til Kina
Når Kina alligevel kan opfatte det amerikanske præsidentvalg som en sejr, skyldes det nok mere, at de undgår at have Hillary Clinton på præsidentposten. I valget mellem de to kandidater har ét-partistaten Kina helt andre interesser.
For Kina har groft set ingen ideologiske venner i udlandet. Kun økonomiske venner. Kina samarbejder med højreorienterede, venstreorienterede, diktaturer og demokratier. Ideologien betyder ikke noget, det er målet, der tæller, Derfor vælger Kina altid de pragmatiske løsninger.
I valget mellem Clinton og Trump har der i Beijings optik ikke været tvivl om, hvem Kina ville få mest gavn af: Donald Trump. Han er, hvad Kina altid ønsker: en pragmatiker, uanset politisk observans. Det er den slags politikere kineserne foretrækker, fordi de har som mål at opnå en handel/aftale og det er vigtigere end eventuelle idealistiske eller ideologiske holdninger. Se min tidligere analyse af den sag i POV.
Der er dog én stor sten i maoskoen, når det gælder Trump. Det er den nye præsidents udtalte modstand overfor globale handelsaftaler og ønsker om protektionisme. Det vil ramme Kina meget hårdt, hvis det bliver gennemført.
Kineserne opfatter derimod Hillary Clinton som en udpræget ideologisk type. Den slags politikere har kineserne svært ved at forhandle med, fordi de helt advokatagtigt bliver ved at vende tilbage til basis og holde sig til normer og regler.
Nu har de så fået Donald. Og de kan sætte flueben ved nogle af de umiddelbare fordele for Kina. Ét af dem er ved den geopolitiske situation. Hvor Clinton var en stærk udenrigsminister, så opfatter kineserne Trump som én af disse nyrige forretningsmænd, der kan formes som ler i hænderne. Som Foreign Policy vurderer, så kan Trump efter bare en enkelt charmetur til Kina, blive lige så glad for de kinesiske strongmen, som han er for Ruslands Putin.
Militære opbrud
Mens valgkampen har raset i USA, har Kina haft travlt med at dele penge ud til nabolandene omkring det Sydkinesiske Hav. Som konsekvens har tidligere stabile USA-allierede lande som Filippinerne og Malaysia lukket kineserne ind og bl.a. gjort klar til køb af kinesisk militærudstyr.
Trump har yderligere i valgkampen truet med at tage amerikansk militærhjælp fra Japan og Sydkorea. For kineserne en glædelig konstatering af, at fremover hverken kan eller vil USA være vagthund overfor Kinas ofte aggressive fremfærd.
I spørgsmålet om menneskerettigheder kan Kina også begynde at slappe af. Ingen udsigt til en Clinton-kritisk tilgang til Kinas kritisable forhold til civile rettigheder, som én af de få statsledere, der tør gøre det. Det bliver sandsynligvis et mere tavst Hvide Hus, der vil vende det blinde øje til overgreb i Xinjiang – eller som aktuelt overfor demonstrationer i Hong Kong.
Som tidsskriftet Foreign Policy vurderer kan Trump efter bare en enkelt charmetur til Kina, blive lige så glad for de kinesiske strongmen, som han er for Ruslands Putin. I spørgsmålet om menneskerettigheder kan Kina også begynde at slappe af. Ingen udsigt til en Clinton-kritisk tilgang til Kinas kritisable forhold til civile rettigheder, som én af de få statsledere, der tør gøre det.
I partihovedkvarteret i Zhongnanhai i Beijing er der nok også venlige tanker og tak for, at Kina i stedet for demokrati har valgt det autoritære et-parti system, der forhindrer, at befolkningen på en valgdag kan gøre oprør nedefra, som vi så i USA.
Den store sten i Maoskoen
Men der er én stor sten i maoskoen, når det gælder Trump. Det er den nye præsidents udtalte modstand overfor globale handelsaftaler og ønsker om protektionisme. Det vil ramme Kina meget hårdt, hvis det bliver gennemført. Ingen har som Kina haft gavn af globaliseringen. Og nok vil USA være verdens største økonomi i en præsidentvalgperiode eller to. Men ser vi på væksten i verden, så er det Kina, der betyder mest, for at den fortsætter.
Dér kan kineserne ikke sætte et flueben. Som finans-nyhedsbureauet Bloomberg konkluderer: Hvis Trump bygger en mur omkring Kina, så bliver det USA, der kommer til at betale regningen for den.
Topfoto: http://www.theenergycollective.com/sites/theenergycollective.com/files/imagepicker/488516/us%20china%20climate%20relations.jpg
Du kan læse flere af Jan Larsens artikler om Kina her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
