SUNDHED // KRONIK – Når kvinders sundhed stadig skubbes ned på sidelinjen, går det ud over os alle. Sen diagnosticering i over 700 sygdomme, tabuer om menstruation og overgangsalder og forskning bygget på mande-biologi betyder dårligere behandling. Nu er tiden inde til at gøre kvinders sundhed til en prioritet – og oprette et nationalt videnscenter, der kan samle viden, forskning og løsninger ét sted, skriver Vibeke Westh, sygeplejerske, regionsrådsmedlem (S), kandidat til Regionsrådet i Østdanmark og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En ung kvinde lever med uudholdelige menstruationssmerter. Hun går til lægen igen og igen, men får at vide, at det er ”helt normalt”. Først efter otte år får hun diagnosen endometriose. Da er skaderne allerede sket. Det her er ikke en enkeltstående historie. Det er et mønster. Kvinders sundhed bliver stadig overset – og konsekvenserne er alvorlige.
700 sygdomme – og kvinder får senere diagnoser
Kvinder lever længere end mænd, men tilbringer en langt større del af livet i dårlig helbredstilstand. De diagnosticeres senere end mænd i over 700 sygdomme – for eksempel flere år senere i både kræft og diabetes. Unge kvinder mistrives som aldrig før: En tredjedel mellem 16 og 24 år rapporterer dårligt mentalt helbred.
Og så er der forskningen: I årtier er størstedelen af vores viden om medicin og behandling udviklet ud fra mande-biologi og testet på mænd. Kvinders celler, hormoner og biologi har ganske enkelt ikke været prioriteret i grundforskningen. Det betyder, at sygdomme og udfordringer, som rammer kvinders kroppe og psyke gennem et levet liv, bliver overset.
Det er ikke en kamp mod mænd – det er en kamp for et sundere samfund, vi alle deler ansvaret for
Et konkret eksempel er hofteproteser: De blev oprindeligt udviklet og testet på mænds anatomi. Kvinders hofter er smallere og har en anden vinkel, hvilket betyder, at mange kvinder oplever dårligere resultater og større risiko for komplikationer. Først i de senere år er der kommet fokus på at udvikle hofteproteser tilpasset kvinders kroppe – årtier efter, at behandlingen blev standard.
Alt for mange kvindesygdomme mangler fortsat behandling og forebyggelse: Endometriose rammer ca. 10 % af kvinder og har ingen kur, ofte med 7-10 års ventetid på diagnose. Adenomyose er stort set ukendt og har meget få behandlingsmuligheder. PCOS rammer op mod 15 % af kvinder, men kan kun lindres symptomatisk. Overgangsalderen medfører markante symptomer, men mødes sjældent med en helhedsorienteret indsats. Hjertesygdomme diagnosticeres senere hos kvinder, fordi behandlingen er udviklet på mande-biologi. Autoimmune sygdomme som lupus, leddegigt og multipel sklerose rammer flest kvinder, men mangler både kur og kønsspecifik forskning.
Hertil kommer psykisk mistrivsel – især blandt unge kvinder – og komplikationer i forbindelse med graviditet, som fx svangerskabsforgiftning og efterfødselsdepression, hvor behandling og forebyggelse stadig halter.
Manglende viden skaber både tabuer og desperation
Når kvinder oplever symptomer eller mærker, at krop eller psyke ikke er i orden, opsøger mange naturligt hjælp. Alt for ofte mødes de dog af manglende viden, tabuer eller en nedladende forklaring om, at ”det hører med til at være kvinde”. På den måde skaber vi ikke bare patienter, men også et marked for uregulerede og ikke-faktabaserede private udbydere, der lover lindring eller helbredelse uden dokumentation. Det er forståeligt, at mange kvinder bliver desperate og søger hjælp dér, hvor de kan. Men alt for ofte ender de med at blive skuffede – eller i værste fald får forværret deres symptomer.
Derfor er det så afgørende at styrke kvinders sundhed med reel behandling, solid viden, systematisk forebyggelse og innovative løsninger, der kan give kvinder sundere liv. Det vil ikke kun gavne den enkelte kvinde og hendes familie – men også vores samfund og økonomi gennem færre sygedage, mindre mistrivsel og stærkere trivsel på arbejdsmarkedet.
Sundhed bliver ofte beskrevet som kønsneutralt. Men ”kønsneutralt” betyder alt for ofte, at manden er standard, og kvinden bliver undtagelsen. Samtidig er der emner, vi sjældent taler om: menstruation, fertilitet, overgangsalder, psykisk trivsel. Tabuer, der holder samtalen nede – og holder kvinder fast i dårlig behandling.
Et nationalt videnscenter skal samle kræfterne
Det er ikke raketvidenskab. Vi har brug for et nationalt videnscenter for kvinders sundhed, der kan samle forskning, klinik og viden ét sted. Vi har brug for mere grundforskning i kvinders celler og biologi – og flere målrettede forskningsmidler til kvindesygdomme. Og vi har brug for lighed i behandling, hvor sundhedspersonale har viden om kønsforskelle og ikke overser kvinders symptomer.
Professor Henriette Svarre Nielsen har peget på præcis dette behov: et nationalt center for kvindesygdomme, hvor forskning, klinisk praksis og data samles. Hun understreger, at vi må bryde med mande-biologien som standard, prioritere kvinders celler og biologi i forskningen og udnytte moderne teknologi som AI og big data. Hun fremhæver også, at investering i kvinders sundhed ikke kun handler om lighed, men er en økonomisk mulighed for Danmark – et område, hvor vi kan skabe både bedre velfærd og ny eksport.
At investere i kvinders sundhed vil ikke bare være til gavn for kvinderne selv og deres familier. Det vil også være en gevinst for samfundet
Det er en samfundsopgave at skabe lighed i sundhed. Danmark har i årtier været med til at udvikle banebrydende sundhedsløsninger og medicinske landvindinger, som hele verden har draget nytte af. Det kan vi også på kvindeområdet – hvis vi prioriterer det. At investere i kvinders sundhed vil ikke bare være til gavn for kvinderne selv og deres familier. Det vil også være en gevinst for samfundet og vores velfærd: færre sygedage, mindre mistrivsel og flere ressourcer frigivet til andre områder. Og det vil være en god forretning for Danmark, fordi ny viden og innovative løsninger kan blive til eksport og styrke vores position som sundheds- og velfærdsnation.
At vi stadig står her, vidner om et stort svigt. Men jeg glæder mig over, at samtalen om kvinders sundhed nu for alvor er i gang. Det er ikke en kamp mod mænd – det er en kamp for et sundere samfund, vi alle deler ansvaret for. Og netop derfor skriger det på handling – nu.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og