COVID-VACCINE // DEBAT – Kvindelige testpersoner indgår ikke i medicinalforskning i samme omfang som mænd, på trods af at kvindekroppen og mandekroppen er aldeles forskellige. Forskningen er præget af en bias, hvor han-kønnet er prototypen på et menneske, og hvor vacciner og medikamenter laves på det grundlag uden skelnen til køn. Mht. vacciner har det vist sig, at piger og kvinder tåler en vaccinetype mindre godt end drenge og mænd. Hvordan vil det være med covid-19-vaccinen, spørger Birgitte Baadegaard, der råder kvinder til at overveje fordele og ulemper, før de får stikket, og som efterlyser en debat om køn og kønnet bias i medicinalforskningen.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der findes et sted midt mellem total accept og total afvisning. Et sted mellem overgivelse og trods. Det sted har jeg stået i over flere måneder, når det gælder covid-vaccinen, som nu bliver rullet ud verden over. Jeg kalder det refleksionens og undersøgelsens sted. Det sted, der ikke er enten-eller, men både-og, og som forsøger at finde et midterfelt, der nuancerer polerne i en debat.
Jeg står tilsyneladende ikke alene med mine overvejelser.
Hvorfor denne intuitive reservation – når vi nu får at vide, vaccinen er sikker og gennemtestet?
Ifølge en ny artikel fra britiske The Guardian, If women are hesitant about the vaccine, it’s because the health industry hasn’t earned their trust, er kvinder mindre tilbøjelige til at lade sig covid-vaccinere end mænd. Tallene varierer, afhængigt af hvilket medie der har spurgt (fra National Geographic til Gallup), men tendensen er den samme: Flere mænd end kvinder er klar til at modtage vaccinen.
Dette er umiddelbart et paradoks, da et internationalt studie ifølge avisen samtidig viser, at flere kvinder verden over tager covid-19 alvorligt og gerne vil bakke op om regler og rammer.
Så hvorfor denne umiddelbare skepsis? Hvorfor denne intuitive reservation – når vi nu får at vide, vaccinen er sikker og gennemtestet?
Yentl-syndromet
Før jeg dykker ned i nogle fakta omkring medicinalforskning, vil jeg gerne introducere det, der kaldes Yentl-syndromet. Yentl er navnet på en film med Barbra Streisand fra 1983. Jeg så den, da den kom ud, og kan varmt anbefale den. Filmen handler om en jødisk kvinde i Polen i starten af 1900-tallet, som må forklæde sig som en mand for at få en uddannelse.
Filmtitlen har fået sin egen betydning inden for medicinalbranchen:
Yentl-syndromet refererer til, at kvinder bliver fejldiagnosticeret og fejlbehandlet, fordi deres symptomer ikke ligner de traditionelle (læs: mænds).
Medicinalforskningens bias
Yentl-syndromet kan også bruges som ramme for en refleksion over den bias, der generelt finder sted i medicinalforskningen.
Studiet af kvinders klitoris startede i 1998, mens studierne af mænds penis blev påbegyndt et sted mellem 15- og 1600-tallet
I The Guardian artiklen fra 2019 ‘Women have been woefully neglected’: does medical science have a gender problem? dokumenteres det bl.a., at mindre end 2,5 % af offentlige midler i UK bruges til forskning i fertilitet på trods af, at en ud af tre kvinder i landet vil få udfordringer inden for netop dette område. Samtidig forskes der fem gange mere i rejsningsproblemer, som påvirker 19 % mænd end i præmenstruelt syndrom (PMS), som påvirker 90 % af alle kvinder.
Det er værd at tænke over.
I en anden artikel fra 2019, The female problem: how male bias in medical trials ruined women’s health, udtrykker en australsk kvindelig forsker paradokset på følgende måde: “For much of documented history, women have been excluded from medical and science knowledge production, so essentially we’ve ended up with a healthcare system, among other things in society, that has been made by men for men”.
Måske er det derfor, at studiet af kvinders klitoris først startede i 1998, mens studierne af mænds penis blev påbegyndt et sted mellem 15- og 1600-tallet?
Kvinder og mænd er simpelthen forskellige, helt ned til celleniveau
I bogen Invisible Women skriver Caroline Criado Perez om forskellene mellem mænd og kvinder:
“There are sex differences in the fundamental mechanical workings of the heart. There are sex differences in lung capacity”. Hun fortsætter: “Sex differences appear even in our cells: in blood-serum bio-markers for autism, in proteins, in immune cells used to convey pain signals, in how cells die following a stroke”.
Over en tredjedel af alle forsøg inkluderer slet ikke kvinder i de indledende runder
Og afsnittet konkluderer, at “The past twenty years have demonstrably proven that women are not just smaller men: male and female bodies differ down to a cellular level”. De sidste årtiers forskning viser, at den mandlige og den kvindelige krop i bund og grund er forskellige.
Kvinder skal inkluderes, men er stadig underrepræsenteret i forskningen
Først i 1993 blev der lavet en lov i USA, som krævede, at kvinder skulle inkluderes i en passende mængde i medicinalforskningen. Trods den omtalte lov har det ikke forhindret det skæve system i at fortsætte. For:
- Hvad er en ’passende mængde’?
- Og hvor tidligt i udviklingen af medikamenter skal kvinder inkluderes?
En 50/50-tankegang er ikke nok her, da f.eks. alder, fertilitet, hormoner, graviditet etc. spiller ind i responsen på et medikament.
I følge 2020-artiklen Gender Bias in the Clinical Evaluation of Drugs i tidsskriftet Applied Clinical Trials viser studier, at kun 30,6 % af deltagerne i såkaldte fase 1 forsøg er kvinder, og at 34,1 % af disse fase 1 forsøg udelukkende bruger mænd.
Dvs. over en tredjedel af alle forsøg inkluderer slet ikke kvinder i de indledende runder. Derudover skal tilføjes, at omkring 80 procent af såkaldte ikke-kliniske studier, dvs. indledende forsøg på dyr, foregår på … hanner.
Det er for besværligt at få kvinder med, fordi de er så påvirkelige af deres cyklus
Artiklen påviser ydermere, at der er stigende beviser for, at mange psykologiske og fysiske funktioner samt genetiske udtryk varierer fra mand til kvinde. Faktisk i sådan en grad, at et studie, inkluderende 513.608 patienter, påviste en 1,5-1,7 gange højere sandsynlighed for, at kvinder udvikler bivirkninger og reaktioner på et medikament.
Artiklen konkluderer: “In 2020, it is estimated that more than 300.000 clinical trials start every year. This represents therapeutic opportunities but also potential harm for subgroups that are not well represented in clinical trials […]”
“During this era of personalized medicine, “one-size-fits-all” is not acceptable anymore. Patients need a treatment that is well suited for different subgroups, and women and men are different. Sex is a fundamental variable that should be used to disaggregate data and explain differences in treatments outcomes”.
Artiklen 25 years of women being underrepresented in medical research, in charts fra 2019 beskriver desuden, hvordan en systematisk gennemgang af 25 års forskningsstudier i USA har påvist, at mange kliniske forsøg godt nok er designet til at inkludere kvinder, men ikke tilnærmelsesvis gør det nok til at muliggøre en reel analyse, der med sikkerhed ville påvise vidt forskellige reaktioner på medikamenter hos mænd og kvinder (undersøgelsens konklusion, ikke min).
Men det her er jo Danmark
Sidder du nu og tænker: “Det her har jo ikke noget særligt med mig at gøre. Du skriver om Australien, USA og England. Det er garanteret anderledes her i Danmark”?
Det er for besværligt at få kvinder med, fordi de er så påvirkelige af deres cyklus, og derfor kan man ikke altid regne med de tests, man får på kvinder i den fertile alder
For det første har medicinalbranchen globalt denne bias-udfordring. For det andet er det ofte sådan, at medikamenter fra udlandet eftertestes herhjemme – men grundlaget og metoden defineres ude i verden. Både når det gælder vacciner og andre medikamenter.
Kvindelige testpersoner opfattes stadig som påvirkelige af cyklus
Apropos Danmark. For ganske nylig beskrev en kvinde denne usynlige, kønnede slagside i en oplevelse for mig, som hun netop havde haft:
“For et par uger siden var jeg til et p.hd.-forsvar om behandling af en særlig type diabetes-patienter. Jeg spurgte, hvorfor der ikke var nogle kvindelige testpersoner. Svaret var, at det er for besværligt at få kvinder med, fordi de er så påvirkelige af deres cyklus, og derfor kan man ikke altid regne med de tests, man får på kvinder i den fertile alder”.
Argumentationen er den samme som den, der indtil 1993 blev brugt til at forklare, hvorfor kvinder ikke kunne bruges i medicinalforsøg i USA: Amning, graviditet, menstruation, hormonsvingninger mv. gjorde ganske enkelt resultaterne for ’utilregnelige’.
Kære kvinde, læs lige argumentationen igen og sæt den så i perspektiv til din krop, dine hormoner, din cyklus, din fertilitet: Betyder det i realiteten, at vi kun har en lille anelse om, hvad medikamenter gør ved kvinder (også i længden) – og i særdeleshed kvinder i den fertile alder?
Den betændte vaccinedebat og fraktionerne
Nu har jeg vist malet det brede billede op: Medicin er ikke bare medicin, og symptomer er ikke bare symptomer. Der er biologiske forskelle på mande- og kvindekroppen, hvilket både giver sig udslag i forskelle i fysiske symptomer under en lidelse og i reaktioner på udefrakommende stoffer og stimuli.
I denne tid bliver reservation over for vaccine nemt tolket som et anti-vaxxer-indlæg
Lad os så derfra dykke ned i vaccinerne.
Ikke konkret i covid-19-vaccinen, men i andre vacciner, for naturligvis kan vi ikke sige noget om effekterne af den på nuværende tidspunkt hverken på lang eller kort sigt.
Vi mangler at diskutere den mulige bias
For nylig postede jeg mine refleksioner om en mulig slagside for kvinder i forbindelse med covid-19-vaccinen på både LinkedIn, Facebook og Instagram.
Det var med hjertet oppe i halsen, for i denne tid bliver reservation over for vaccine nemt tolket som et anti-vaxxer-indlæg, hvilket langt fra var mit budskab med posten, ligesom det ikke er min hensigt med denne artikel.
På LinkedIn blev budskabet modtaget af rigtig mange kvinder med tak, opbakning og genkendelse, med links og refleksioner.
På Instagram meldte to kvinder inden for medicinalverdenen ud, at de aldrig havde tænkt over det paradoks, men ville være opmærksom på det fremover.
En narrativ, som lidt firkantet lyder, at vacciner ’altid’ er godt for ’alle’ og er en kollektiv løsning, som vi ’bør’ bakke solidarisk op om.
Anderledes var responsen på min post på Facebook, hvor en mand anklagede mig for at være konspirationsteoretiker. En anden mand fortalte mig, at da flere mænd end kvinder dør af covid-19, var det vel rimeligt at forske mest i dem.
Oversæt lige den logik, der ubevidst udtrykkes: Hvis flest mænd dør af en sygdom (selvom der også er mange kvinder), er kvindekønnet ikke (ligeså) vigtigt at forske i. Jeg ved godt, det ikke er mandens bevidste mindset. Men det er det mindset og bias, der illustrerer vores skæve virkelighed. Et mindset, der også – som du allerede har læst – dominerer medicinalindustrien.
Debatdeltager, ja, men ikke konspirator eller anti-vaxxer
Debatten om vacciner er, som du kan læse, fuld af lag og følelser, der skygger for det reelle billede, som ligger under den eksisterende narrativ. En narrativ, som lidt firkantet lyder, at vacciner ’altid’ er godt for ’alle’ og er en kollektiv løsning, som vi ’bør’ bakke solidarisk op om.
Hvis du har reservationer over for den ’sandhed’, er du nok konspirationsteoretiker, og så tror du nok, at der følger en uønsket gave med fra Bill Gates i form af en mikrochip, når du bliver stukket i armen.
Det samme mønster, øget pigedødelighed, har forskerne nu fundet for 6 yderligere ikke-levende vacciner
Ironisk nok begrænses debatten omkring vacciner måske netop, fordi mennesker, inklusive mig selv, er bange for at blive sat i den bås. Debatten er blevet så polariseret, at der ikke er plads til nuancer. Desværre – for intet folkesundhedstiltag har godt af at blive sat op på en piedestal. Slet ikke hvis der findes et underliggende mønster med dokumenteret negativ slagside for kvinder og piger.
Med denne indledning: Lad os dykke ned i det billede, der viser sig inden for vacciners effekt på kvindekroppen.
En vaccine er ikke bare en vaccine – en krop er ikke bare en krop
Alle vacciner har – udover deres velkendte effekter på vaccinesygdommene lige fra malaria og mæslinger til HPV og Hepatitis – også såkaldte uspecifikke effekter på immunforsvaret. Disse kan være både gode og dårlige, afhængig af vaccinens indhold.
Fordi noget tyder på en kønsslagside, som ikke tages i betragtning
For nogle vacciners vedkommende, de levende vacciner, er der klare beviser på, at immunforsvaret generelt styrkes hos både piger og drenge. For andre vacciners vedkommende, de ikke-levende vacciner, er der en risiko for et svækket immunforsvar ift. andre infektioner. Sidstnævnte ses særskilt hos piger.
Levende vacciner er f.eks.:
- Polio
- Mæslinger
- BCG/Tuberkulose
- Røde hunde
Ikke-levende vacciner er f.eks.:
- DTP/ difteri-tetanus-kighoste
- Hepatitis
- Influenza
- HPV
Større risiko for piger ved ikke-levende vacciner
Flere videnskabelige artikler har været publiceret om det og har været præsenteret for WHO. F.eks. evaluerede WHO i 2014 evidensen for to levende vacciner, vaccinerne mod tuberkulose og mod mæslinger. Disse har har god effekt blandt både piger og drenge. Men for den ikke-levende vaccine for difteri-tetanus-kighoste/DTP var evidensen, at den medfører større risiko for piger. En forskningsartikel fra 2016 med titlen Association of BCG, DTP, and measles containing vaccines with childhood mortality: systematic review gennemgår dette forskningsfund.
Desværre går vaccine-trenden i den anden retning:
Ifølge en TEDx-præsentation med professor Christine Stabell Benn fra 2018, How vaccines train the immune system in ways no one expected, udskiftes flere og flere levende vacciner med ikke-levende – på trods af 25 års dokumenterede negative sideeffekter. F.eks. skal den levende poliovaccine være udskiftet med den ikke-levende pr. 2022.
Det mangler at blive inkluderet i den overordnede vaccinestrategi, om den ikke-levende influenza-vaccine overordnet set er en fordel for gravide kvinder og deres endnu-ikke fødte børn
DTP-vaccinen er den, der findes mest data på ift. kønsforskelle. I en forskningsartikel fra 2017 med den lange titel Is diphtheria-tetanus-pertussis (DTP) associated with increased female mortality? A meta-analysis testing the hypotheses of sex-differential non-specific effects of DTP-vaccine påvises det, at den negative effekt på dødeligheden er drevet af en negativ effekt blandt piger. Det samme mønster, øget pigedødelighed, har forskerne nu fundet for 6 yderligere ikke-levende vacciner. Et faktum, som påvises i en forskningsartikel fra 2020 med titlen: Vaccinology: time to change the paradigm?
En forskningsartikel fra 2020 i The BMJ, det anerkendte forskningstidsskrift, stiller desuden spørgsmålstegn ved WHO’s udrulning af malariavaccinen i Afrika: Rollout of malaria vaccine in Africa: can safety questions be answered after only 24 months?
Igen fordi noget tyder på en kønsslagside, som ikke tages i betragtning: Overdødelighed blandt piger grundet en ikke-levende vaccine.
Andre vacciner med større risiko for kvinder og endnu-ikke fødte børn
Sidder du og tænker over, om der findes andre vacciner, som kan påvirke kvinder negativt?
Det gør der: Influenza-vaccinen, der er endnu en ikke-levende vaccine og en, som mange – ikke mindst gravide kvinder – opfordres til at tage i det mørke halvår her i Europa og i samtlige højindkomstlande, inklusiv Danmark.
Der findes mænd’sker – og kvinder
I en forskningsartikel 2019 med titlen Influenza Vaccination of Pregnant Women and Serious Adverse Events in the Offspring skriver Dr. Alberto Donzelli i The International Journal of Environmental Research and Public Health, at WHO’s høje prioritering af at få vaccineret gravide kvinder med influenzavaccine kan betyde højere dødelighed blandt børnene, når de er født. Ikke pga. influenza, men pga. negative uspecifikke effekter i form af svagere immunforsvar og dermed generelt højere infektionsrisiko.
Så – for at samle kort op på artiklens budskab: Det mangler at blive inkluderet i den overordnede vaccinestrategi, om den ikke-levende influenza-vaccine overordnet set er en fordel for gravide kvinder og deres endnu-ikke fødte børn. Ikke kun vurderet isoleret ift. influenza, men også ift. konsekvenserne af vaccinen i øvrigt.
Covid-19-vaccinerne – hvad ved vi om deres effekt på mænd og kvinder?
Der er altså evidens for, at vacciner ikke bare er vacciner, og at piger og kvinder tåler de såkaldte ikke-levende vacciner dårligere end drenge og mænd.
Hvilke typer er så de nye covid-19-vacciner? I Europa kommer der flere såkaldte adeno-vektor-vacciner. De er virale vacciner, der indeholder spike-proteinet. De er manipulerede, så adenovirus er levende, men ikke kan dele sig. Det er derfor svært at sige, om de vil opføre sig som levende eller ikke-levende ”traditionelle” vacciner.
Mens vi ruller vaccinen velovervejet ud med fokus på gennemtænkte, sårbare målgrupper, skal vi gøre det på en måde, så vi kan måle effekten af den
Ingen kan kort sagt endnu sige noget om langtidseffekterne af denne form for vaccine – hverken positive eller negative – for hverken mænd eller kvinder. Det har af gode grunde heller ikke været muligt at få fat i forskningsgrundlaget for disse vacciner – f.eks. ift. fordelingen mellem mænd og kvinder eller hanner og hunner op igennem forsøgene.
Der findes mænd’sker – og kvinder
Begynder du at se det samme overordnede billede som mig? Selv får jeg lyst til at udtrykke ligningen på følgende måde:
“Der findes mænd’sker – og så findes der kvinder”.
Åbenbart.
Måske er det tid til at starte en ny #MeToo-kampagne med fokus på medicinalbranchen og bias i dens forskningsmetoder?
Det vil være vigtigt at give vaccinen på en måde, der sikrer, at vi kan evaluere effekten af den på den generelle sundhed – og ikke kun på covid-19-risikoen
For det er åbenlyst bydende nødvendigt fremover at splitte al forskning – fra start til slut, inkl. dyreforsøg – op i køn i medicinalforskningen, inkl. vaccineforskningen, for på den måde at påvise både styrker og svagheder ved de forskellige typer.
Så skal kvinder lade sig vaccinere eller ej?
Denne artikel har haft til formål at folde nogle for mig at se underrepræsenterede dele af virkeligheden ud, så du, som kvinde, kan træffe et bevidst valg – ikke et bevidstløst.
For mig ser valget således ud:
- Vælger jeg at blive vaccineret og sikre mig (mellem 4-6 måneder) imod covid-19 vel vidende, at der er en vis risiko for uønskede sideeffekter forbundet med det?
- Eller vælger jeg ikke at lade mig vaccinere (foreløbig) – vel vidende, at der er en vis risiko for at blive syg af covid-19?
I Politikens kronik Sådan bør danskerne vaccineres mod covid19 fra december 2020 kommer en række forskere med et afgørende budskab:
Mens vi ruller vaccinen velovervejet ud med fokus på gennemtænkte, sårbare målgrupper, skal vi gøre det på en måde, så vi kan måle effekten af den – såvel den positive som den negative, på både lang og kort sigt.
Afvejning: risiko for covid-19 og risiko for negative bivirkninger
I Altingets artikel Det er ikke sikkert, at alle skal vaccineres mod covid-19 fra september 2020 skriver Christine Stabell Benn, professor i epidemiologi og global sundhed ved Syddansk Universitet, og Frederik Schaltz-Buchholze, postdoc ved samme universitet, følgende i en artikel om covid-19-vaccinen:
“Ricisi i forbindelse med vaccination skal afbalanceres i forhold til risikoen for at få covid-19. Med det, vi ved nu, synes vi kun, at man kan retfærdiggøre at give en ny vaccine til folk, der har høj risiko for alvorlig covid-19, for eksempel ældre over 80 år og kronisk syge. De har meget at vinde ved at blive beskyttede mod covid-19.”
“Her vil en vaccine være en gevinst, der med altovervejende sandsynlighed vil opveje eventuelle negative bivirkninger. Vi synes omvendt, at det er problematisk at give vaccinen til børn og unge, som tilsyneladende bidrager meget lidt til smittespredningen i samfundet, og som kun yderst sjældent får alvorlig covid-19. Det er er en gruppe for hvem fordelene ved at være beskyttede mod covid-19, kunne overskygges af eventuelle bivirkninger”.
Du kan se ud som en Rolls Royce, men har du ikke benzin i motoren, vil du gå i stå uanset hvad
I artiklen skriver de også opsummerende:
“Det vil være vigtigt at give vaccinen på en måde, der sikrer, at vi kan evaluere effekten af den på den generelle sundhed – og ikke kun på covid-19-risikoen. Med andre ord skal vi måle på det, som jo er det vigtigste for borgerne, nemlig om man overordnet bliver raskere af at få vaccinen?
Bliver de mulige ulemper opvejet af fordelene? Man kan ikke isolere til spørgsmålet til, om man specifikt bliver beskyttet mod covid-19”.
Opvejes ulemper ved covid-19-vaccine af fordelene?
Med alt dette opsummeret handler valget om ’covid-vaccine eller ej’ kort sagt for mig om både køn, alder og almen sundhedstilstand.
I min egen optik kan vacciner ikke redde nogen af os, hvis vores almene sundhedstilstand er svækket. Du kan se ud som en Rolls Royce, men har du ikke benzin i motoren, vil du gå i stå uanset hvad.
Så mærk efter – og træf så dit valg. Gennemtænkt og bevidst.
LÆS MERE I POV OM COVID-19-VACCINE HER
Topillustration: Kvinder og vaccine. Creative Commons/Modern Medicine.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
