SSI

Den forfulgte uskyldighed, direktøren for Seruminstituttet, og pressens svigt

i Politik & Samfund/Sundhed af
PATENTSAG & SSI // DEBAT – Direktør Mads Melbye på Seruminstituttet hemmeligholdt opfindelser, patenter og firmaer for egen økonomisk vindings skyld, lød det i en rapport fra Kammeradvokaten i juni. Melbye tog sin afsked, men herefter sluttede Weekendavisen og Berlingske sagen med at hvidvaske topforskeren med to solointerviews. Fortællingen om Melbye som forfulgt uskyldighed står nu tilbage for eftertiden. Men det er dokumenterbart i strid med fakta, siger et centralt vidne, SSI’s pensionerede patentkonsulent Lars Toft, som tilbød at stå frem, men som Berlingske afviste at bruge. Det skriver tidl. redaktør for Forskerforum, sociolog Jørgen Øllgaard, der har fulgt sagen nøje.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Den 22. juni offentliggjorde Sundhedsministeriet en rapport fra Kammeradvokaten, der konkluderede, at Statens Seruminstituts (SSI’s) adm. direktør Mads Melbye havde begået flere overtrædelser af lovgivningen.

I flere sager var der sket en sammenblanding af private interesser med instituttets interesser, ligesom der var sket alvorlige overtrædelser af reglerne om inhabilitet, hed det.

Af rapporten fremgik det, at direktøren ikke havde overholdt sin pligt om rettidig underretning over for SSI om opfindelser, som han havde lavet ved Stanford Universitet, og som han havde patentanmeldt

Kammeradvokaten indstillede til tjenestemandssag og fyring; dagen efter meddelte direktøren sin afgang.

Af rapporten fremgik det, at direktøren ikke havde overholdt sin pligt om rettidig underretning over for SSI om opfindelser, som han havde lavet ved Stanford Universitet, og som han havde patentanmeldt.

Loven om opfindelser og SSI’s interne regler kræver, at den offentlige myndighed (her: SSI-Sundhedsministeriet) skulle have mulighed for at lave en opfindervurdering, så SSI’s andel kunne udredes og så Melbye kunne få frigivet sin andel.

SSI
Tidl. adm. direktør for SSI, Peter Melbye. Foto: Statens Serum Institut/PR

Direktøren handlede for egen vindings skyld, og undlod bevidst at leve op til sine forpligtelser som offentligt ansat topchef – uanset at han er en dygtig superforsker.

Juridisk og forvaltningsmæssigt er det centralt, at Melbye ikke bare skulle anmelde sin opfindelse. Han skulle også følge kommandovejen: Som forsker ved Stanford skulle han anmode SSI-direktøren – altså sig selv – om frigivelse af sin patentanmeldelse og andelen heri.

Han var endvidere inhabil, da han ikke oplyste Sundhedsministeriet om sine opfindelser og om, at han havde oprettet et firma sammen med sine medopfindere i USA.

Og det er en skærpende omstændighed, dokumenterer Kammeradvokaten, at Melbye har ”været fuldt bevidst om det økonomiske potentiale ved kommercialiseringen af patenterne”.
(Et tredje aspekt var kritik af, at Melbye uretmæssigt har brugt danske registerdata om gravide, men den kritik omtales ikke i nærværende artikel).

Ukritiske solointerviews med SSI-direktøren

Kammeradvokaten anbefalede som nævnt indledningsvis, at Melby skulle igennem en tjenestemandsret for sine ulovligheder, men så skete der noget interessant i medierne:

Både Weekendavisen og Berlingske modsagde og afkræftede rapporten ved at lave ukritiske solointerviews med Melbye.

Og den fortælling, som nu står tilbage om SSI-skandalen, er således, at sagen nærmest var en ondsindet intrige skabt i Sundhedsministeriet, og at Melbye er en forfulgt uskyldighed, der bare har lavet en bagatelfejl, som kun pedantiske jurister kan se problemet i.

Men Melbye er ingen uskyldighed, siger en central kilde, nemlig SSI’s daværende patentkonsulent Lars Toft.

Han var ansat i Melbyes ledelsessekretariat indtil 2019 med den særlige opgave at modtage og vurdere mulige SSI-patenter og kender derfor sagens detaljer og dokumentation.

Lars Toft er pensioneret og er ikke pålagt tavshedspligt, som alle andre i sagen. Og han har tilbudt Berlingske at stå frem med dokumentation for, at Melbye taler usandt. Det tilbud ville normalt være en lækkerbisken for journalister, men avisen takkede nej.

Forspillet: Medier lægger et spor

Før Kammeradvokatens rapport kom ud, lavede Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen – også kendt fra Penkowa-sagen – en baggrundsartikel, der handlede om, at Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels var skurken, fordi han og Melbye har haft konflikter.

Artiklen med titlen, ”Patent på sandheden”, mere end antydede, at sagen handlede om, at Okkels ville finde noget smuds på Melbye, som blev suspenderet.

Men han havde lagt sit spor for dækningen af sagen, og at fokus blev flyttet bort fra Melbye og SSI og over på departementet, har utvivlsomt passet eks-direktør Strandberg godt

Artiklen var et sandt karaktermord på Okkels, der i høj grad byggede på tidligere SSI-direktør Nils Strandbergs udsagn om den magtfulde og omstridte departementschef, som én man ikke skulle komme på tværs af. Pilgaard refererede ikke i artiklen, hvilke anklager, der var rettet mod Melbye.

Men han havde lagt sit spor for dækningen af sagen, og at fokus blev flyttet bort fra Melbye og SSI og over på departementet, har utvivlsomt passet eks-direktør Strandberg godt, for han sad nemlig indirekte på anklagebænken som ham, der lavede de hemmelige og ulovlige særaftaler i 2001/2009 med professor Peter L. Andersen, afslører Kammeradvokatens rapport.

Samme Peter L. Andersen stod også frem i Berlingske og forklarede sig om den hemmelige særaftale (som har givet ham 18,5 mio. kr. i biindtægt de seneste ti år, mens hans medopfindere blev spist af med 60.-300.000 i engangsbeløb).

Professorens udlægning lød, at særaftalen måske var usædvanlig, men den var fuldt fortjent, for han var jo superforsker, som systemet ikke behandler efter fortjeneste, udtalte han i et interview med Berlingske.

Bag deres protester lå også (deres berettigede) frygt for Sundhedsministeriets klamme hånd, hvis de pludselig ikke havde en direktør til at skærme sig

Derudover skete der så også noget andet. Berlingskes Mads Klitgård kunne i en artikel 18. juni med titlen “42 fejl og tendentiøs mistænkeliggørelse: Ansatte på Statens Serum Institut går til modangreb på undersøgelse, som ryster forskere”, fortælle, at en stor gruppe SSI-ansatte klagede over præcisionen i Kammeradvokatens rapport. De havde fået dele af den til gennemsyn og fundet 42 fejl, men de havde ikke indblik i afsnittet om Melbyes forsømmelser, hed det.

Bag deres protester lå også (deres berettigede) frygt for Sundhedsministeriets klamme hånd, hvis de pludselig ikke havde en direktør til at skærme sig.

Efter rapporten – mikrofonholderi for Melbye

Da Kammeradvokatens rapport udkom, reagerede Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen ikke ved at referere de konkrete problemer for Melbye.

I stedet fulgte han sit tidligere spor ved 3. juli at lave et eksklusivt interview med Melbye med titlen ”Jeg er jo ikke soldat”. I artiklen fremgik det, at Melbye nu tog “bladet fra munden efter et halvt års tavshed”, samt at “kammeradvokaten i sin stærkt kritiske rapport konsekvent har udeladt fakta, der taler til Melbyes fordel, og som beviser, at han har handlet i god tro”, som avisen skrev.

Melbye gav sin udlægning om, at det handlede om petitesser, udeladelser i rapporten, fordrejninger og ministeriel forfølgelse. Uden kritiske modspørgsmål fra Kammeradvokatens rapport fik han spalteplads til at hvidvaske sig selv

Berlingske havde et andet solointerview samme dag, der hed “Seruminstituttets direktør taler ud: Jeg var jo dømt på forhånd”.

Herefter lukkede Weekendavisen sagen.

Melbye gav sin udlægning om, at det handlede om petitesser, udeladelser i rapporten, fordrejninger og ministeriel forfølgelse. Uden kritiske modspørgsmål fra Kammeradvokatens rapport fik han spalteplads til at hvidvaske sig selv: Han havde skam overholdt sine anmeldelsespligter, men havde overladt patentprocessen til en post.doc.-studerende i USA, som tilsyneladende havde forsømt at anmelde, forklarede han.

Men det var ikke alt.

Schwartz trak oldboys-netværkskortet, kaldte Melbye ”en hædersmand” og bagatelliserede Melbyes forsømmelser som ”fodfejl” uden at gå nærmere ind i hvorfor

En tredje avis gik på banen blot få dage efter med en bemærkelsesværdig kronik om sagen. I Politiken fulgte NOVO-professor Thue W. Schwartz samme spor i sin kronik med titlen “Professor: Skandalen om direktøren for Statens Serum Institut“.

Schwartz trak oldboys-netværks kortet, kaldte Melbye ”en hædersmand” og bagatelliserede Melbyes forsømmelser som ”fodfejl” uden at gå nærmere ind i hvorfor. Han konkluderede, at det var “dybt bekymrende, at en stjerneforsker som Mads Melbye blev presset ud. Der er alt for få ledere på hans faglige, professionelle niveau”.

Kronikken var med andre ord et partsindlæg fra det danske, magtfulde læge-broderskab.

Schwartz – der som NOVO-professor har parallelle interesser i brede rammer for at tjene penge på patenter som Melbye – slap af sted med at skrive, at ”i en firkantet juridisk sammenhæng” kunne det godt være, at der var handlet i strid med regler. Underforstået: Når folk er dygtige nok eller højt nok på strå, så gælder der særlige regler…

Efterspillet: Melbyes historie står tilbage for eftertiden

Herefter sagde den suspenderede Melbye op, hvorefter Sundhedsministeriet opgav at gennemføre en tjenestemandssag mod ham (som Kammeradvokaten som sagt havde anbefalet).

Det betød ikke bare, at Melbye slap af krogen, for han kommer til at leve fedt af sine opfindelser og patenter. Det betød også, at hans fortælling om sig selv som uskyldigheden selv og uretfærdigt behandlet osv. kommer til at stå for eftertiden, for Kammeradvokaten kan ikke modsige ham (Kammeradvokaten udtaler sig af princip ikke om sine rapporter).

En central kilde i Kammeradvokatens rapport – den daværende patentkonsulent i SSI – er i dag pensioneret, men han er stærkt forarget over, at Melbyes fortælling står tilbage for eftertiden

Sundhedsministeriet er også tavse om en sag, som er lagt ned. De ansatte i SSI har fået tavshedspålæg af ledelsen.

En central kilde i Kammeradvokatens rapport – den daværende patentkonsulent i SSI – er i dag pensioneret, men han er stærkt forarget over, at Melbyes fortælling står tilbage for eftertiden.

Lars Toft var ansat i Direktionssekretariatet i perioden 2001-2017, og har afgivet forklaring om Melbyes og Peter L. Andersens faktiske forvaltning eller mangel på samme i Kammeradvokatens rapport. Han er ikke pålagt tavshedspligt.

Men medierne havde lukket for mere om SSI-sagen.

Weekendavisens Poul Pilgaard skrev til patentkonsulenten: ”Interviewet med Melbye efter Kammeradvokatens rapport er et partsinterview, og det fremgår tydeligt af artiklens begyndelse, hvor der explicit står, at det er Melbyes version af sagen”.

Han tilføjede, at interviewet udkom fire dage efter, at alle landets medier har gengivet Kammeradvokatens kritik og at Weekendavisens læsere derfor formodes at være bekendt med kritikken. Og at han har henvist til, hvor Kammeradvokatens rapport kan læses.

Men Melbye informerede ikke om patentpotentiale før patentanmeldelse, hvilket enhver forsker ved, er et krav

Lars Toft har også tilbudt Berlingskes journalist at stå frem med fakta om sagen. Han vil gerne bevidne og dokumentere, at Melbye taler direkte usandt om kronologierne – f.eks. i dette citat fra direktøren, hvor det fremgår, at han “troede, at SSI var blevet informeret (om opfindelsen) allerede i 2017”) .

Men Melbye informerede ikke om patentpotentiale før patentanmeldelse, hvilket enhver forsker ved, er et krav. Og selv da Melbye bad om patentmedarbejderens vurdering af potentialet i sine forsøgsresultater i december 2017, fortav Melbye, at han allerede tidligere – i oktober 2017 – havde indleveret en patentansøgning i USA.

Patentkonsulenten Lars Toft forklarer, at det er en bortforklaring, når Melbye overlod patentanmeldelsen til en post.doc.-medarbejder i USA. Alle topforskere og i SSI-systemet – ikke mindst direktøren – kender reglerne og vigtigheden af at få sine opfindelser og patenter clearet. Det overlader man ikke til en post.doc. Og slet ikke i USA, siger han.

Normalt ville en førstehåndskilde, der vil stå frem, være en lækkerbisken for en journalist, men Berlingske sagde nej tak

Lars Toft undrer sig videre over, hvad der har drevet Melbye til at handle ulovligt mod bedre vidende. Om motivet har han bidt mærke i Kammeradvokatens udlægning om, ”at Melbye har været meget bevidst om det økonomiske potentiale i kommercialisering af patenterne”, som fremgår af rapporten s. 334.

Normalt ville en førstehåndskilde, der vil stå frem, være en lækkerbisken for en journalist, men Berlingske sagde nej tak.

Spørgsmål til Berlingske

Efterfølgende skrev jeg til 3. august til Berlingske uden at få svar. Jeg fremsendte artikeluddrag samt 3 konkrete spørgsmål til (pr. mail). Avisen svarede 10. august: “Vi arbejder på det”, men der kom aldrig noget svar.

Seks uger efter påstod avisen, at de aldrig har fået spørgsmålene. De lød som følger:

“Er det ikke højst usædvanligt, at Berlingske siger nej tak til at bruge en central kilde, som selv henvender sig og tilbyder at stå frem med afvisning af Melbyes historie på konkrete punkter?

Kunne Berlingskes afvisning hænge sammen med, at kilden vil afkræfte det journalistiske spor, som avisen har lagt på historien, nemlig Melbyes fortælling om SSI-sagen som en ministeriel intrige?

Er det tilfredsstillende for offentligheden – efter interviewet med Melbye 3. juli, hvor han fremstiller sig selv som forfulgt uskyldighed, slutter Berlingskes dækning af sagen – at Melbyes udlægning kommer til at stå for eftertiden?”

Tre forhold i Kammeradvokatens rapport

Denne artikel handler kun om ét af tre forhold, som Kammeradvokaten undersøgte, nemlig direktør Melbyes fortielse af, at han som offentligt ansat forsker havde indgivet en patentanmeldelse og stiftet et firma uden at oplyse dette for SSI/Sundhedsministeriet, som formelt set skal frigive den slags (efter en vurdering af, hvor meget der tilhører det offentlige og hvor meget der tilhører forskeren).

Denne artikel handler ikke om de to andre forhold: Den ulovlige overførsel af registerdata til USA, og forskningsleder Peter L. Andersens hemmelige særaftaler.

LÆS MERE OM SUNDHED I POV HER


Da Jørgen Øllgaards artikel indeholder anklager mod Berlingske og Weekendavisen, har POV forelagt kritikken for de to avisers journalister.

Weekendavisen svarer ved journalist Poul Pilgaard:

Jørgen Øllgaards konspirationsteori er ikke blot fejlagtig, men også uvederhæftig. Jeg tager påstandene i rækkefølge:

1. “På trods af at centralt vidne har tilbudt at stå frem med dokumentation på, at Melbye bortforklarer og taler usandt. Men medierne vil ikke bruge vidnet.”
Svar: Vidnet – Lars Toft – har aldrig tilbudt Weekendavisen/mig at stå frem med dokumentation. Øllgaard fremsatte samme påstand i en mail til mig for nogle uger siden, men undskyldte efterfølgende i telefonen, at han havde taget fejl. Alligevel fremturer han nu med samme beskyldning.

2. “Artiklen var et karaktermord på Okkels. Den var bygget op om et citat fra den tidligere SSI-direktør Nils Strandberg Pedersen – som Pilgaard kendte fra Penkowa-sagen – om den magtfulde og omstridte departementschef, som man ikke skal komme på tværs af og som lægeverdenen ikke har det godt med. “
Svar: Min artikel var ikke bygget op om et citat fra Nils Strandberg Pedersen, som jeg i øvrigt ikke “kender”, men bare har benyttet som almindelig kilde flere gange gennem 20 år, når det var journalistisk relevant. Min artikel byggede – som det fremgår af artiklen – på udsagn fra en tidligere højt placeret kilde i ministeriet, en tidligere minister, en tidligere planlægningsdirektør i Region Nordjylland, hvor Per Okkels dengang var chef, andre fortrolige kilder i ministeriet/departementet/Seruminstituttet samt altså Nils Strandberg Pedersen.

3. Øllgaard får det i sit indlæg til at lyde som om, det kun var over for Lars Toft, at jeg henviste til, hvor interesserede selv kunne læse Kammeradvokatens rapport. Faktum er, at der i min/Weekendavisens offentliggjorte artikel var en direkte henvisning til Sundhedsministeriets hjemmeside, hvor rapporten og dermed kritikken af Mads Melbye kunne læses. Kritikpunkterne var allerede omtalt vidt og bredt i stort set alle danske medier i dagene inden Weekendavisens artikel. hvori det slås fast med syvtommersøm fra begyndelsen, at der er tale om et interview med Melbye og dermed hans svar på kritikken. Det er business as usual i journalistik.

Berlingskes redaktør Simon Bendtsen svarer:

Jeg kan bekræfte, at jeg den 11. august har skrevet til Jørgen Øllgaard, at han er meget velkommen til at sende konkrete spørgsmål, hvis han er interesseret i svar fra Berlingske. Den mail har han ikke svaret på. Det er derfor ikke korrekt, når Jørgen Øllgaard hævder, at vi ikke vil svare på hans spørgsmål. Det er korrekt, at vi har dækket sagen om SSI intensivt. Det er en dækning, vi er stolte af og tilfredse med. Interesserede kan selv finde artiklerne på Berlingske.dk. Jørgen Øllgaards betragtninger og spekulationer om sagen – herunder om vores kildegrundlag – har vi ingen yderligere bemærkninger til.

Jørgen Øllgaard svarer i en duplik til Simon Bendtsen:

“Berlingske taler usandt, og det kan dokumenteres. Jeg fremsendte artikeluddrag på deres anmodning plus 3 konkrete spørgsmål, som anført i artiklen, i en e-mail til Berlingske 3. aug., hvortil svaret den 10. august lød; “Vi arbejder på det”. Der kom aldrig noget svar fra Berlingske.


Top: Statens Serum Institut (SSI). Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jørgen Øllgaard er journalist og uddannet sociolog. Han var redaktør på FORSKERforum fra 1990-2018. Fra 1988-90 var han sportsredaktør på dagbladet Information. Han har også været fuldmægtig i kulturministeriet.

Seneste artikler om Politik & Samfund