BØGER // ANMELDELSE – Ny, stor og flot bog om modefirmaet Dranella fortæller både historien om en virksomhed og om en tid med samfundsforandringer, hvor der frem af efterkrigstiden voksede en ny forbrugergruppe – de unge.
Vi lignede vore mødre, gjorde vi, da jeg blev konfirmeret i 1955. Vi havde fået ”sat håret” hos frisøren, og selvfølgelig skulle kjolen være lang og hvid. Min var af det nye materiale nylon med en voldsom drapering hen over den barm, jeg ikke havde. Det var min mor, der havde bestemt modellen og syet den, men ”andendagstøjet”, som det hed, blev købt i Magasin.
Jeg fik en spadseredragt. Den var grå og ret kedelig, men min mor syntes, jeg skulle have den, fordi den havde to nederdele, en plisseret og en stram med gålæg bagpå – ”til hvis man skulle ind at spadsere på Strøget en eftermiddag”, som ekspeditricen sagde.
Søs Drasbæk, født Damgaard, var rundet af den driftige tekstilfamilie af samme navn. Ib var søn af lige så driftig enke, der kunne sy
Dengang klædte man sig pænt på, når man skulle i butikker eller gå tur på Strøget.
Bare to år før var der dog sket noget: cowboybukserne var kommet til Danmark! Jeg havde i al hemmelighed købt et par for mine egne penge, tjent som babysitter, men jeg måtte ikke have dem på i skole.
Og vi boede endda i Glostrup, en af de nye byer på Vestegnen, hvor udviklingen fra landbrugsland til industrisamfund gik allerhurtigst, og hvor moderniteten på alle måder trængte frem – men oppe i hovedet på lærere, forældre og andre autoriteter holdt man fast i pænheden og forestillingen om, at man ikke måtte skille sig ud. Og piger, de kommende damer, de skulle ikke gå i bukser!
En ny tid
Det, og meget andet, blev der lavet om på, da begrebet ”Swinging London” – som livsform, som populærkultur, med musik og ikke mindst med, hvordan vi kunne se ud – brød igennem og bredte sig til Danmark få år senere med fotomodellen Twiggy og hendes smarte, korte hår som fortrop. Og derfor ikke mindst med det tøj, vi skulle have på. Designeren Søs og iværksætteren Ib Drasbæk, parret bag tøjfirmaet Dranella, blev markante stemmer her med deres kropsvenlige, uhøjtidelige, prisbillige – og lækre – tøj, målrettet unge kvinder.
Der er nu kommet en stor og flot bog om Dranella – et dansk modeeventyr, med et væld af illustrationer: modefotos, tegninger og skitser, avisartikler og klip fra Drasbækkernes egne scrapbøger. Alt sammen materiale, der i dag befinder sig i Museum Midtjyllands tekstilsamling. Bogen er skrevet af fem kvinder: Kristine Holm-Jensen, Anne Julie Bibby og Kirsten Toftegaard, der alle er museumsinspektører, samt etnologen Marie Riegels Melchior og Anne Damgaard, Søs Drasbæks niece. Forordet er af Lotte Tegner Freddie.
Det er en bog, der er stor på alle måder, for det er både historien om en virksomhed og om en tid. En tid med samfundsforandringer, hvor der frem af efterkrigstiden voksede en ny forbrugergruppe – de unge. Der ovenikøbet fik sit eget navn, teenagers.
Der udkom magasiner og bøger om emnet med gode råd om skønhedspleje, intimhygiejne og personlighed. Magasin åbnede en Teenageafdeling og lavede modeopvisninger på restaurant Wivex med det nye tøj. Der var optagelsesprøve til at gå mannequin med tøjet, og vi var mange, der stod nede i Magasins kælder foran spejlene og prøvede at komme til at se rigtige ud, før vi skulle gå catwalk for fru Branner, der var førstedame i den nye afdeling.
Dranella var toneangivende
Søs Drasbæk, født Damgaard, var rundet af den driftige tekstilfamilie af samme navn. Ib var søn af en lige så driftig enke, der kunne sy. De mødtes i Konservativ Ungdom, mens Søs gik på Kunsthåndværkerskolen i København, og Ib var ved at opbygge en lille forretning i Fredericia sammen med sin mor; hun tog sig af design og syning, og Ib af regnskab og markedsføring.
Han var derfor godt rustet til det kommende samarbejde med sin nye kæreste. De giftede sig i 1958, men Dranella fik allerede sendt sin første kollektion ud kort efter, hvor man tydeligt kan se, at form og funktion er i højsædet. Den socialt-kulturelle tilgang til tøjproduktion med høj materialebevidsthed var også ny.
Jeg sælger ikke tøj, jeg sælger livsstil. Det er design, ikke mode
Drasbækkerne var dog ikke alene som trendsetters i de år: Kirsten Teisner designede tøj for InWear, Margit Brandt for firmaet med sit eget navn, og navne som Bent Visti, Mugge Kølpin og Lise-Lotte Wiingaard var også med fremme. Og to skoler i København, Kunsthåndværkerskolen og Margretheskolen, konkurrerede om, hvem der var bedst til at gribe tidsånden og opspore det nye.
Denne anmelder gik selv på Kunsthåndværkerskolen to år efter Søs Drasbæk, og da jeg havde fået afgangeksamen, blev jeg faktisk tilbudt et job hos Dranella. Men jeg takkede nej. Jeg ville ikke flytte helt til Jylland. Ak ja!
Drasbæk-parret havde succes, også internationalt, og de var toneangivende på markedet helt op til slutningen af århundredet. Og de var langt mere end tøjproducenter: ”Jeg sælger ikke tøj, jeg sælger livsstil. Det er design, ikke mode!”, som Søs skal have svaret, da en journalist spurgte, hvorfor de nu også var begyndt at lave undertøj i støvet orange og træsko med ankelrem.
Firmaet blev solgt til DK Company A/S i 2000, efter at Ib var død ved en trafikulykke i 1997. Søs døde som 70-årig i 2007. Men den flotte bog om parret og deres livsværk får vi et stykke danmarkshistorie set gennem modebriller.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og