KUNST // ANBEFALING – Pak dine børn eller dine børnebørn, hvis du er velsignet med sådanne, for Hans Scherfig-udstillingen på Nivagaard er for alle aldre. Thomas Milsted har været en tur i junglen.
Jeg er nem at begejstre og ved malerkunst især. Har ikke altid, måske rettere sjældent styr på det med ismerne. Men det er mig også så inderligt ligegyldigt, for jeg ser kunst, som jeg hører musik. Det skal gøre noget ved mig, og jeg skal gå derfra med en fornemmelse af fryd og boblen. Det er god kunst nok for mig.
Nivaagaards Malerisamlings seneste satsning med Hans Scherfigs malerier og tryk er det lige præcis, hvad der skete for mig. Bobler op og bobler ned og bobler i min mave var den souvenir, jeg fik med mig, plus en malebog til et af mine utallige børnebørn.
Og det bobler endnu, så derfor får den udstilling uden tøven seks POV-stjerner.
Hans farvekompositioner luner og efterlader dybe indtryk, og man undrer sig over, at nogen overhovedet kunne overveje at gøre naturen ondt
Dels for at give mig chancen for endnu en gang at gense det scherfigske univers af de farver, som jungler er så rige på. Dels fordi udstillingen er afmålt og overskuelig, rig på information om maleren selv og med forfatterens skarpe citater direkte malet på museets vægge.
Endelig har udstillingen også fortjent de mange stjerner, fordi den, som noget nyt, har valgt at fokusere på Hans Scherfig brug af myter og drømme i kunsten. Det er lykkedes museet at samle mange af Scherfigs motiver, hvor han er inspireret af antik mytologi og – hvem skulle tro det – Det gamle Testamente. Manden var kommunist til sin død og en af de hardcore af slagsen.
Hans Scherfig var en raffineret, begavet og velskrivende forfatter. Han ville sin samtid noget, og derfor havde han de kritiske briller på, når han beskrev det samfund, han levede i. Han var medlem af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) til sin død, og hans fokus på ulighed, magt, afmagt og ikke mindst uretfærdighed er gennemgående budskaber i hans syv romaner. Hans skildring af det danske samfund var spiddende ironisk og præcis.
Der er mange og delte meninger om Scherfigs forfatterskab, og enigheden kan nok kun samles om hans fænomenale fortælleteknik, som er gennemført satirisk.
Nu skal det slet ikke handle om Hans Scherfig og hans skriverier, men om hans malerier og tryk.
For lige så skarp, ja til tider direkte ondskabsfuld, Hans Scherfig kunne være med sin pen, lige så mild, blød og ligefrem kærlig kunne han være med sin pensel. Hans farvekompositioner luner og efterlader dybe indtryk, og man undrer sig over, at nogen overhovedet kunne overveje at gøre naturen ondt.
Som maler og billedkunstner var Hans Scherfig medlem af Corner-gruppen, som gennem tiden talte malere som Else Alfelt, Ejler Bille, Victor Brockdorff, Egill Jacobsen, Richard Mortensen, og Carl-Henning Pedersen. Og så hans kone, den østrigske kommunist og kunstner Elisabeth Karlinsky.
Hans Scherfigs billeder kunne med rimelighed have en liggestol foran sig, for man bliver aldrig færdig med at finde små detaljer
Som billedkunster var Hans Scherfig alsidig, og her kom også hans politiske indignation til udtryk, men som maler var det urskovsidyllen, der efterlod det mest markante aftryk.
Her er der ingen klasser, der kæmper en ulig kamp. Her er der ingen elever, der bliver ydmyget og mobbet af en lektor Blomme. Her er der ingen fuldmægtige, hvis ulyst ved embedsgerningen får dem til at gøre blodige og dramatiske ting.
Pak dine børn eller dine børnebørn, hvis du er velsignet med sådanne, for det her er en udstilling for alle aldre. Og hvis det for dine børn skulle vise sig at være en introduktion til at gå på kunstudstilling, må det her være den helt rette af slagsen.
Jeg havde to med, på henholdsvis to og fire, og sjældent har jeg set dem dvæle så længe ved noget, som ikke var digitalt og bevægede sig i hysterisk hast.
Hans Scherfigs billeder kunne med rimelighed have en liggestol foran sig, for man bliver aldrig færdig med at finde små detaljer. Han er for maleriet, hvad Bachs Air fra Orkestersuite nr. 3 er for musikken.
Og til trods for de fredelige dyremotiver mindes vi trods alt også om, at vi skal være på vagt for dyret i os selv. For som et af citaterne på den hvide væg fortæller:
Med forfærdelse erkendte man under nazismen, hvor meget dyrisk der er tilbage i mennesket. Man følte rædsel for sin egen art.
God fornøjelse og udstillingen kører frem til den 7. juni 2020.
Foto: Fra Nivaagaards Malerisamling, pressetjenesten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
