KULTURLISTEN – Se Wes Andersons Roald Dahl-kortfilm, mød aktuelle forfattere i nye interviews, tag på ARoS og oplev fransk billedkunst, se svensk skærgårds-tv og bloddryppende dokumentar – og tag børnene med i udendørsbiograf.
Litteratur som film – nye fantastiske Wes Anderson-filmatiseringer af Roald Dahls noveller
Den firdobbelte Oscar-vinder Wes Andersons filmatisering af fire Roald Dahl noveller er lige dele litteratur, teater og film – og det fungerer finurligt, lettere sælsomt og som en forfinet filmisk forfriskning.
De fire noveller, The Wonderful Story of Henry Sugar, The Swan, Poison og The Rat Catcher premierer netop nu på Netflix som brilliante små kortfilm med samme besætning og – lidt – i samme stil som Roald Dahl serien Skæbnefortællinger, der med 112 afsnit underholdt og tryllebandt verdens tv-seere i firserne.
Hver lille film er sat op som på en teaterscene med fast fortæller og kulisser, som kører ind og ud. Skuespillerne er gennemgående og i sig selv værd at se filmene for. Ben Kingsley, Dev Patel, Benedict Cumberbatch, Rupert Friend (som ligner en ung Peter Reichardt) og Ralph Fiennes.
Fiennes spiller bl.a. rollen som rottefænger-rotte og som Roald Dahl, den alvidende og sardoniske fortæller. Med ham indledes og alsluttes hvert afsnit. Det er godt castet. Fiennes ligner ikke fuldstændig, men Anderson er tro mod virkelighedens Dahl, som også ses skrivende i en lænestol med en filtbetrukket skriveplade over skødet. Roald Dahl er en mesterlig fortæller, som solgte over 300 millioner bøger.
Virkelighedens Roald Dahl lignede til gengæld Gøg, altså Stan Laurel. Tjek det! Og her hører lighederne også op. De fire kortfilm er absolut deres egne, helt ligesom stjerneskuespillerne, stjerneinstruktøren og den legendariske forfatter, hvis forlæg er fundamentet for det hele.
Efterårsstafet med syv nye forfatterportrætter
Litteratur på film er og bliver bare fremragende. Men én ting er versioneringer og filmatiseringer af forfatteres fortællinger, noget andet er at møde forfatteren selv. Har du lyst til det, er et besøg på Forfatterweb en glimrende mulighed for at se giraffen.
I denne efterårssæson byder sitets redaktion således på friske videointerviews med syv udgivelsesaktuelle forfattere, hvoraf de fem er danske. Hvert interview er en samtale mellem litteraturformidler Sarah Hvidberg og forfatteren.
Britiske Tessa Hadley fortæller om at starte sit forfatterskab sent i livet – og om den slet-ikke-så-fri kærlighed i 60’ernes London, hvor hendes roman af samme navn udspiller sig.
Islandske Frida Isberg fortæller om sin første, samfundskritiske roman. Asta Olivia Nordenhof fortæller om, hvordan hendes nyeste bog blev en helt anden end den, hun havde forestillet sig at skrive. Joachim Garff tager os med til Rom i selskab med Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, som – i Garffs roman – delte kupé på en tur dertil i 1849.
Theis Ørntoft fortæller om relationsarbejdets betydning med udgangspunkt i slægtsromanen Jordisk. Kirstine Ramqvist taler om mad og kærlighed, og Kamilla Hega Holst fortæller om trekantsdramaets anatomi og hendes bog kaldet 386.
Syv forfattermøder med indsigt, humor og dansk accent.
Begærets veje og vildveje – Udstillingen med franske Annette Messager på ARoS har stort vingefang
Désirs Désordonnés/Disordered Desires beskæftiger sig både med den store lyst og den lille. Det er svært at forestille sig en mere åben og samtidig mere eksperimenterende og præcis billedkunstner end franske Annette Messager, født 1943, der allerede i 1970’erne begyndte at etablere sig som en af de vigtigste kunstnere i sin generation.
Hun interesserer sig for tilfredsstillelsen ved at drikke en kop kaffe, men også for det større menneskelige begær, som bestemmer vejen gennem et liv. Hun opfatter hjemmet som både fremmed og farligt. Hun udstiller, hvad der ligner et kæmpe børnetapet, men tæt på er der tale om livmodere med æggeledere i både vilde og naturalistiske farver. Flyvende objekter.
Hun magter balancen mellem tragedie og komedie, men også mellem opnåeligt og uopnåeligt, det giver hendes værker et sjældent vingefang. Samtidig har hun i flere af værkerne en kvindelig vinkel, når en kæmpe sort nål bliver trådet af en rød arm. Det mimer Disneys Askepot, hvor musene hjælper med at sy kjolen.
Messager kan være direkte provokerende, men er samtidig frit legende. Hun har en overlegen sans for at aflokke det velkendte overraskende associationer. Hun opnåede international udbredelse i 1980’erne, og ARoS er af indlysende grunde stolte over at kunne præsentere den første større udstilling af hendes værker på dansk grund.
On the sunny side of the skærgård
Vi anmeldte for nylig Bonusfamiljen her på POV, og da en af bagmændene, Felix Herngren, også er med både foran og bag kameraet på serien Solsidan, giver det god mening at slå et slag for sidstnævnte. Jeg elsker nemlig den serie.
Herngren spiller en tandlæge, der med sin familie flytter tilbage til sit barndomskvarter, det temmelig fine Saltsjöbaden uden for Stockholm. Der bor i forvejen to af hans gamle gymnasievenner, den rige erhvervsmand Fredde og den helt igennem utålelige Ove.
Det er en avanceret sit-com, som på sin vis er i familie med Klovn og Curb Your Enthusiasm, men til forskel fra de to serier handler Solsidan ikke om BØV’er (børnevoksne) eller midaldrende misantroper, men om modne (sådan da) mennesker og deres dagligdag. Nuvel, det er ofte sat på spidsen, og i de mindst mindeværdige afsnit bliver mekanikken i manus lidt for tydelig, som det ofte sker i de to andre serier.
Men ellers anvender serien det princip, at den eller spillerne ikke prøver at være morsomme. Det er teksten og situationerne i sig selv, der bærer komikken. Jeg er især vild med Johan Freberg som Fredde og Josephine Bornebusch som hans kone, men alle er jættegode. Fan, det är bra.
Blodbad til aftenkaffen
En af streamingalderens store fortjenester er, at det er muligt at genopdage gode film og serier, som i mediemylderet drev uantastet forbi. Et godt eksempel er Det stockholmske blodbad – kampen om tronen; en kort dokumentarserie i to skarpe afsnit, som 500 år efter blodbadet i 1520 går i dybden med forløbet og årsagerne dertil. Serien er velproduceret, historien fint og begavet fortalt og kan i dén grad anbefales.
Selvom kunsten at hugge hovedet af sine fjender var ret udbredt i middelalderen, er der alligevel noget særligt over det stockholmske blodbad. Det var magtudøvelse i sin mest brutale og skånselsløse form. Det var en snu Christian den Anden (1481-1559), som efter at have slået svenskerne og den unge Sten Sture i én af mange svenskekrige besluttede at kappe hovedet af stort set al svensk adel, gejstlighed og højborgerskab.
Cirka 80 mennesker blev enten halshugget eller hængt på Stortorvet for definitivt at undertvinge en slagen fjende og én gang for alle befæste Christians magt i Norden. Blodet fra de halshuggede løb efter sigende som floder i de brostensbelagte gader, mens angsten bredte sig i byen. Men magt avler som bekendt modmagt, og de mange henrettelser viste sig at være en strategisk bommert og begyndelsen på Christians nedtur.
Eftertiden har udpeget den danske konge som overskurken, men serien sandsynliggør, at det ikke var helt så enkelt. Blodbadet var et resultat af en række komplekse indenrigs- og udenrigspolitiske intriger, hvor bl.a. den tidligere svenske ærkebiskop Gustav Trolle, Christians svigermor Sigbrit og et hemmeligt ’insider job’ i Stockholm smedede de rænker, der fik danskerne til at gå vikingebersærk med slagsværd og galge.
Film skal ses i (natur-)biografen
Børnefilmfestivalen Buster er Nordens største filmfestival for børn og unge og blev afholdt første gang i 2000. Jeg havde selv min hidtil eneste børnefilm med i 2002 og har derfor et blødt punkt for festivalen.
Festivalen har dog, når du læser dette, allerede været i gang i København et par uger, men der sluttes af i denne weekend med noget, som lyder virkelig fedt. Festivalen rykker nemlig ud i det fri og inviterer til en weekend med store filmoplevelser, koncerter, leg, workshops, madboder og udendørsaktiviteter i den vilde natur.
Eller vilde og vilde – det er der som bekendt delte meninger om, idet det foregår på Amager Fælled, som jo også er central for en heftig debat om den bynære natur og udnyttelsen af den. Men find nogle unger og tag dem med til film i den overdækkede ”naturbiograf”, se, om I kan spotte en salamander eller (hvilket vil være en sensation) en kirkeugle, eller lær noget om hulebygning.
Vejrudsigten tegner lidt mindre god, end de sagde forleden, men rigtige børn er jo ligeglade. Og biografen er som sagt overdækket.
Se det fulde program her, bl.a. med en oversigt over højdepunkter for henholdsvis de 2-6-årige og de 7-11-årige.
Er du gået glip af noget? Tjek sidste uges Kulturliste her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
