KULTURLISTEN – I denne den halvfemsindstyvende og sidste udgave af Kulturlisten anbefaler vi engelsk miniserie om en kvindelig stalker, borgerkrigsfilmpremieren Civil War, ligesom vi anbefaler podcasts om tyranner og grædende mænd og læsning af Kim de l’Horizons debutbog. Til slut siger listen farvel og tak. Kulturlistens sidste udgave er skrevet af Claus Ankersen, Mikkel Stolt, Steen Blendstrup, Niels Olsen, Connie Bork og Malou Wedel Bruun.
Baby Reindeer – Skræmmende morsom selvbiografisk stalkerserie
Hvis du skal se én miniserie på Netflix i den kommende weekend, er den britiske komiker – og nu også filmmand – Richard Gadds selvbiografiske stalkerfortælling Baby Reindeer et anderledes og rigtig godt bud.
Filmen er bygget på Gadds egen, uhyggelige, morsomme og meget, meget bizarre oplevelser og – relation til en kvindelig stalker. Det traumatiserende mareridt gav i første omgang stof til et en-mands comedyshow på Edinburghs berømte Fringe Festival (spoiler-alert: Det er her, filmen slutter).
Gadd har både skrevet manuskriptet og spiller hovedrollen som den lidt ynkelige komiker Donny Dunn, og Jessica Gunning tilfører stalker-advokaten Martha en angstfremkaldende og sært dragende afgrund af lige dele utilregnelighed, grænseløshed, voldsparathed og desperation på én gang.
Donny Dunn er en seksualforvirret fiasko af en stand-upper, som i al sin ensomme opmærksomhedslidder kommer for skade at give en kop gratis te til en bizar kunde med en uimodståelig latter, Martha. Og så er det ellers velkommen til et mareridtsscenarie, som både er sjovt og uafrysteligt frygteligt.
Historien er naturligvis så god, som den er, fordi den er sand, og sandt er det, at selv-sabotagens anatomi ofte hænger sammen med en paradoksal tiltrækning af det, som vitterligt er ødelæggende og i det mindste skadeligt.
Dommedag Nu for dummies
Kender du Apocalypse Now? Så ved du, at den er lang og svær. Her er endnu en film om nogle, der skal finde frem til en gal mand under en krig. Det er denne gang præsidenten af nogle hidtil forenede stater og ikke en mumlende Marlon Brando, og man kan enten kalde dette en hyldest til den gamle film eller poor man’s version af samme.
Vi følger nogle pressefolk, der gerne vil interviewe og fotografere præsidenten, inden de løsrivende staters tropper kommer og skyder ham. Og vi regner også med, at mindst én af de fire pressefolk vil dø.
Filmen er som andre roadmovies opbygget af løsrevne scener i rækkefølge, og der er både plothuller og enkelte scener med skønhed, som filmen straks fortryder. Lige dét er måske det bedste ved den.
Det er en film med en karakter, der kan sige “I’ve never been more scared … and felt more alive”, og så en masse meningsløst skyderi og larm, som nogle vil fremhæve som indsigtsfuldt.
Filmen er på ingen måde tæt på at være virkelighed, men er en actionfilm, der tilfældigvis udspiller sig i en forholdsvis genkendelig verden. En “press-ploitation”-film fuld af bulder og brag, som ingenting betyder.
Tyran – en kollektiv advarsel fra P3
Danmarks Radios P3 udfolder i disse og kommende uger en tankevækkende og stærkt vanedannende podcastserie om denne verdens største tyranner. Indtil videre har vi hørt om Mussolini, Pol Pot, Idi Amin og Saddam Hussein. Flere følger. Serien er velfortalt, i øjenhøjde og med masser af fakta, stigende spændingskurver og cliffhangers.
Hvert afsnit består af en håndfuld kapitler (nyt kapitel hver torsdag), som følger den udvalgte tyrans liv og levned – barndom (ofte hård!), psykologi og drivkraft, metoder og virkemidler og så, naturligvis: alle de rædselsvækkende gerninger, tyrannen har på samvittigheden. Hvis han da har en sådan. Man kan godt komme i tvivl …
Fra Europa over Afrika til Mellemøsten og Asien har tyranner hersket. Der er noget generisk genkendeligt over den typisk meget karismatiske og sjovt nok altid mandlige leder, som med en blanding af trusler og afpresning, vold og drab, propaganda og åndelig ensretning ofte selv drives af lige dele frygt og paranoia.
Ufattelige er de lidelser, som en befolkning har måttet udstå, for at tyrannen kunne leve i luksus og beholde sin magt. Sult. Sygdom. Tortur. Krig. Vilkårlige henrettelser afløst af systematiske udrensningsbølger. Retsløshed. Det er hård lytning i en tid, hvor verdens autokratier er på fremmarch, og stadig flere diktatorer står på spring i kulissen.
Fælles for disse brutale, følelseskolde psykopatmænd er heldigvis, at de på et tidspunkt hives ned fra piedestalen. De bliver dræbt ved det sværd, de selv brugte, jaget i landflygtighed, marginaliseret eller kastet tilbage i den muddergrøft, de oprindelig kom fra. Som Saddam, der hives op af jordhulen i ørkenen af et par amerikanske soldater – alene, forpjusket og sølle. Nu venter galgen og folkets hævn.
Når mænd græder
Danmark har gode debatprogrammer med karismatiske værter – og her har vi så tre profilerede meningsdannere, som samtidig er kvinder, der kender hinanden. Det giver et livligt program.
“Damerne først” var oprindelig en mandlig talemåde, og nu er det kvinder, som kan sige det samme. Det er stærkt, både på venstre- og højrefløjen.
I episoden om “Den grædende mand” tager de afstand fra hulkegråd, der læner sig op ad opløsningstendenser, en læggen sig fladt ned i svaghed. Selvbeherskelse er en vigtig dyd hos det maskuline menneske – og det voksne menneske i det hele taget, også kvinden. Og hvis en mand endelig skal græde, skal han være stærk – som for eksempel Kasper Hjulmand, træner for det danske herrelandshold i fodbold. Hjulmand kunne græde, da holdet vandt, og Christian Eriksen havde overlevet i 2021. Senere, da holdet spillede dårligt, var der ingen tårer.
I løbet af en time får de givet eksempler på både faste og flydende kønsroller: 70 procent af danske kvinder mener ikke, at vi har ligestilling. Men samtidig er der sket en vigtig forandring inden for hjemmets fire vægge: Faren sidder ikke længere for bordenden. Det er 8. marts hver dag. En stærk replik, som også kan være et slutord – sammen med selvbeherskelsen, der er en vigtig dyd.
Blodbog: Mænds sæd og kvinders sorg
Man har svært ved at forstå, at Blodbog er schweiziske Kim de l’Horizons (f. 1992) debutbog. Den er vild og vovet og tankevækkende og blander litterære genrer, sprog, køn, fantasi og virkelighed sammen til et vidunderligt hele, der er sit eget, heftigt åndende væsen.
Blodbogens grundstamme er Kim, som deler træk med forfatteren. Han er homoseksuel, sexafhængig, har tendens til spisevægring, får tatoveret hver måneds antal elskere på sin ryg og er måske/måske ikke i kønsbehandling. Som det eneste barn er han sig bevidst, at stamtræet slutter her. Samtidig har han qua universitetsstudier knækket slægtens sociale kurve, hvilket stiller ham kulturelt bedre end frisørmoderen. Det piner ham, at hans iboende, dømmende, klassebaserede blik gør ham ufri, samtidig med at det er ved at tage af slægtens “hovedstol”, at han som forfatter får adgang til de bedre kredse.
Med sin flydende kønsidentitet søger han efter nonbinære rødder og finder dem i moderens kortlægning af deres farverige kvindeslægtshistorie med skæggede, skaldede, lesbiske, ludere, sorte, hekse og kloge koner. Han spejler sig i dem og gør sig som dem til en uendelig beholder, et danaidernes kar, for mænds sæd og kvinders sorg.
Hele bogen er henvendt til den barske, nu aldrende mormor, kaldet Bedstemor for at associere til Den lille Rødhætte, der fandt en ulv i stedet for den tandløse gamle dame. Og vi forstår, at ulveidentiteten har været et livsvilkår for mormoderen, der blev født som en erstatning, og at denne ubalance også har skadet hendes datter, Kims mor; en identitet bogstaveligt talt plantet af slægtens mænd i den fædrene jord.
Men som sagt: Pak det hele ind i et virvar af sprog og sex og woke og utålmodighed og hvidhedsskam og vilde forgreninger såsom studier af brugen af blodbøgen i nationalistisk perspektiv, og så nærmer du dig en af de mest intense læseoplevelser, du kan få lige nu. Bogen er i øvrigt suverænt godt oversat af Ditte Engels Hermansen, OG forfatteren kommer på Louisiana Literature 2024.
Kulturlisten siger farvel og tak
Kære læser. Denne udgave af Kulturlisten er også den sidste. Listen nåede at eksistere i lige under to et halvt år, og med denne Kulturlisten nummer 90 tager listens uovertrufne skribenter temperaturen på samtidsaktualiteten, som den udfolder sig i kunst og kultur for sidste gang. Ambitionen har hele tiden været at levere anderledes kulturjournalistik i kortformat og servere en bred, frisksproglig palet af nedslag i uventede nicher såvel som i velgennemtærsket mainstream.
Kulturlisten har taget sine læsere med rundt i land, rige og omverden, med på museer, loppemarkeder, filmfestivaler, til oplæsninger og i totalinstallationer. Vi har dækket streaming og podcasts, lysfestivaler og julemarkeder og været de første til store biografpremierer såvel som rapporteret fra obskurt interessante fanzines og gyserfilm.
I redaktionens egen ubeskedne opfattelse har listen tålt sammenligning med både danske lister som Weekendavisens og Dagbladet Informations, og The New Yorker’s Goings On liste. Men nu er det altså slut. For nu, i det mindste. For hvem ved, måske vender listen tilbage i en eller anden form. Popular demand, fakkeltog, protestskrivelser og gode idéer er altid velkomne og kan stiles til POV’s chefredaktion.
Indtil da, tak for nu. Det har været skrupskørt, skideskægt og en stor fornøjelse for nu at sige det, som det er. Tak til Alexander Meinertz for at sparke formatet i gang. Tak til det store hold af kulturjournalistisk skrivende, som har gjort listen levende og først og fremmest: Tak til dig, kære læser. Vi ses!
Kulturlistens skribenter
Claus Ankersen (redaktør)
Steen Blendstrup
Mikkel Stolt
Connie Bork
Niels Olsen
Inger Tejlgaard Olesen Ravn
Ole Blegvad
Jan Eriksen
Malou Wedel Bruun
Maria Helleberg
Anders Stubkjær
Alexander Meinertz
Christine Lind Ditlevsen
Sophie Blendstrup
Oliver Stilling
Anne Katrine Bagai
Steffen Groth
Rasmus Lund Nielsen
Maja Petrea Fox
Emma Bernadette
Mads Kornum
Ann Lehmann Erichsen
Poul Arnedal
Isabella Miehe-Renard
Adrian Lloyd Hughes
Lars Luplau
Frederik Bojer Bové
Henning Høeg
Jørgen Aabenhus
Lone Theils
Anna Grue
Cathrine Rygaard Rasch
Mette Holm
Kristoffer Nørager Møller
Henrik Schilling
Frank Korsholm
Yasmin Abdel Hak
Nini Leimand
Dorte Jelstrup
Bjarke Larsen
Trinelise Væring
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her