STREAMING // OMTALE – Man er godt underholdt af tv-serien Bonusfamiljen, der dygtigt skildrer en myriade af følelsesmæssige udfordringer i en sammenbragt familie. Når det ene sociale harmonikasammenstød udspiller sig efter det andet mellem det nye par, deres børn og to ekser, resulterer det både i gode grin og forkrampede tæer på sofarækken.
I den svenske tv-serie Bonusfamiljen på Netflix møder vi to gifte mennesker, der forelsker sig i hinanden, lader sig skille og derefter skal kæmpe med forsmåede ekser og sammenbragte familier. Temaet er ikke just nyt, men serien rammer alligevel noget helt særligt.
Bonusfamiljen lægger sig lunt i krydsfeltet mellem drama og komedie (dramedy) og er generelt mere afdæmpet i forhold til de amerikanske serier og film, der beskæftiger sig med samme emne.
Patrik og Lisa forsøger at få deres overromantiske og komplet urealistiske forestillinger om et nyt liv sammen med en stor, lykkelig bonusfamilie til at harmonere med virkeligheden og alle dens små strabadser – lige fra bonusbørn, der hader både deres forældre og deres nye papforældre, til ekser, der forsøger at underminere det nye forhold.
Serien formår i kraft af helt enormt dygtige skuespillere og et godt manuskript at skabe komplekse og relevante figurer, man som seer elsker at hade, men også hader at elske
Lisas eksmand Martin – en af mine yndlingsfigurer – bor hjemme hos sin utåleligt søde mor og hendes løjerlige veninde Gugge og nægter at fjerne sin vielsesring, fordi han stadig elsker Lisa og ikke vil erkende realiteterne. Han er knust både følelsesmæssigt og økonomisk og kan ikke finde fremdrift i andet end at forsøge at sabotere Lisa og Patriks forhold med en storm af mikroaggressioner og manglende samarbejdsvillighed.
Patriks eks, Katja, håndterer situationen med blindt arbejdsraseri og en mur af afvisende sarkasme, der gør hende til arkitektkontorets frygtede isdronning, som lejlighedsvist knalder med chefen og ikke kunne drømme om at indlede et nyt forhold til nogen.
De forsøger alle sammen at gøre, hvad de tror er bedst for deres nu sammenbragte børn. Konflikterne hos Patrik og Lisa mellem både børnene indbyrdes og mellem børn og voksne truer ofte med at sprænge taget af huset. Særligt Lisas komplet uudholdelige og udadreagerende søn Eddie udfordrer konstant Patrik og nægter at anerkende ham som en autoritet eller lukke ham ind i sit liv, hvilket fører til både skænderier og fysiske sammenstød mellem dem.
Katja kan ikke finde en balance mellem sit altopslugende arbejdsliv og kvalitetstid sammen med sin næsten umuligt velopdragne søn William, som keder sig usigeligt sammen med en mor, der ikke prioriterer ham, men som heller ikke vil være hos Patrik og Lisa, hvor han skal dele værelse med den forfærdelige Eddie.
Først og fremmest har serien et godt blik for menneskelig natur og sårede menneskers forskellige og forståelige handlingsmønstre
Og så er der Eddies teenagesøster Bianca, der er ved at gå ud af sit gode skind over sin mor og hendes nye kærestes pinlige forelskelse og sin fars mindst lige så pinlige interimistisk indrettede loftsværelse hos hendes farmor, og går i gang med sit helt eget oprør mod tilværelsens urimelighed.
Serien formår i kraft af helt enormt dygtige skuespillere og et godt manuskript at skabe komplekse og relevante figurer, man som seer elsker at hade, men også hader at elske.
Lisa er vildt irriterende og selvoptaget, og hun er elendig til at opdrage børn. Patrik er vattet og kan ikke finde ud af at sætte grænser, og hans stive og kunstige facon i alt fra kærlighedslivet til omgangen med børne får mine tæer til at folde den forkerte vej. Katja er en følelseskold skid, som man umuligt kan nære sympati for, og Martin er et virkelig lille, bittert og selvoptaget menneske.
Begavet skildring af nuancer og udvikling
Men personerne er også så meget andet. Seriens første sæson lægger ud med at tegne disse billeder skarpt op, men tager sine figurer alvorligt og går hurtigt i gang med at tilføje interessante lag til dem.
Lisa begynder stille og roligt at forstå, at hun nok ikke kan holde fast i sin forkromede forestilling om et stille og roligt kunstnerliv i et fint nyt Pippi Langstrømpe-hus i en sammenbragt familie med helt andre dynamikker, og at det faktisk er hendes ansvar, at hendes børn finder den rette vej ind i det hele.
Prikken over i’et er de to knastørre parterapeuter Jan og Ylva, som Patrik og Lisa jævnligt besøger for at udrede alle deres forviklinger
Patrik lægger sig for fællesskabets bedste i selen og må sluge en hel karavane af kameler i forsøget på at få Eddie til at acceptere ham. Katja begynder langsomt at forstå, at hendes bitterhed måske gør hende til en dårlig mor for William, og Martin kommer efter adskillige store og små nedsmeltninger stille og roligt i gang med at søge ud af sin selvmedlidenhed.
Bonusfamiljens gennemsyrende akavethed i alt, hvad de voksne foretager sig, mens de hårdnakket insisterer på, at alt er i skønneste orden, resulterer i både gode grin og de dér øjeblikke, hvor man næsten ikke kan bære at se på, mens de sociale harmonikasammenstød udspiller sig. Først og fremmest har serien et godt blik for menneskelig natur og sårede menneskers forskellige og forståelige handlingsmønstre.
Verdens værste parterapeuter
Prikken over i’et er de to knastørre og temmelig karikerede parterapeuter Jan og Ylva, som Patrik og Lisa jævnligt besøger for at udrede alle deres forviklinger. De er i modsætning til dem, de behandler, det halvgamle flipper-ægtepar, der er blevet sammen alt for længe, selvom de grundlæggende ikke længere kan lide hinanden og derudover er fundamentalt uenige om de bedste terapiråd til det samspilsramte par.
I samtalerne efter møderne langer de hårdt ud efter hinanden og nedgør både den andens faglighed og personlighed i deres eget dysfunktionelle forhold – en interessant kontrast til alle deres tomme råd til Lisa og Patrik.
Første sæson er virkelig fremragende, og jeg håber, at serien kan holde niveauet kørende i de næste tre.
Læs også Mikkel Stolts anmeldelse af filmen Fædre og Mødre her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
