KULTURLISTEN – I denne uge har kulturlistens anmelderkorps nydt den genskabte romerske blomstereng uden for Thorvaldsens Museum, været med maler-John i Caribien i S3 af serien, set en frygtelig film med en smuk titel, festet med litteraturen og naturligvis været til poetisk speed meeting på Folkemødet. Og så har vi ikke fået nok af Maj My Humaidans bog, Ærømanifestet. Denne uges liste er skrevet af Oliver Stilling, Mikkel Stolt, Claus Ankersen, Niels Olsen og Connie Bork.
Flora Italica – romersk blomstereng omgiver Thorvaldsens Museum
Inde i museets gård ligger Danmarks gennem tiderne største billedhugger Bertel Thorvaldsen begravet. Da jeg var der i dag, var hans gravsted pludselig omgivet af den mest fantastiske blomstereng.
Men ikke en hvilken som helst eng. Der er tale om vilde planter og vilde blomster, som de så ud på engene omkring Rom i midten af 1800-tallet.
Som man kan læse på museets hjemmeside: ”Udstillingen bygger på den poetiske, men sande historie, at der spirede en italiensk eng frem omkring Thorvaldsens Museum i 1840’erne. Dette botaniske fænomen opstod, fordi Thorvaldsens skulpturer var emballeret med hø på skibstransporterne fra Rom til København. Under udpakningen smed man store mængder hø ud omkring museet, og frø fra høet gav sig til at spire, vokse og blomstre.”
Det er den bedste udstilling, jeg har set på Thorvaldsens Museum i syv år
Den amerikanske kunstner Crystal Bennes har så fra hele verden rekvireret præcis de typer frø, som blev registreret rundt om museet dengang, og frøene har hun sået i museets gård. Installationen hedder Thorvaldsen’s Weeds. Bennes har arbejdet på værket siden 2018.
Det er rimelig eventyrligt og meget opløftende, at Thorvaldsen nu ligger omgivet af en vild romersk blomstereng, som sådan en så ud, da han levede. Han tilbragte jo 40 år i Rom.
Af en eller anden grund er Flora Italica gået helt under radaren. Der har mig bekendt ikke været nogen pressevisning og heller ikke for fem øre omtale i medierne. Udstillingen har ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Den er blevet totalt undersolgt.
Flora Italica er kurateret af Karen Benedicte Busk-Jepsen, og foruden Crystal Bennes medvirker kunstnerne Camilla Berner, Rune Bosse, Karin Lorentzen, Leone Contini og Åsa Sonjasdotter – alle med fine stedsspecifikke værker. Det er den bedste udstilling, jeg har set på Thorvaldsens Museum i syv år.
Så vidt jeg forstår, er planen, at den romerske eng skal destrueres, når udstillingen lukker til september. Jeg ville klart beholde den, hvis jeg bestemte.
Læs også Maja Lykketofts artikel “Thorvaldsen og hans kvindelige velgørere”.
Painting with John – serien, ALLE skal se
Ja, jeg har skrevet om den før, men nu bliver det alvor. For alle, der nogensinde har følt sig afhængige af at grovkigge en tv-serie på en streamingtjeneste, SKAL se Painting with John, som netop er startet på 3. sæson. Bare ét afsnit om ugen.
Du vil måske synes, den er kedelig og pointeløs – men du tager fejl – og det ændrer ikke på, at du SKAL se den. Og vi tjekker op på det! For serien er den eneste modgift mod det evindelige bombardement af kausalitets- og konfliktbåret drama, der er befolket af store flokke af usympatiske karakterer, og som detonerer på din skærm og vædrer dine hjerneceller sæson efter sæson.
I stedet vil du se en mand male små farverige figurer og detaljer af ofte kalligrafisk karakter, som til sidst samler sig til et hele, et helt maleri. Der er ingen forklaringer, men masser af musik, skønhed, anekdoter, alternative livsanskuelser, indfald og påfund – og det er både morsomt, bizart og ikke mindst restituerende for krop og sjæl.
Så det er dit eneste håb. Se med, når kunstmaler, musiker, hånds- og åndsarbejder John Lurie optræder for os i sit caribiske hide-away – eller du er selv ude om det!
A Beautiful Life – En grim dag for dansk film
Der er snusfornuft i ordsproget om, at hvis man ikke har noget godt at sige, bør man hellere holde sin kæft. Det gælder bare ikke for enhver pris. Slet ikke – og ulykkeligvis ikke – når det handler om dansk film. Endnu mindre, når det handler om den filmiske idolplakat A Beautiful Life med popstjernen Christopher i hovedrollen som – wait for it – popstjerne forklædt som fisker.
Filmen udmærker sig først og fremmest ved ikke at være betitlet i bestemt ental, som filmbranchen åbenbart mener, er det eneste rigtige. Det er således et forfriskende plus, at den ikke hedder kysset, bænken, ornen, gryden, brillen, øllen, koppen eller hanken.
Ud over det er skuespillet frygteligt. Alle figurer fremstår dybt utroværdige. Det er synd for skuespillerne, som formentlig ikke har haft noget at arbejde med og ikke fået lov til at improvisere materialet bedre.
Den eneste, som udstråler ukunstlet ægthed, er Christopher – som ikke er skuespiller. Eller det vil sige, det er han jo netop. Man tror på ham. Også selvom hans overkrop er dækket med hipstertusser. Også selvom han ligner en halv hollywoodstjerne. Han er meget i bar mave. Han spiller og synger meget. Faktisk er hele filmen en slags tynd kulisse om ham. Og hvis det er det, som er filmens egentlige rationale, er det jo et supervellykket projekt. I så fald: Hurra.
Men, hvis det skal forestille at være en film. Nej tak.
Årets bedste bøger hyldet med Blixensk prisfest på Rådhuspladsen
Tirsdag aften fejredes litteraturen, da årets Blixenpriser uddeltes for syvende gang. Det foregik i Pressen, det gamle trykkeri under Politikens redaktion, som i aftenens anledning husede et par hundrede repræsentanter for og fra landets litterære økosystem, som ankom i højt humør til branchefest og prisuddeling.
Blandt prismodtagerne var Glenn Bech, som modtog prisen for årets bog, det rebelske og rasende hybridværk Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Med hele salen som digtoplæsende råbekor hyldedes forfatteren, som kvitterede klædeligt beskedent med løftet om at være styrket i sin litterære indsats mod social og klassebestemt uretfærdighed.
Dorrit Willumsen modtog prisen for årets bedste roman, Tjeneren og hans søster, og blæste publikum bagover med underspillet, knivskarp og morsom indsigt fra livet med og i et langt og fantastisk forfatterskab.
Lyrikprisen løb Nanna Storr-Hansen med, mens prisen for årets krimi tilfaldt Sissel-Jo Gazan (hvis efternavn udtales som Cancan).
Prisen for årets børnebog gik til illustratoren Cato Thau-Jensen og forfatterne Karen Vad Bruun og Line-Maria Lång, som prompte sprang op af en kæmpemæssig lagkage og sang ”Someday I’ll Wish Upon A Star”.
Æresprisen tilfaldt Suzanne Brøgger, som inspireret og storbehattet tilsluttede sig branchefestens credo om fællesskab og solidaritet. Prisen er i øvrigt indstiftet af de to forfatterforeninger i fællesskab.
Mellem mainstreamlobbyisme og poetiske åndehuller
Cirka 100.000 deltagere til over 2.800 events fordelt på 200 scener i løbet af tre dage. Man bliver svedt bare ved tanken.
Folkemødet 2023 blev en opvisning i større, hurtigere og flere – vokseværk i overhalingsbanen, menneskesild i stimer, forudsigelige debatter og prisstigninger over hele linjen drevet frem af lige dele inflation og en ubønhørlig markedslogik om udbud og efterspørgsel godt hjulpet af brancheorganisationer, kommercielle virksomheder og kommunikationsbureauer, der pumper mainstreamlobbyismen op til bristepunktet.
Folkemødet er blevet en både god og dyr fornøjelse, men også et ret præcist billede på, hvordan vores demokrati, civilsamfund og kulturliv har udviklet sig de senere år: Der er blevet meget mere af det hele, kvaliteten er mange (ikke alle) steder rigtig høj, og det største problem er efterhånden at få overblik over de mange spændende tilbud, så man som almindelig folkemødedeltager og borger kan navigere sig bare nogenlunde meningsfuldt gennem virvaret af politiske debatter, interviews, happenings, paneldiskussioner, netværksarrangementer, koncerter – og alle de små, fine oplevelser indimellem.
Et eksempel på sidstnævnte var Læseforeningens delikate åndehul Poetisk speed meeting; et publikumsinteraktivt arrangement om poesiens rolle som demokrati- og kulturskabende aktivitet, der understøtter fællesskaber og forebygger mental mistrivsel.
Efter tre korte brandtaler fra scenen havde en gruppe unge poetiske stemmer tilrettelagt et samtaleforløb, hvor et engageret publikum via digte af bl.a. Caspar Eric og Sonja Winckelmann Thomsen fik talt både poesien og demokratiet op – og hinanden ind i et nyt, midlertidigt fællesskab, som viste, at digte er et fantastisk og mangfoldigt fællesgods, vi kan forstå os selv, hinanden og verden med. Lige i Folkemødets ånd.
Skrot hamsterhjulet – Giv pladsen til et bedre familieliv
Danske børnefamilier findes som et afgørende fundament i samfundet. Hvorfor ikke tænke familielivet forfra og lave det helt om? Maj My Humaidan er først og fremmest en revolutionær, en sand visionær: Vi lever i et adskillelsessamfund. De, som elsker hinanden mest, børn og forældre, ser knap nok hinanden.
Hun smadrer næven i vanetænkningen inklusive skolen, der er en ”dum model”. Der må være noget andet. En bedre sigtelinje gennem det kaos, som familielivet er. Hun planter sig lige midt i den ekstremt travle hverdag for familien. Går i øjenhøjde med den dybe glæde og dybe frustration, som mange forældre kender. Hun vil ikke nøjes med et lille liv: ”Jeg vil være den største brik i mine børns barndom.”
Der er noget stolt over hendes bog, men også meget ærligt, når hun indrømmer egne begrænsninger som hjemmeskolende mor. Samtidig har hun sans for det holdbart stærke, og her kan hun skrive poetisk og animerende: Hun fortæller om sin familie ved spisebordet, ”hvor regnen falder på ovenlysvinduet, der svæver over os som en kikkert mod himlen”.
Som visionær kan Humaidan minde om Troels Kløvedal, der bare tog familien med ud på Nordkaperen. De sejlede ud af samfundet. Humaidan bliver ved samfundets kant på Ærø, mens hendes syner løfter sig med de røde køer og lyset. Et sympatisk manifest, der foregår derude, hvor det overtilpassede danske familieliv får tiltrængt modspil.
Læs også Lizette Harritsø Lauritzens fulde anmeldelse, “Længsel efter mere tid i livet – Ærømanifestet sætter tanker i gang“.
Denne udgave af Kulturlisten er den sidste før sommerferien. Vi er tilbage i august. God sommer!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
