KULTURLISTEN – Inspiration til teater, tv, musik og en ugelang kulturevent med klimaet i fokus.
Serie: Clark er svensk gangsterhumor i supersværvægtsklasse
Næsegrus beundret af Claus Ankersen
Om det så er det sidste, du gør, skal du se den svenske musikvideoinstruktør Jonas Åkerlunds nye dramaserie om forbryderfænomenet Clark Olofsson. Den navnkundige bandit er ophavsmand til Stockholmsyndromet og huserede i 70’ernes og 80’ernes uskyldige koldkrigsverden.
Clark er elskeligt spillet. Man holder af ham fra første øjekast, og en halv time inde i første afsnit er man absolut fortryllet og charmeret af hans gadedrengemanerer, chutzpa og Casanova Johnny facon. En vaskeægte fedtkrølle, smørhår, dameven … Forbryder til fingerspidserne uden et sekunds anger. En svensk Soprano. Mesterligt og humoristisk spillet af Bill Skarsgård og overlegent legende skrevet og instrueret af Jonas Åkerlund.
Hvert afsnit varer en lille time og indledes med sin helt egen olofssonske leveregel, hentet fra Olofssons egen selvbiografi, som på dansk ville hedde noget i stil med ’hvad fuck skete der lige dér’.
I et filmsprog, som er en blanding af alle genrer, og som fungerer perfekt, og med figuren Clark selv som alvidende, selvforelsket og morsom fortæller, følger man Clarks kriminelle eventyr gennem et uskyldigt Sverige.
Hvis du kun skal se et enkelt afsnit, så se det danske afsnit 5, som indledes med en psykedelisk og poetisk hyldest til fissen, hvor Clark hænger ud på staden og på forunderlig vis ligner en klon mellem den danske journalist René Fredensborg og en ung Kiefer Sutherland på en prik. Nå ja, Gordon Kennedy er postbud, og Clark er konstant forelsket. Ligesom man bliver i ham, når man ser serien. Se den allerede i går.
Afsted til Kit Kat Klub på Aarhus Teater
Anbefalet af Ole Blegvad
“Money makes the world go ’round”, som de synger i Cabaret, gælder også på teatret. Musical og familieforestillingerne tjener pengene. Men ingen skam her. Aarhus Teater leverer på øverste hylde. Musicalklassikerne Cabaret er præcis det, som forestillingen skal være: festfyrværkeri med plads til eftertanke. Her leveres en ensemblepræstation på højt niveau.
Cabaret er min ubetinget yndlingsmusical. John Kanders musik er en eksplosion af vellyd. Historien, der bygger på Christopher Isherwoods selvoplevede 1939-roman Farvel til Berlin (der blev til ”I’m a Camera” på teater), er en af de smukkeste og meste rørende beskrivelser af en by og et lands forandring. Fra fest og frisind til fascisme. Fra tolerance til totalitær tankegang. Fra muligheder til magtmanipulation.
Cabaret hylder og beskriver – med nutidsord – diversitet og repræsentation. På og omkring den lille natklub Kit Kat Klub fortælles den store historie om menneskeskæbner, (forbudt) kærlighed, politik, sex, køn, homoseksualitet, usikkerhed og medløberi.
Så hvis du er til stor musik, frække dansetrin og politisk præcision, så er det afsted til Kit Kat Klub på Aarhus Teater. Cabaret er husscenograf og kommende freelancer David Gehrts afskedsforestilling. Tak for fem års scenograf-fest, der måske meget passende slutter i Kit Kat Klub.
I det lydkælne hjernehjørne
Anbefalet af Jan Eriksen
Kurt Viles nye album, (watch my moves), er hans ottende siden bruddet med The War on Drugs, som jeg anmeldte for nylig.
Som han har for vane, pakker Kurt Vile sine lyttere ind i, hvad der opleves som et endeløst langt mellow lydstrikketøj, som i øvrigt meget vel kunne være strikket med hampegarn. Som med f.eks. Ben Bridwell fra Band of Horses er Kurt Viles sangstemme mere personlig end køn. Helt fint, så længe han ikke, som på denne plade, forsøger sig med falset.
Kurt Viles helt store styrke er iscenesættelsen og en usædvanlig lydhør produktion af sangene, der som altid arbejder videre på inspirationskilderne, Neil Young, Springsteen, Dylan og Randy Newman. Første nummer ”Going On a Plane Today” hylder Young og Newman.
Albummet kan meget vel være indierockens første bud på et egentligt meditations-album. Er man i det halvdovne, lydkælne hjernehjørne med trang til en stener med dejligt kejtede tekster, er (watch my moves) anbefalelsesværdig lytning.
Kurt Vile er en lyd, en sindsstemning. Giver man musikken og sig selv tid, finder den sit eget leje. Og man opdager en decideret blændende version af den atypiske Springsteen-sang ”Wages of Sin”. Jeg glæder mig til at se Vile og bandet Violators i Den Grå Hal senere i år.
Vendepunktet – Oprør eller klimakollaps nærmer sig!
Græsrodsbevægelsen Extinction Rebellion inviterer til en uge med fredelig civil ulydighed, som de kalder “Vendepunktet”. Med en længere række af arrangementer, organiseret af denne klimabevægelse i samarbejde med mange andre bevægelser og organisationer, opfordres alle til at deltage i fælles opråb mod verdens tilstand.
Klima-aktionerne foregår fra fredag den 6. maj med sit-down blokade af alle broerne til Slotsholmen og fortsætter minimum en uge frem. Vendepunktets hovedtemaer er stop for nybyggeri af fossil infrastruktur, byggestop på naturområder samt en opdatering af det demokratiske system med indførelse af borgerting og en bæredygtig klimapolitik.
Man kan også deltage i workshops og lære om, hvordan man bedst og sikrest bedriver ikke-voldelig civil ulydighed.
Dokumentar: Andy Warhol 360 grader
Anbefalet af Jørgen Aabenhus
Dokumentarserien The Andy Warhol Diaries handler om, hvordan en grim og socialt kikset dreng fra et fattigt kvarter i den nedslidte industriby Pittsburgh i Pennsylvania, USA, bliver den, han er som voksen – en kendis i New York Citys heksekedel i sidste halvdel af 1900-tallet. Drengen, der (måske) bliver voksen, er kunstneren Andy Warhol (1928-1987).
Serien er i seks afsnit og baseret på en bogudgivelse fra 1989 med samme titel, redigeret af Pat Hackett – som også udtaler sig i filmen. Der er to hovedspor igennem de 397 minutter. Det ene spor er det der interesserer instruktøren mest: Andy Warhols iscenesættelsesmanøvrer i et landskab af homoseksualitet, heteroseksualitet og aseksualitet – et univers der i den grad præger seriens overflod af autentiske New York-billeder fra 60’erne, 70’erne og 80’erne. Det andet spor i filmen er det som interesserer mig mest: Hvordan og hvorfor er Andy Warhol blevet en så betydningsfuld skikkelse i kunsthistorien?
I begge spor handler det om selviscenesættelse, Andy Warhol gør hvad kan for at føre sig frem som en karakter. Og som en af de mange interviewede i filmen siger: ”He would have loved today”
Serien er rigtig flot produceret. Der er mange personer som ud fra et personligt kendskab udtaler sig om Andy Warhol, om hans banebrydende arbejde på The Factory, om hans fascination af den unge Jean-Michel Basquiat, om hans uforlignelige sans for trods sin skyhed at være dér, hvor man skulle være på lige det tidspunkt. At gøre sig selv til et kunstværk, er også et element i den moderne kunsthistorie. Se bare her.
Læs den fulde anmeldelse her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
