MÆND & KØN // DEBAT – Hvor kvindebevægelsen i dag er velorganiseret og funderet på en stærk identitet, er mandebevægelsen en ganske lille “butik”, der lever af protest og forargelse især på de sociale medier, skriver Lars H. Nielsen, som er industritekniker og medlem af SF’s mandegruppe. Han længes efter en mandebevægelse, der arbejder konstruktivt på at forbedre mænds vilkår, og efter fordragelighed og analog diskussion i kønsdebatten. Han mener også, at kvindebevægelsen må tage et større ansvar for at skabe en forsonlig og retfærdig debat.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har været aktiv i kønsdebatten siden 2017, først internt i SF og siden i flere sammenhænge i mandebevægelsen. Mit engagement skifter mellem uforsonlig konflikt og længsel efter at nå frem til et kompromis, længsel efter at skabe noget, få nogle resultater.
Mandebevægelsen er ung, umoden og kontrær. Det er protesten, der er potent. Det er det forargelige, der skaber opmærksomhed. Stærke politikforslag, som kan forbedre mænds vilkår, lever derimod et stille liv.
Hvad er manden? Er manden et køn? Opfatter en mand sig som sit køn? Nej
I et interessant interview med Radio4’s direktør og chefredaktør, Anne Marie Dohm, bragt for nylig i POV International, fortæller Dohm om sine konklusioner, der imødekommer mange ønsker, jeg har mødt fra mænd, når det gælder sexisme.
Jeg delte interviewet i en af mandebevægelsens store Facebookgrupper.
Hvad kom der ud af det? Kort sagt: Tavshed og ignorance. Jeg bliver irriteret. Man skal se fremskridt, når det står levende og åbenlyst for ens blik. Den umodne tilgang, hvor mænd for ofte ikke vil diskutere med, betyder, at pro-maskuline holdninger spiller en mere marginal rolle.
Den dominerende gruppe
Men der er mange årsager til, at den pro-feministiske dagsorden dominerer debatten om ligestilling. En af de vigtigste er, at kvinder opfatter sig som et køn. Kvinder har 150 års kvindekamp, søstersolidaritet og feministisk holdningsarbejde at bygge på. Kvinder er et køn. En stærk identitet.
Hvad er manden? Er manden et køn? Opfatter en mand sig som sit køn? Nej.
Opfatter en gruppe mænd sig som et køn – som mænd med sammenhold og solidaritet? Nej.
Hvorfor er kønsdebatten så polariseret? Årsagerne skal søges i en teknologisk komponent, i kvindebevægelsen og mandebevægelsen
Jeg har blogget med stor ildhu i SF om at gøre mere for mænd. Fik jeg en masse opbakning fra mænd? Nej. Blev jeg rakket ned af en gruppe radikale feminister i samlet flok? Ja.
SF har købt KVINFO til at undersøge sexisme og forskelsbehandling i SF. Var det en fair undersøgelse? Omtrent 90% af KVINFOs ansatte er kvinder. Det blev efter min mening en unfair undersøgelse, som ikke beskrev den forskelsbehandling, som mænd f.eks. er udsat for i SF.
Nogle gange skal man vise selvbeherskelse og holde sig tilbage. KVINFO sidder på kønsdebatten. Det skaber stor mistillid blandt mange mænd i mandebevægelsen.
Kvindebevægelsens kamp går 150 år tilbage
Kvindebevægelsens kamp går 150 år tilbage. Bevægelsen skulle befri kvinden for mandens undertrykkelse. Patriarkatet – mandschauvinisterne skulle ned med nakken. Det var helt fair. Kvindebevægelsen var en befrielsesbevægelse.
Kvindebevægelsen er stadig en befrielsesbevægelse, selv om kvinder efter min mening på mange områder er langt stærkere end manden i 2021. Kvindebevægelsen er uhyre velorganiseret, økonomisk bedre funderet end mandebevægelsen og har professionelle ansatte i f.eks. Kvinfo og Dansk Kvindesamfund.
Kvindebevægelsen har også hundredvis af teoribøger, kvindebiografier, opslagsværker og databaser. Sammenlignet er mandebevægelsen en ganske lille butik.
Den hårde tone i debatten
Hvorfor er kønsdebatten så polariseret? Årsagerne skal søges i en teknologisk komponent, i kvindebevægelsen og mandebevægelsen.
Online vrede har en teknologisk komponent. De sociale medier er en forretning, som tjener penge på vores opmærksomhed. Stærke følelser holder os til skærmen. Det er $ i kassen hos tech-giganterne.
Når jeg modtager tips om “den kvindelige hundefløjte”, er det fra kvinder, der mener, at feminismen er gået for vidt
På sociale medier flyder også megen vrede efter de forbundne kars princip.
Som aktiv debattør flytter man galde fra det ene kar til det næste i form af vrede dialoger, som springer fra gruppe til gruppe. Fælden klapper: Jo vredere man er, desto mindre nuanceret er man.
Kvindebevægelsen har et medansvar
Kvinder kan kæmpe i samlet flok som i en kvindehær.
Der var f.eks. en sag med en gammel smed fra Kerteminde, som havde udtalt et par uigennemtænkte sætninger til lokalavisen på Fyn. Han skulle ned med nakken og væk fra den politiske debat.
Det tog “Feminist Twitter” to dage, så havde Ib Knudsen fået nok af ydmygelser fra en tusindtallig skare.
Han trak sig fra en rimelig betydningsløs post som formand for Socialdemokratiets partiforening i Kerteminde. Kvindebevægelsens retspleje kan være uden nåde.
Ulvefløjten medfører uretfærdighed i debatten
Dette fænomen, den kvindelige hundefløjte, har jeg beskrevet ud fra egne observationer. Jeg antager, at fænomenet omfatter en begrænset kreds af engagerede kvinder i gruppen af radikale feminister.
Nogle af kvindebevægelsens mest aktivistiske kvinder arbejder som et kollektiv i den politiske kamp mod mænd. Kvinderne samarbejder som en deling af kvindelige kampsoldater. De laver fælles hviskekampagner mod de mænd i debatten, de ikke kan lide.
Når den “modbydelige” mand laver et opslag på Facebook, kan det blive mødt af kvinder, som optræder i fælles aktion, deling og geled. Nogle af kvinderne blokerer de grimme mænd. Herefter kan man åbent dele ubehagelig information, som manden ikke kan se.
Hvad nu hvis modsætningerne mellem mænd og kvinder slet ikke er så store
Mænd opdager som oftest ikke det kollektive element i det fjendtlige pres, da mænd hovedsagelig er aktive alene. Når jeg modtager tips om “den kvindelige hundefløjte”, er det fra kvinder, der mener, at feminismen er gået for vidt.
Jeg bliver mere ophidset under presset fra den kvindelige ulvefløjte i de sociale medier – ja jeg bliver både mere ophidset, mere vred, mere yderliggående og hårdere i retorikken, end jeg egentlig ønsker. Jeg oplever, at jeg deltager i en polariserende proces.
Der er ikke noget ulovligt ved den kvindelige ulvefløjte, men den giver den aktive mand en følelse af “proces-uretfærdighed” i debatten.
Hvordan kan vi skabe mere forsoning?
Veje til forsoning kan måske søges i erfaringerne fra 1980’ernes fredsbevægelse. Her talte vi om fjendebilleder mellem øst og vest. I NATO havde vi stor frygt for truslen fra øst og Sovjetunionens militær.
Det var et falsk fjendebillede. Sovjetunionen var på konkursens rand og en svag papirtiger.
Hvad nu hvis modsætningerne mellem mænd og kvinder slet ikke er så store, som vi oplever?
Jørgen Pauli Jensen og Søren Keldorff udgav i 1984 bogen “Fredsundervisning – psykologi og pædagogik til fredsarbejdet”. Bogen indeholder vigtige pointer om, hvordan man bearbejder fjendebilleder og masserer dem mindre.
Analoge redskaber i spil
Vi må have analoge redskaber i spil. Vi må arrangere at mødes i virkeligheden. Det er helt galt, at Jes Dorph ikke kan komme ud og møde sit publikum i et forsamlingshus. Der har været så megen larm fra vrede kvinder, så hans foredragsbureau har fyret ham.
Men Jes Dorph bør have ret til at møde sit publikum i en sal.
Der kan være demonstrerende kvinder udenfor, buh-råb indenfor, mishag og lister med kritiske spørgsmål. Men så kan vi lytte til spørgsmål og svar og danne vores egen mening.
Det er en dansk tradition, som vores tillidssamfund bygger på. Vi skal have flere analoge begivenheder i spil, hvis den digitale foragt skal reduceres.
LÆS MERE I POV OM KØNSDEBAT HER
Topillustration: Mandebevægelsen og kvindebevægelsen må skabe mere forsoning i kønsdebatten. Fotos: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her