KØN // KRONIK – De love, der blev skabt for at beskytte og inkludere kønsminoriteter, har utilsigtet gjort det vanskeligere at afgrænse, hvem der skal beskyttes. Når sproget i lovgivningen ændres fra “kvinde” til “person med livmoder”, bliver rettighederne flydende – og definitionerne med dem. Derfor må vi nu politisk se på, hvordan lovgivningen kan justeres, så den igen beskytter både minoriteter og kvinder, uden at det ene sker på bekostning af det andet, skriver forfatter Birgitte Baadegaard.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig en paddehat. En paddehat, alle ved eksisterer, fordi alle kan se den … bortset fra, at den er væk. For slår du op i flora- og faunabøger, står paddehat der ikke (længere). Da nogen begynder at tale om, at paddehatten er truet og bør beskyttes, opstår forvirringen: For hvad vil det egentlig sige at være en paddehat, og hvem bestemmer det?”
Det viser sig, at paddehatten er røget under kategorien Paraply-plante, der omfatter flere planter, og nu opstår dilemmaet: Hvordan beskyttes paddehatten, når den er kategoriseret som en paraply-plante?
Du har måske gættet det: det er kvinder (og piger), jeg taler om. For konsekvenserne af Danmarks – og adskillige andre landes – lovændringer i forbindelse med muligheden for juridisk kønsskifte, begynder at vise sig. Over for kvinder og piger. Over hele verden.
Juridiske ændringer i kønsforståelsen
Da loven om retten til juridisk kønsskifte blev indført i Danmark i 2014 med målet i højere grad at inkludere og sikre mennesker, der oplever sig som andet end deres fødte køn, blev det muligt som borger at anmode om at få ændret sit juridiske køn.
Denne omskrivning af udvalgte lovtekster, der fokuserer på de reproduktive funktioner, havde til formål at inkludere et mindretal, men rejser samtidig spørgsmål
I Sundhedsloven er derfor ændret specifikke formuleringer i forbindelse med ydelser og rettigheder, så der f.eks. om kvinder står ord som ’person med livmoder’, ’person med kvindeligt brystvæv’ eller ’den fødende’ – alle ord og sætninger, der knytter sig til kvindens anatomi. Denne omskrivning af udvalgte lovtekster, der fokuserer på de reproduktive funktioner, havde til formål at inkludere et mindretal, men rejser samtidig spørgsmål om, hvordan man bedst beskytter både minoriteters og kvinders rettigheder.
Også manden er redefineret i loven og står nu som: ’En person med mindst en testikel.’
Sprogets betydning i lovgivningen
Disse sproglige ændringer i lovtekster rejser en række spørgsmål, for eksempel: Hvis en kvinde får fjernet bryster og livmoder på grund af BRCA-gen, er hun så ikke længere ’kvinde’, selvom hun har født og har xx-gen? Hvis en mand får fjernet begge testikler på grund af kræft, er han så ikke længere ’mand’ – trods xy-gen og 2 børn?
Trods denne sproglige inkonsekvens, kan man nu som borger anmode om juridisk kønsskifte, vente 6 måneder – og så ’er’ man ’det andet køn’ på papiret. Ingen krav. Ingen obligatorisk samtale. Ingen evaluering.
Nøglen er det nye ord ’kønsskifte’
En nøgle til at forstå den ændrede juridiske ramme om køn er ordet ’kønsskifte’. Splitter vi ordet op, betyder det evnen til at skifte køn. Det er noget, der f.eks. er fysisk muligt for klovnefisk og nogle sneglearter, men når vi anvender ordet ’kønsskifte’ i forbindelse med mennesker, bliver det et sprogligt greb.
Brugen af ordet kønsskifte i lovtekster kan sammen med andre sproglige udtryk som f.eks. ’køn tildelt ved fødslen’ være med til at skubbe til illusionen om, at mennesker kan skifte køn
For faktum er, at medmindre vi bypasser betydningen af biologi, er det umuligt for mennesker at ’skifte’. Uanset operationer og livslang hormonbehandling vil en mand aldrig udvikle xx-kromosomer, kunne blive gravid, føde og amme, og en kvinde vil aldrig udvikle xy-kromosomer, penis og sperm. Det er tilmed indgreb, der er smertefulde og indebærer risiko for f.eks. både knogleskørhed og hjerteanfald.
Forholdet mellem lov og praksis
Taget i betragtning, at kun et mindretal (21 procent) af transmænd får bortopereret deres livmoder, og kun 5-10 procent transkvinder og transmænd får såkaldt genitial kirurgi (jf. kapitlet Transition-Related Healthcare), er det – på grund af et lille mindretal, hvoraf et endnu mindre tal reelt forsøger at ’skifte’ deres fødte køn – voldsomme, sproglige ændringer for den brede befolkning, juridisk set.
Og selvom antallet af dem, der ønsker at skifte køn, er stigende, i særdeleshed blandt unge piger, er det stadig en relativt lille gruppe. I stedet for en lovgivning, der viser sig at have huller, er der derfor snarere brug for at gå i dybden med årsagerne til det ændrede mønster. Fx at undersøge det omdiskuterede begreb ROGD (Rapid Onset Gender Dysphoria), som beskriver en mulig sammenhæng mellem sociale påvirkninger og pludselig kønsdysfori hos unge – et felt, der fortsat debatteres blandt forskere.
Brugen af ordet kønsskifte i lovtekster kan sammen med andre sproglige udtryk som f.eks. ’køn tildelt ved fødslen’ være med til at skubbe til illusionen om, at mennesker kan skifte køn. En illusion, der specifikt kommer til udtryk i den nuværende lovgivning og generelt i den socialkonstruktionistiske kønsdiskurs, der lærer os, at køn er en følelse, en konstruktion – og at alle kan være lige den, de vil – uden at biologien behøver at spille en rolle.
Et nyt ord, der giver mening: ’Men’s expansion right’
For nylig lærte jeg et nyt ord, der giver mening i denne sammenhæng set fra et dybere, historisk perspektiv: ’Men’s expansion right’.
Det er et udtryk, der dækker over, at de omfattende inklusions-love rundt om i verden, der gør køn valgfrit med målet at sikre kønsminoriteter, ender med at blive kvindeundertrykkende, fordi nogle mænd udnytter rammen til at udfordre kvinders rum, kvinders safe zones, kvinders krop, kvinders eksistensberettigelse, kvinders kønsbaserede rettigheder.
Paradoksalt nok synes nogle af de nye rammer at have utilsigtede konsekvenser for kvinders rettigheder – en bevægelse, der i praksis bliver et tilbageskridt.
Udviklingen i praksis – nationale og internationale eksempler
Her følger en række aktuelle eksempler, der dokumenterer den bevægelse, vi ser rundt omkring i verden:
- DBU vælger nu at lade cpr-nummer være gældende i forbindelse med turneringer på Sjælland. Det har konkrete omkostninger for kvinde- og pigefodbold. Fysisk styrke? Højde og drøjde? Psykologisk sikkerhed? Logik og fornuft? Videnskab? Biologiske fakta? Konsekvenser for elite-kvindesport? Skader hos kvinder? Alt dette ignoreres i tolerancens navn. I øvrigt af en bestyrelse, der primært består af mænd i deres bedste alder – og uden, at pige- og kvindespillere er blevet spurgt. Selv Kamala Harris har i sin seneste bog stillet spørgsmålstegn ved biologiske mænd og drenge i pige/kvindesport.
- I Tyskland har en mand, som kalder sig en kvinde, fået medhold i, at et fitnesscenter ikke måtte afvise adgang til kvinders omklædningsrum. Fitnesscenteret blev idømt en bøde på 1000 pund for at diskriminere.
- Da to tyske podcastværter, der tog sagen op i et program, omtalte personen ved sit fødte pronomen (han), blev de påbudt at slette episoden af Frankfurt am Mein retten, og de risikerede en gigantisk bøde samt en potentiel fængselsdom.
- I England kører en sag om en sygeplejerske, som blev suspenderet efter at have meddelt, at hun fandt det ubehageligt at klæde om i samme rum som en læge, der er transkvinde. Sagen har stået på i månedsvis og har vist, hvor betændt, det kan blive, når kvinder bliver påkrævet at acceptere en ramme, de føler sig utrygge i.
- Den historie har vi hørt før – bl.a. i amerikansk elite-svømning, hvor amerikanske kvindelige svømmere skulle acceptere, at en transidentificerende mand (med intakt klokkeværk) klædte om sammen med dem, mens han vandt en række medaljer, som kvinder kunne have vundet. Det har nu ført til, at kvindelige elitesvømmere har sagsøgt trans-svømmeren for uretmæssigt at snuppe medaljer fra kvinder.
- Historierne om medaljer, vundet af mænd, der kalder sig kvinder, har de senere år vist sig i alverdens sportsgrene ud over svømning: fægtning, boksning, vægtløftning, løb etc. Listen opdateres løbende på denne side. Mange talentfulde kvinder kunne have vundet. Ikke bare medaljen, men også scholarships og penge.
- I Danmark har vi haft den første retssag om såkaldt ’fejlkønning’. Må man kalde en mand, der kalder sig kvinde, for en mand – eller er det chikane? Sagens detaljer viser, at også her i landet har vi en lov, der udfordrer vores biologiske virkelighed, herunder kvinders rum, og derfor bliver det næppe den sidste retssag, vi ser her hjemme med det tema. Endvidere har der været en sag, hvor en transkvinde ønskede at komme i kvindefængsel, men det er endnu ikke lykkedes personen. Samme situation er opstået i udlandet, for eksempel i Skotland og USA.
- Transkvinder inviteres her og i udlandet til at deltage i undersøgelser om kvinders overgangsalder og om sociale vilkår. Man behøver ikke at VÆRE kvinde og/eller af en specifik etnisk oprindelse for at deltage, du skal blot identificere dig som sådan. Undersøgelserne omfatter bl.a. børnefødsler, menstruation og andre faktorer, der er specifikt funderet i det biologiske kvindekøn. Det accepteres nu som en forskningspræmis, hvilket aldrig ville være blevet accepteret for få år siden. Hvordan vil det med tiden påvirke forskningsresultater, der angår kvinder? Forskningsresultater, som vi har stærkt brug for, da kun fire procent af forskningsmidlerne i sundhedssektoren går til kvindespecifikke sygdomme og behandlinger.
- I Australien er en kvinde, der har opfundet en app for kvinder, blevet sagsøgt af en transkvinde, som blev forment adgang. Sagen har stået på i flere år, og den kvindelige app-udvikler har i mellemtiden måttet lukke sin app i 2022.
- I England har Højesteret nu erklæret, at definitionen på en kvinde er biologisk funderet. Det skulle der en retssag til at vurdere, hvilket i sig selv er en tanke eller 10 værd, for hvad vil konsekvenserne være den dag, en dom definerer ’en kvinde’ som et flydende begreb? Dommen har fået en transidentificerende, pensioneret dommer – dvs. transkvinde – til at appellere dommen til Den europæiske menneskerettighedsdomstol.
- I Frankrig er en gynækolog blevet suspenderet for at sige til en transkvinde, at han er kvalificeret i kvindesygdomme, ikke i transkvinder – hvilket er nøjagtig, hvad gynækologer er uddannet til: kvinders underliv.
Et mønster i tiden
Disse eksempler handler ikke om dit eller mit politiske ståsted, ikke om ’rød eller blå’. De handler heller ikke om det politiske ståsted, du måtte mene gemmer sig i de anvendte links. Eksemplerne dokumenterer tilsammen det overordnede mønster, der ses over hele verden: Det er kvinders rum, kvinders krop, kvinders sikkerhed og tryghed, kvinders køn og kønsbaserede rettigheder, der konstant og hver eneste gang udfordres.
Denne artikel handler ikke om det enkelte menneske. Den er ikke ’imod’ individer med en anden selvopfattelse end de fleste, for alle må og skal have plads til at være dem, de føler sig som
Med andre ord, bevægelsen går kun en vej: nogen biologisk fødte mænd udfordrer kvinders ret til at eksistere – ikke omvendt. For nej, i skrivende stund har jeg ikke kunnet finde en eneste sag om en transmand, der lægger sag an mod mænd for at få adgang til deres omklædningsrum, sportsgrene, fængsler – inklusive retten til at ’være’ en mand.
Set fra den vinkel er begrebet ’men’s expansion right’ mere dækkende end ordet ’inklusion’. For denne del af bevægelsen er intet andet end endnu et forsøg på kvindeundertrykkelse og er snarere forbundet med det begreb, der kaldes Male Gaze: mandens blik på hvad, en kvinde ’er’, og som derfor kan kopieres, efterlignes, overtages.
Et fælles udgangspunkt for rettigheder
Denne artikel handler ikke om det enkelte menneske. Den er ikke ’imod’ individer med en anden selvopfattelse end de fleste, for alle må og skal have plads til at være dem, de føler sig som.
Min opfordring er, at vi politisk begynder at se på, hvordan lovgivningen fremadrettet kan justeres, så den sikrer både minoriteters og kvinders kønsbaserede rettigheder, såvel i Danmark som i EU – en anbefaling, som også FN’s specialrapporteur Reem Alsalem er kommet med i år.
Faktum er, at vi ikke kan beskytte dem, vi ikke kan definere. Det gælder både kvinder og paddehatte – for nu at afslutte med samme metafor, som jeg indledte med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og