Det spørgsmål får vi ofte stillet som børn, men det bliver sværere at svare på, for titlerne og arbejdsopgaverne bliver mere og mere flydende, og hvem skal egentlig lære os alt det, vi skal kunne som voksne, spørger Iben Louise Birkkjær. I dag er det indenfor hendes eget arbejdsområde – design, grafisk kreativitet og programmering – resultaterne og ikke eksamensbeviserne, der tæller. Til gengæld skal du følge med samt kunne opdatere og videreuddanne dig. Og husk så også lige at værne om dit helbred og det, der gør dig lykkelig.
I 1999 startede Dr. Sugata Mitra et eksperiment: Han stillede en computer op i New Delhis slumkarter for at finde ud af, hvordan mennesker, uden uddannelse eller instruktion, ville bruge denne, for dem ukendte, teknologi. Resultatet var, at slummens børn snart flokkedes om hullet i væggen med computeren, og de lærte hurtigt sig selv og hinanden, hvordan computeren skulle bruges. Dette var Dr. Mitras’s første såkaldte “Hole in the Wall” eksperiment.
Det, han kom frem til gennem dette og tilsvarende eksperimenter er, at børn lærer det, de har brug for. Børnene i New Delhi lærte sig selv, hvordan de skulle bruge computeren for at surfe på nettet og downloade spil og musik. Og når de selv havde lært noget, lærte de det videre til de andre børn. På den måde opstod et økosystem rundt om hullet i væggen og børnene kunne få adgang til den viden, de skulle bruge for at benytte computeren.
Men kan børn lære sig selv alt det, de har brug for?
‘Hackschooling’
I 2013 gik den dengang 13 årige Logan LaPlante på scenen til en TEDx konference og fortalte publikum, at når han blev stor, ville han være lykkelig. Han drømte ikke om at blive politibetjent eller professionel fodboldspiller. Han ville bare være lykkelig.
Og han ville kun lære de ting, han havde brug for. Logans forældre underviste ham allerede hjemme på det tidspunkt, og Logan besluttede sig for, at designe sin egen uddannelse. Han kaldte det Hackschooling.
Hackschooling bygger på følgende værdier:
- At tænke kreativt
- At være lykkelig og sund
- At eksperimentere med timer/forelæsninger og udflugter
- At bruge teknologi og online resourcer
Logan taler også om at have et ‘hacker mindset’. Han mener ikke hacking på den der bryd-ind-i-folks-computere-og-ødelæg-det-hele-måde. Han mener, at man skal forsøge at finde andre, og gerne smartere, måder at gøre ting på. Det gælder også for uddannelse. Han forsøger at relatere sin uddannelse til de ting han interesserer sig for, og han skyder gerne genvej, for at tilegne sig viden og færdigheder.
Du kan se Logans TEDx talk her:
Ved at beskæftige sig med ting, han interesserer sig for, lærer børn som Logan at regne, skrive og læse. Som i eksemplet med Dr. Mitra’s hul i væggen, så lærer børn det, de har brug for. Til gengæld lærer Logan egenskaberne hurtigere, fordi han netop relaterer dem til noget, han interesserer sig for. Han kan se meningen med at tilegne sig færdigheder, fordi det leder ham mod hans mål.
Plus at han lærer at være kreativ. Han lærer at tilegne sig færdigheder og hacke sig til løsninger.
Men hvad så med det, de voksne synes, børn har brug for at lære? Kommer man hele vejen rundt med retskrivning og tegnsætning og sinus og cosinus, hvis tingene ikke er sat i system? Måske ikke, men er det nødvendigt at vide alt det, der er indeholdt i ‘standard-pakken’ fra folkeskolen? Jeg kan f.eks. ikke huske, hvornår jeg sidst har haft brug for lige at lave en andengradsligning. Men det er der sikkert andre, der har og der var sikkert også børn i min skole, der kunne relatere andengradsligninger til deres interesser. Og her kunne det være smart at bruge hackschooling til at lade de børn arbejde med andengradsligninger, som gør dem lykkelige. Så kunne jeg måske få lov til at skrive en fristil imens?
For eksempel er det meget smart at kunne basal matematik og forhandlingsteknik, når man skal dele en pose Matador Mix med sine to små brødre… har jeg hørt.
Hackshooling handler dog ikke kun om, kun at lave alt det, man synes er sjovt. Det handler om, at relatere de færdigheder man skal lære, til den virkelige verden. Så det, der skal læres, giver mening for det enkelte barn. For eksempel er det meget smart at kunne basal matematik og forhandlingsteknik, når man skal dele en pose Matador Mix med sine to små brødre… har jeg hørt.
Men hvad vil du så være, når du bliver stor?
Ja, Logan LaPlante vil bare være lykkelig.
Men kan man overhovedet få et job, uden et eksamensbevis?
Jeg er uddannet grafiker, og jeg er aldrig blevet spurgt om mit eksamensbevis. Jeg er derimod blevet spurgt om eksempler på, hvad jeg har lavet. Og verden er fuld af talentfulde grafiske designere, der er autodidakte. Jeg er simpelthen ikke længere sikker på, at de fire år, det dog mig at blive uddannet, var givet godt ud.
Tendensen breder sig til resten af IT verdenen. Designere, kreative og programmører skal vise resultater og ikke eksamensbeviser for at få de lækre jobs. Til gengæld forventes det, at de følger med og uddanner sig selv indenfor de nye teknologier. Du kan altså sagtens få et IT-job i dag uden at have en uddannelse, men du skal kunne bevise dit værd, og du skal kunne tilegne dig ny viden.
Og så skal du huske at værne om dit helbred og det, der gør dig lykkelig.
Topbillede: Pixabay.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
