Klimagevinsten går fløjten: Landbrug får kloden til at se grønnere ud

af i Grønt/POV Business/Viden/Videnskab

KLIMA – Satellitbilleder viser, at Jorden er blevet grønnere. Indtil nu har man troet, at det primært skyldes, at den større mængde CO2 i atmosfæren har givet næring til flere træer og planter over hele kloden. Men nu har forskere fra bl.a. Københavns Universitet opdaget, at det især er intensivt landbrug, der giver mere grøn farve på verdenskortet. Og det kan få betydning for den måde, man laver klimamodeller på.

Forskerne har i flere år kunnet se på satellitbilleder, at Jordens samlede bladareal er vokset. Det vil sige, at områder med planter og træer, der har grønne blade, er blevet mere frodige og tilvoksede.

Indtil nu har forskerne ment, at det primært var resultat af, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren har boostet fotosyntesen og dermed haft en gødskningseffekt på klodens planter og træer.

Men nu har et internationalt hold af forskere påvist, at en overraskende stor del af den øgede mængde grønt på verdenskortet består af landbrugsafgrøder.

‘Forgrønnelsen’ skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år

”Vores resultat svækker den fremherskende teori om, at det er øget CO2 i atmosfæren, som er styrende for, at kloden er blevet grønnere. Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden,” siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han er med i forskergruppen, der ved hjælp af bedre satellitdata og bedre analysemetoder har undersøgt årsagerne til, at Jordens bladareal er vokset med ca. 5,5 millioner km² om året fra 2000-2017.

De nye analyser viser, at landbrugsafgrøder i form af grønsager og frugt udgør mindst 33 procent af den øgede mængde grønt på kloden og dermed er den største enkeltfaktor.

Kina og Indien står for en tredjedel af klodens ’forgrønnelse’

Det skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år.

De to lande tegner sig tilsammen for en tredjedel af den samlede ’forgrønnelse’ af Jorden, selvom de kun sidder på 9 procent af klodens bevoksede areal. Og det er denne asymmetri, der ifølge forskerne sår tvivl om, hvor stor effekt, CO2 egentlig har på plantevæksten i global skala.

“Den rolle som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os”

”Hvis den grønne udvikling var resultat af CO2-effekten, ville man se en mere ligelig fordeling på klodens arealer. I stedet kan vi se, at den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne,” forklarer Rasmus Fensholt.

Forskningen viser også, at den øgede mængde grønt fra landbruget ikke skyldes CO2-gødskningseffekten, men faktorer som hurtigvoksende hybridsorter, frø af bedre kvalitet, kunstvanding og mekanisering.

Klimagevinsten går fløjten

I og med træer og planter spiller en vigtig rolle for absorberingen af CO2 i atmosfæren, har forskerne også regnet med, at der fulgte en klimamæssig gevinst med klodens grønne udvikling.

Jo flere grønne blade, desto mere CO2 bliver absorberet. Men størrelsen af den gevinst er nu skrumpet.

”En grønnere klode lyder umiddelbart godt, fordi det betyder, at vi binder mere kulstof i vegetation. Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen”, forklarer Rasmus Fensholt.

Resultater kan ændre klimamodellerne

De nye resultater vil forhåbentlig være med til at forbedre de matematiske modeller, der forudsiger, hvordan klimaet vil udvikle sig, lyder det fra Rasmus Fensholt:

”Den rolle som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os. Resultatet piller ved vores forståelse af menneskets indflydelse på, hvor meget CO2, der bliver bundet i Jordens vegetation, og hvor meget der dermed er bundet i atmosfæren. Det er en viden, som kan bidrage til mere præcise forudsigelser af klimaforandringernes indflydelse på klodens økosystemer.”

Forskningsresultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability.

Fakta

Jordens bladareal vokset med knap 5,5 millioner km² per år fra 2000-2017, hvilket svarer til Amazon-skovens areal.

”Det grønne” dækker over al slags klorofylholdig vegetation. Det vil sige planter og træer med grønne blade i form af bl.a. græs, skov, buskområder, savanne og landbrugsafgrøder.

Landbrug udgør 33 procent af det øgede grønne areal på Jorden. Dernæst kommer skov (31 procent), anden skovlignende vegetation som fx buskområder (21 procent) og græsområder (15 procent).

Kina og Indien har øget deres fødevareproduktion med 35-40 procent siden år 2000 primært på grund af mere intensivt landbrug. Men deres landbrugsareal har stort set samme størrelse som tidligere.

Mens Indiens bidrag til øgningen af grønt stort set kun består af mere landbrug, har Kina både skruet op for landbruget og rejst mere skov. Faktisk er Kina det land i verden, som har plantet mest skov i perioden.

Forskergruppen er anført af forskere fra Boston University. Derudover består den af forskere fra Kina, Indien, Tyskland, Frankrig, Norge samt Københavns Universitet. Projektet er finansieret af NASA.

Ved at studere tidsserier af satellitbilleder har forskerne været i stand til at udregne ændringer i mængden af klodens samlede bladareal, herunder landbrugsområder. Forskerne har benyttet sig af satellit-data fra NASA’s MODIS-sensorer, som monitorerer hele Jorden to gange om dagen i 500 meters opløsning.


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er udgivet af Københavns Universitet.


Forskeren nævnt i artiklen kan kontaktes her:

Rasmus Fensholt
Professor, Geografi
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
35 32 25 26
rf@ign.ku.dk


Topillustration: Flickr

Seneste artikler om Grønt