LEVENDE LEGENDE // INTERVIEW – Kitty Korndal har arbejdet som dameskrædder i over 75 år. Hun er blandt andet uddannet hos den navnkundige couture-designer Holger Blom. Og selv om hun er et pænt stykke over de 90 år, så er hun fortsat særdeles aktiv inden for sit fag og efterhånden lidt af en legende blandt skræddere og designere. Hun har stadig sin egen syskole, underviser skræddere fra Det Kgl. Teater og holder seminarer, workshops og masterclasses.
Hun er 93 år. Uddannet dameskrædder og tilskærer i 1948 og siden oplært i drapering hos den legendariske og feterede couture-designer Holger Blom. Og så er hun stadig aktiv som underviser for 24 elever på sin egen syskole i Nansensgade i København, hvor hun underviser tre aftener om ugen.
Blandt Kitty Korndals elever er også skræddere, som arbejder i skræddersalen på Det Kgl. Teater. Og da hun i årene omkring 1950 arbejdede hos Holger Blom, var hun også selv med til at sy kostumer til teatret på Kgs. Nytorv samt til en række populære danske film.
Masterclass og workshop på Det Kgl. Teater
I sommeren 2023 – mens hun endnu ”kun” var 92 år – blev Kitty håndplukket til at afholde en times masterclass på Det Kgl. Teater for 200 deltagere fra hele Norden. Her viste og forklarede hun, hvordan man foretager en klassisk drapering af en nederdel og en corsage, som hun havde lært det af Holger Blom.
Samtidig underholdt hun med anekdoter om sine oplevelser hos den gamle mester. Det foregik i forbindelse med et stort tre-dages kostume- og maskeringsseminar.
Skrædderi skal ende med at ligge i hånden som en fysisk intelligens
De følgende to dage fra klokken 9 til 17 stod hun i spidsen for at undervise i kunsten at drapere for tolv seminardeltagere, der alle var skræddere.
”Det gik rigtig godt, kursisterne var meget begejstrede, og jeg er glad for, at Magnus Thougaard (som er tilskærer og projektleder på herreskræddersalen på Det Kgl. Teater, red.) havde tillid til, at jeg kunne lære dem noget,” siger Kitty Korndal beskedent.
”Skal ligge i hånden som en fysisk intelligens”
Hun har inviteret indenfor i sit lille værksted i Nansensgade. To trin ned træder man ind i et lokale, hvor der er to symaskiner, et klippebord og en ø af borde, hvor eleverne kan sidde. Meget af arbejdet inden for skrædderi bliver nemlig håndsyet.
Her har hun de sidste 13 år undervist private hold af elever, som hun selv kalder sine kursister. Og at komme indenfor på et af Kittys hold er som at vinde i lotto. De fleste elever beholder deres plads i årevis. Flere har gået hos hende i over 30 år.
Ved bordet sidder også Birgitte, der var heldig at starte hos Kitty for syv år siden. ”Hos Kitty er det hoved, hånd, hjerte og hele kroppen, der gælder. Det er så fascinerende at se hendes hænder arbejde. Hos Kitty er håndværket et sprog. Når vi sidder og syr, kan vi mærke forbindelse til hendes fortid. Det skrædderi, som Kitty lærer os, kræver timer med synålen,” siger Birgitte.
“Ja, jeg vil gerne have, at mine kursister gør sig umage og lærer faget. Skrædderi skal ende med at ligge i hånden som en fysisk intelligens,” supplerer Kitty, der tidligere underviste fem hold her i værkstedet, men nu har trappet ned til tre aftener om ugen.
Og hun er en af de få, der stadig mestrer kunsten at drapere.
”I dag bruger man jo papirmønstre og computere, når man skal skræddersy for eksempel en kjole. Men når man draperer, laver man en model af lærred direkte på kroppen og klipper og former og hæfter, indtil man har det ønskede resultat. Det er noget af en kunst, Holger Blom var en mester til – og også til at lære det fra sig,” fastslår Kitty.
Au pair i et bombehærget London
Kitty lærte sig engelsk i en ung alder, da hun som færdiguddannet dameskrædder og tilskærer tre år efter anden verdenskrigs afslutning rejste med en veninde til det bombehærgede London, hvor hun var au pair.
”Allerede dengang drømte jeg om at åbne mit eget dameskrædderi, og så var det jo godt at kunne engelsk, siger hun.” Og siden har hun vedligeholdt sine engelskkundskaber gennem utallige rejser til den britiske hovedstad, helt frem til, at coronaen satte en stopper for rejseriet i 2020.
Hun er født og opvokset i Lyngby, som i tiden før og under den anden verdenskrig stadig blot var en mindre landsby lige nord for København. Det var derfor noget af en kontrast at lande i det britiske imperiums hovedstad med resterne af den ravage, de tyske bomber havde forårsaget.
”Fordi jeg har været der i mine ungdomsår, så føler jeg mig straks hjemme, når jeg lander i London. Jeg kender byen ud og ind. Den er blevet mit andet hjem. Det eneste, jeg ikke kan lide, er klasseforskellene, og at mange mennesker er så fattige,” understreger hun og bliver lidt stram i blikket.
Fik egen elev hos Holger Blom
Inden hun drog til London, var hun blevet uddannet hos en dameskrædder i Fortunstræde i København, og efter hjemkomsten søgte hun job hos Holger Blom. Han var kostumedesigner og modeskaber og den førende inden for sit fag i 1940’erne og 1950’erne.
”Jeg havde hørt og læst en hel del om Blom. Han var den dygtigste og den største i Norden. Han gik for at være genial – og det var han. Han havde skrædderi i Holmens Kanal 7 helt oppe under taget lige ved siden af Det Kgl. Teater, og alle skuespillerinderne var syge med ham.”
Kitty fik jobbet. Og hos Blom gjaldt det, at hvis man ikke kunne sit håndværk, så var man ude igen inden 14 dage.
”Lige inden der var gået 14 dage, blev jeg kaldt ind til Holger Blom, og jeg tænkte: ’Hvad mon der er galt?’ Jeg syntes, at alt, hvad jeg havde afleveret, var i orden. Da jeg så kommer ind til ham i prøvesalen, siger han: ’Kitty, jeg har en ung mand, som gerne vil i lære. Vil du tage ham som elev?’ Og så var min lykke gjort.”
Eleven hed Ebbe, og Kitty lærte ham ikke blot skrædderfaget. Det blev også til et dybt, men kortvarigt venskab. Vi skriver 1949, hvor man stadig skulle gå særdeles stille med dørene, hvis man var homoseksuel.
”Rædselsfuldt, hvad homoseksuelle blev udsat for”
Selv om forbuddet mod at have sex med en person af samme køn var blevet afskaffet i 1933, så havde straffeloven stadig en bestemmelse om ”homoseksuel forførelse af personer under 21 år”, og store dele af samfundet anså det fortsat som en sygdom og en ekstrem afvigelse.
Holger Blom var også til mænd, og det vidste alle, selv om han gik stille med det. Men på grund af sin position og sit charmerende og elskelige væsen mærkede han ingen direkte diskrimination og var en hyppig og yndet gæst i de københavnske borgerskabshjem.
Anderledes så det ud for især mænd, der rangerede knap så højt på den kulturelle samfundsskala. Så ud over at det var en anerkendelse af hendes faglige kvalifikationer, at Blom bad Kitty oplære Ebbe i skrædderfaget, så skyldtes det sandsynligvis også, at han straks havde fornemmet, at Kitty ikke havde nogen form for fordomme.
”Det var ganske rædselsfuldt, hvordan disse unge mænd havde det. Ud over Ebbe blev jeg gode venner med en del af dem, og de turde ikke fortælle det derhjemme. Jeg har været hjemme hos en stor del af dem, og så sad deres forældre og onkler og tanter og hviskede: ’Det er hans nye kæreste.’
”Det grinede vi meget af bagefter, men det var jo dybt tragisk, at man som homoseksuel ikke kunne sige, at det bare var en veninde, og at han var til mænd. Og for Ebbes vedkommende betød det, at han desværre endte med at begå selvmord som 22-årig.”
Blom reddede jødiske tvillinger fra tyskerne
Da der i 2017 udkom en bog om Holger Blom, blev Kitty som et led i researchen også interviewet af forfatteren Marianne Verge. Men der er en ting om den feterede og beundrede kjoledesigners medmenneskelige egenskaber, som ikke er med i bogen, og som Kitty har lyst til at fortælle.
”To af mine kolleger på systuen hos Blom i Holmens Kanal var et jødisk tvillingepar. De var 10 år ældre end mig og var kommet i lære hos Holger Blom som 14-15-årige. De fortalte mig med stor taknemmelighed, hvordan Blom havde været med til at redde dem fra tyskerne i oktober 1943.”
”Blom ankom altid på arbejde i taxa fra sin lejlighed, som lå i en sidegade til Strøget. Og den dag tyskerne gik i aktion, kom han ind og sagde til tvillingerne: ’Nu går I ned og tager min taxa og kører hjem i min lejlighed og låser døren, og I lukker ikke op for nogen.’ Her boede de i 14 dage, indtil han sagde til dem: ’Jeg har givet en mand alt, hvad jeg kunne, så han kan sejle jer til Sverige. Jeg håber så inderligt, I kommer over.’”
”Det var så utrolig fint af ham, for han kunne have risikeret livet ved at gemme dem. Efter krigen kom tvillingerne tilbage og arbejdede hos ham. De var ham dybt taknemmelige.”
For selv om Holger Blom var Nordens førende couture-designer, så lå hans økonomi ofte i ruiner, og han gik konkurs flere gange, fortæller Kitty.
”Vi var omkring 30 ansatte på systuen, og han var meget generøs, når de store skuespillerinder skulle have lavet en selskabskjole eller et kostume. Men han var ikke god til at få sig betalt. Og det noble klientel ”glemte” det selv lidt for ofte.”
Åbnede dameskrædderi som 22-årig
Samtidig med at Kitty Korndal arbejdede hos Holger Blom, syede hun også for private kunder, og efter tre år fik hun lyst til at åbne sit eget dameskrædderi, hvilket var hendes drøm.
Takket være en af sine mere velbeslåede kunder, der beredvilligt lånte hende pengene til indskuddet, kunne hun leje et lokale på den fornemme Trondhjems Plads lige bag Østerport Station, hvor den canadiske ambassade holdt til i samme opgang. Lokalet havde centralvarme, parketgulv, varmt og koldt vand, og kunderne var glade for at komme der.
”Jeg åbnede i september 1952, var 22 år og havde elleve mennesker, som jeg syede for, og tænkte, at det nok skulle gå. Men da vi kom ind januar, som traditionelt er en meget stille måned, havde jeg ikke spor at lave. Folk havde fået lavet alt det, de skulle, op til jul, men jeg havde stadig mine udgifter, og de var særligt store i januar.
”Men så kom førstesekretæren fra den canadiske ambassade ovenpå ned til mig. Hun var en utrolig flot dame, der gerne ville have en sort corsage og en nederdel syet. Og så blomstrede mit skrædderi via anbefalinger.”
”Herefter kom alle fra ambassaden og skulle have noget syet. Efterhånden spredte det sig, og et par måneder senere måtte jeg ansætte en udlært dameskrædder og en elev for at kunne nå at følge med.” Så de følgende år voksede skrædderiet i lokalerne på Trondhjems Plads.
I 1953 blev hun gift med sin mand, Arne, og de fik to drenge. Kitty valgte nu at gå hjemme og passe børnene, og hun lukkede for en tid skrædderiet. Men samtidig tog hun de bedste kunder med sig og syede for dem hjemmefra.
Og da børnene var blevet teenagere, ville hun gerne ud og arbejde og bruge sit fag igen. Men i stedet for selv at åbne et skrædderi foreslog hendes mand, at hun kunne undervise i skrædderi. Det syntes hun, var en spændende tanke.
Har – indtil videre – undervist i 44 år
Kitty var efterhånden blevet 50 år og søgte ind hos AOF. Her fik hun et undervisningsjob med det samme. Efter blot et enkelt år kunne hun udvide sin undervisning til fem forskellige hold hen over alle ugens hverdage … ”fordi eleverne blev hos mig og ville fortsætte. Og det blev jeg ved med de næste 29 år,” siger hun.
Som 78-årig valgte hun at åbne sin egen private skrædderundervisning i de lokaler i Nansensgade, hvor hun stadig holder til.
Ud over sin undervisning og sin optræden på Det Kgl. Teaters sommerseminar tager hun indimellem også ud og holder foredrag på uddannelsesinstitutioner og deltager i møder i Skrædderlauget, hvor hun er æresmedlem.
Og så ville det måske være nærliggende at spørge den 93-årige dame, hvor længe hun har tænkt sig at fortsætte med alle sine aktiviteter. Men ville man spørge en 53-årig om det? Eller en 63-årig?
Nej vel? Og med den åndsfriskhed, det vigør og det aktivitetsniveau, som den ukuelige Kitty Korndal, hvis mand døde for over 25 år siden, fortsat udviser, så vil spørgsmålet nærmest forekomme som en personlig fornærmelse. Så det lader vi være med.
I stedet kan hendes elever samt deltagere i seminarer og workshops fortsat nyde godt af, at hun med glæde deler ud af læringen fra det fag og håndværk, som hun lærte fra bunden for over 75 år siden, så skrædderiet fortsat kan leve.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
