SEIKATSU – japansk hverdag: Japan er på få år blevet et stort turistland. Japanerne har intet imod de gode penge, som turisterne fra især Kina bringer til landet, men de skal lige vænne sig til gæsternes grove manérer.
I november 1978 befandt jeg mig på Den Store Mur uden for Beijing.
Det var kort efter, at Japan og Kina havde normaliseret deres relationer, Kina havde netop lukket op for japanske turister i stor udstrækning, og mens vi var der, kom der en gruppe japanske turister buldrende og larmende hen over landskabet.
Uden hensyn til, at der også var andre, der gerne ville opleve den fantastiske seværdighed i deres eget tempo. Uden nogen som helst fornemmelse for det samfund og den kultur, de besøgte. Uden forsøg på at være lidt diskrete med den åbenlyse forskel i økonomisk formåen mellem dem selv og de mennesker, hvis land de havde fået lov til at besøge.
Forargelse
Det var vi unge Kina-venlige danskere dybt forargede over – ligesom jeg skulle hilse at sige, at mange af de tilstedeværende kinesere var.
Jeg mindes hele tiden om oplevelsen dengang, når jeg hører om, hvordan mange japanere i selve Japan i dag opfatter det store indryk af nyrige kinesiske turister, som har væltet ind over de japanske øer i de seneste år.
Japanske butiksindehavere og ansatte i turistsektoren er bestemt glade for alle de mange penge, som kinesiske turister bruger undervejs. Men der er også mange historier om, hvordan kineserne råber alt for højt på offentlige steder, hvordan de har grove manérer, og hvordan de forsøger at omgå alle regler og forskrifter ved at købe sig til alt muligt med deres mange penge.
Opdragelse af turister
Selvfølgelig er der stor forskel på den nationale identitet i Kina og Japan. Selvfølgelig er der forskel på vaner og skikke i de to lande. Og selvfølgelig eksisterer der store forskelle i, hvad der er god opdragelse i de to lande.
For første gang i 44 år lægger udenlandske turister flere penge i Japan, end japanske turister gør i udlandet.
Men mest af alt handler dette kultursammenstød om, at masseturisme i udlandet er et nyt fænomen i Kina, og at der først er ved at udvikle sig en turistkultur i stil med den, der udviklede sig i Europa og Japan nogle årtier tidligere. De kinesiske myndigheder gør sig faktisk stor umage for at opdrage folk med kampagner og gode ord, inden de rejser ud.
Efterhånden vil de små og unødvendige irritationer i hverdagen blive færre og færre. Masseturismen er kommet for at blive, og begge parter i kulturmødet skal lige lære at håndtere det.
Overskud på turist-kontoen
For første gang i 44 år lægger udenlandske turister flere penge i Japan, end japanske turister gør i udlandet. Her vejer de kinesiske gæster tungt.
Det er et sandt jordskred i forhold til situationen for få år siden, hvor købedygtige japanske turister udforskede verdens hovedstæder i velorganiserede grupper, men hvor selve Japan kæmpede med et fastgroet image af at være et uopnåeligt dyrt land at rejse i.
Kovendingen skyldes selvfølgelig delvist, at det på grund af den lave yen er blevet dyrere for japanere at rejse udenlands, og at mange derfor lægger ferieplaner i hjemlandet. Men det er også et resultat af, at den japanske turistindustri har gennemført en vellykket kampagne, der har ændret landets image og har lokket mange nye turister til landet – især fra andre asiatiske lande.
Mangel på hotelværelser
Det er kun fire år siden, at det årlige antal besøgende fra udlandet i Japan rundede ti millioner. Dengang gjorde man det til at mål at nå tyve millioner i forbindelse med De Olympiske Lege i Tokyo i 2020, og mange opfattede det som urealistisk. Det nåede man imidlertid to år senere, og nu lyder målet for 2020 pludselig på fyrre millioner.
400.000 nye job er på spil. Dette her er afgørende vigtigt for Japans økonomi. Kinesiske og andre asiatiske turister har fået flere penge at rejse for. Japans image som rejseland har ændret sig for alvor – også til en vis grad på vores breddegrader. Det behøver jo ikke være så dyrt at rejse i Japan.
Det er og bliver en god ide at komme ud af byen, når man besøger Japan.
Det, der imidlertid kan spolere den japanske turistindustris store fremtidsplaner, er kapacitetsproblemer. Allerede nu er der panikagtig mangel på hotelværelser i højsæsonerne om foråret og efteråret. Selv om der bygges nyt, så bliver det svært at følge med, hvis målet om fyrre millioner besøgende om kun tre år skal nås.
Ud på landet
Det ser urealistisk ud, medmindre man med kort varsel for alvor får succes med at lokke mange flere turister til at besøge andre dele af Japan and Tokyo og Kyoto.
Hotelkapaciteten i de to traditionelle turistcentre i Japan kan umuligt udvides så dramatisk på så kort tid. Og selv hvis den kunne, ville der blive så proppet med mennesker ved de gængse turistmål, at mange ikke vil synes, det er særligt sjovt.
Det er en af årsagerne til, at man i Japan i disse år gør meget ud af at promovere nye områder af landet som turistmål, så hele presset ikke kommer til at ligge på Kyoto og Tokyo. En anden årsag er naturligvis et ønske om at bidrage til yderområdernes skrantende økonomi med god turistvaluta.
Og – ja – det er og bliver en god ide at komme ud af byen, når man besøger Japan – bare en enkelt eller to overnatninger. Det er et helt andet Japan, der ligger derude.
Mine japanske hverdagsklummer på POV ligger mig meget på sinde. Men POV lønner jo ikke sine skribenter. Så hvis du kan lide mine klummer og gerne vil hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere af slagsen, er du velkommen til at donere et beløb for mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.
Foto: Asger Røjle Christensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
