UNGE & MISTRIVSEL // SERIE – Flere undersøgelser peger på en stigende udsathed og psykisk mistrivsel blandt de unge i Danmark, og der mangler ikke bud på og ideer om, hvad der kan forklare denne psykiske mistrivsel og udsathed. Hvad vi derimod mangler, er en politisk strategi til, hvordan vi bliver bedre til at rumme de kommende ungdomsgenerationer ude på arbejdspladserne, så de ikke skal ende med et liv fyldt med angst, stress og depressioner.
Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er der i Danmark en fortsat vækst i unges psykiske mistrivsel.
Generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen advarede tilbage i 2022 om, at mistrivslen hos børn og unge er historisk høj, og direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl stemte i, da han pegede på, at mistrivsel blandt unge er et problem, de fleste børnefamilier har tæt inde på livet, og at det rækker rigtig langt ud i det danske samfund.
I august 2022 offentliggjorde over 1000 psykologer et åbent brev i Politiken, hvori de italesatte unges mistrivsel og ikke mindst pegede på årsagerne, som de så dem. Dagtilbud og skoler har for få ressourcer, og det kan give en skæv start, der igen kan have konsekvenser i form af skader, der først heler et godt stykke inde i voksendommen.
Blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at de unge vender problemerne indad
Tilbage i 2021 blev unges mistrivsel eftertrykkeligt sat på dagsordenen med Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Den giver et samlet overblik over unge og voksne danskeres sundhed, sygelighed og trivsel. Og i relation til de unge mellem 16 og 24 år var tallene heller ikke her opløftende.
De viste, at det blandt de unge mellem 16 og 24 år, og især blandt de unge kvinder, er tydeligt, at der, hvad angår det fysiske og mentale helbred og sygelighed, er store udfordringer blandt dem, og at stigningen i denne mistrivsel er markant.
Mange unge har altså udfordringer med psykiske lidelser, stress, angst, depressioner og ensomhed på den mentale side. Overvægt, undervægt og langvarig sygdom på den somatiske. Fra 2010 og frem til 2018 er udviklingen gået i retning af, at flere unge mellem 15 og 19 år har fået det værre.
Undersøgelser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser også, at symptomer på psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for senere i livet at få en psykiatrisk diagnose, for at komme på overførselsindkomst og for ikke at have fået en uddannelse, når man er midt i 20’erne.
Der er fornuftige bud på de unges mistrivsel
I forskningsprojektet Ny udsathed: nuancer i forståelse af psykisk mistrivsel (2022) fra Center for Ungdomsforskning peges der på, at unges mistrivsel viser en ny form for udsathed, der rammer unge fra alle samfundslag.
Her peges der på, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet. Blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at de unge vender problemerne indad.
I forskningsprojektet skelnes der mellem psykisk mistrivsel og udsathed, begreber der skal betragtes som adskilte fænomener, men som også hænger tæt sammen. Undersøgelser peger på, at erfaringer med psykisk mistrivsel i ungdomsårene forstærker risikoen for, at man senere i livet havner i egentlig udsatte positioner, for eksempel uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Der er altså forskel på begreberne psykisk mistrivsel og udsathed, og definitionerne på de to begreber kan være forskellige, men forskningsprojektet giver følgende bud:
Psykisk mistrivsel kan dække over et bredt spektrum af tilstande og komplekse årsagsforklaringer. Inden for den sundhedsfaglige forskning fremhæves ofte individuelle og miljømæssige forklaringsfaktorer såsom udvikling i søvnmønstre, overvægt, digitalt forbrug med videre, der kan testes kvantitativt over tid.
Men psykisk mistrivsel kan også dække over udfordringer som psykiske lidelser, stress, angst, depressioner og ensomhed.
Udsatheden skabes, formes og forandres i mødet med samfundsmæssige og institutionelle rammer
Endelig skal psykisk mistrivsel ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forstås som en tilstand:
Hvor man oplever psykisk ubehag, der kan gøre det svært at gennemføre normale hverdagsaktiviteter, arbejde produktivt og indgå i fællesskaber. Begrebet dækker over alt fra trivselsproblemer og milde psykiske symptomer til kliniske, psykiske lidelser som fx angst og depression.
Udsathed skal i det ovennævnte forskningsprojekt Ny udsathed: nuancer i forståelse af psykisk mistrivsel og i dets forskeres optik forstås som:
kontinuerlige, komplekse og dynamiske processer, der finder sted i samspillet mellem den enkelte unge og hans eller hendes omgivelser, den samfundsmæssige udvikling og gældende konjunkturer
Forskerne i forskningsprojektet giver udtryk for den holdning, at man ikke alene kan forstå udsathed i et individuelt perspektiv, men at man også må kigge uden for de unge.
Udsatheden skabes, formes og forandres i mødet med samfundsmæssige og institutionelle rammer.
Og det er en overordentlig væsentlig pointe, hvis vi ikke kun skal fokusere på de unges skærm og festforbrug.
Det afhænger af øjnene, der ser
Definitionen, tilgangen til og forståelsen af mistrivslen og trivsel blandt unge er afhængig af, hvilken teoretisk tilgang og videnskabsteoretisk position, der indtages. Den er desværre også afhængig af ideologi og de strømninger, der vægter individets ansvar for sin mistrivsel eller samfundets. Desværre, fordi ideologien ofte trumfer det faktuelle og videnskabeligt undersøgte.
Ifølge projektet skal årsagerne til mange unges mistrivsel ikke findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet. Blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at unge vender problemerne indad.
Projektet foreslår, at vi ser på udsathed med nye øjne og anerkender, at vi ved siden af den klassiske opfattelse af begrebet udsathed sideløbende forstår en ny form for udsathed. Den klassiske opfattelse handler om klassiske samfundsforhold som ulighed, økonomiske og sociale vilkår, som kan føre til mistrivsel i form af for eksempel misbrug i hjemmet, fattigdom osv. Den nye form for udsathed udgør en bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag.
Vores relationelle roller er blevet tømt for indhold, vi er blevet mere ens, og det senmoderne menneske har ikke så mange ståsteder
Den nye udsathed kommer bl.a. til udtryk i oplevelser af pres, stress og angst. Den nye form for udsathed kan sætte sig igennem som ”oplevelser af at kæmpe for at hægte sig på og følge med, og også som oplevelser af at være blevet slynget af toget og stå tilbage på perronen”.
Ifølge projektet peger deres forskning på, at det især er tre faktorer, der rammesætter ungdomslivet og dermed øger risikoen for mistrivsel og udsathed.
- Højt tempo på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet (acceleration)
- For ensidigt fokus på præstation (fx karakterer)
- Presset vendes indad, og løsninger søges i tilpasning af psyken (psykologisering).
Tempo, præstation og selvskyld er rammebetingelser
Vedr. den første konklusion i rapporten ”Højt tempo på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet (acceleration)” kunne man med fordel trække på den tyske sociolog Hartmut Rosa og hans analyser af det senmoderne samfund. Han introducerede os for billedet af en rulletrappe, som en metafor for den tilstand, at man konstant er i gang.
At være konstant i gang og ofte tvunget af omstændighederne, kunne være et seriøst bud på de udfordrende mentale tilstande, som de unge slås med i dag.
Det gennemgående kendetegn ved moderniteten er, ifølge Rosa, princippet om den dynamiske stabilisering eller det, som han beskriver som accelerationslogikken. Denne logik er et udtryk for samfundets konstante og indefra forårsagede behov for at accelerere, vokse og være nyskabende for at kunne værne om sin stabilitet og ikke gå under.
I Rosas analyse af samfundets tilstand er også ideen om, at hvis samfundet skal lykkes med denne acceleration, må samfundets institutioner og strukturer finde næring i individets motivationsenergi i retning af at opfylde deres ”inderste løfter og hengive sig til individuelle bekymringer, ambitioner og ønsker”.
Det tænker jeg også kunne have betydning for oplevelsen af kravene til, hvem vi skal være som mennesker, og måden, vi er det på. Hvor medarbejdere tidligere skulle være lydige, pligtopfyldende, trofaste og flittige, skal de i dag især være omstillingsparate, forandringsvillige og fleksible. Men de skal også være engagerede, initiativrige, selvstyrende, proaktive, lærevillige og interesserede i at arbejde med deres personlige udvikling og selvrealisering. Noget, som står lidt i kontrast til de unges ønsker og forventningen om en højere grad af autonomi.
Rosa hævder netop, at denne accelerationsproces betyder, at individer i moderne samfund er strukturelt og kulturelt drevet af, at alting nødvendigvis er opnåeligt.
Forud for den opnåelighed er en af Rosas pointer i relation til accelerationsprocesser, at der også ligger en prægning af vores identitet. Vores relationelle roller er blevet tømt for indhold, vi er blevet mere ens, og det senmoderne menneske har ikke så mange ståsteder.
Når man har udvisket karakteren, varigheden og betydningen af alle andre ståsteder, så er der kun et muligt identitetsbærende ståsted tilbage, og det er arbejdet. Det betyder ifølge Rosa, at identitet i højere grad end tidligere bindes op på arbejdet og trues dermed også af arbejdsmæssige omstændigheder.
Den usunde præstation
I den anden hovedkonklusion i forskningsprojektet For ensidigt fokus på præstation (fx karakterer), kunne man trække på desværre for nylig og alt for tidligt afdøde forsker og lektor i sociologi Anders Petersen. Han hævder, at en sociologisk samtidsdiagnose handler om at detektere og begrebsliggøre nye betingelser for fællesskab og individ. Altså om at beskrive de betingelser, der er genkendelige for majoriteten af samfundets medlemmer. Videre hævder han, at vi lever i en tid, hvor præstation har vundet indpas i en sådan grad, at man kan beskrive det som overordnet markør for tiden.
Til at forklare rapportens sidste konklusion ”Presset vendes indad, og løsninger søges i tilpasning af psyken” kunne man fortsætte med udgangspunkt i Anders Petersens forskning.
Anders Petersen vurderer, at menneskesynet, der præger vores nuværende samfund, trækker tråde til sportens konkurrencementalitet og konkurrencestatens økonomiske vækstideologi.
Dette menneskesyn kan spores i samfundets institutioner, hvor selv små børn helt fra børnehavealderen bliver udsat for krav om at udvikle deres styrker og kompetencer. Men altså også kan være med til at pege ind på sig selv, når man ikke lykkes. Mange unge bebrejder sig selv, når de ikke lykkes, og det fører til skyld- og skamproblematikker.
Vi kan altså fjerne de unge fra deres skærme, vi kan tage deres mobiltelefoner fra dem, og vi kan forbyde dem at gå til fester, det løser ikke deres problem. Det lindrer måske, men fjerner ikke de grundlæggende årsager i den måde, vi rammesætter de unges liv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
