Juleglimmer og bristede forventninger samt kærlighed

Kisser Paludan 22.12.2017

PSYKOLOGI – Julen er børnenes fest. Det er sandt på flere forskellige måder. Da jeg selv fik børn, genoplevede jeg magien gennem deres øjne og mindedes min egen barndomsjul hos mine bedsteforældre. Traditionsbundet, smukt med en “ægte” julemand, erindrer Kisser Paludan, der også skriver om egenkærlighed som grobund for næstekærlighed. Og om, hvordan vi skal være mindre hårde og mere medfølende ikke bare over for andre men også over for os selv.

Julen er for mange en tid, hvor vi bliver børn igen. En tid, hvor vi lader magien og eventyret få plads i livet. En tid, hvor vi bliver mindet om kærligheden i vores liv – både den smukke og nærende og den, der har gjort ondt.

Det er også en tid, hvor mange bliver som børn igen på en måde, der kan skabe problemer i vores liv. Vi ønsker og forventer måske, at julen tryller alle vores problemer væk. At julen tryller os tættere sammen som familier.

Vi kaster juleglimmer op i luften og håber på, at det vil sløre vores blik så meget, at vi i et øjeblik trods alt er til stede. Men efter en forespørgsel på Facebook om julen skrev flere til mig privat, at julen for dem endte som det tidspunkt på året, hvor de følte sig allermest ensomme

Vi forventer hyggelige juleaftener med familie, som vi måske sjældent ser, og hvor vi måske har brugt årevis på at feje usagte skuffelser og uløste konflikter ind under guldtæppet.

Vi kaster juleglimmer op i luften og håber på, at det vil sløre vores blik så meget, at vi i et øjeblik trods alt er til stede. Efter jul og sommerferier får jeg som psykolog altid et stigende antal henvendelser.

Det er den tid, hvor de drømme, vi har haft, er brast og virkeligheden har meldt sin ankomst for fuld styrke, og vi føler os ude af stand til at komme igennem det alene.

Efter en forespørgsel på Facebook om julen skrev flere til mig privat, at julen for dem endte som det tidspunkt på året, hvor de følte sig allermest ensomme.

Det, der gør ondt i livet
At manglende nære relationer at fejre julen med betød, at man følte sig som fiasko i livet. Når vi sammenligner virkeligheden med glansbilledet, kan vi komme til at gøre os selv og vores liv så små og forkerte. Og fordi mange fortsat lader deres liv blive styret af skam, gemmer vi det væk og deler det ikke med nogen; hvorved skammen får lov til at sidde i mørket og æde sig stor og skæmme vores lys.

I julen ligger rigtig mange mennesker under for alle de slør, vi skaber for os selv, der forhindrer os i at se livet klart, som det er

Jeg glæder mig imidlertid over, at flere dog alligevel er begyndt at åbne mere op for det, der gør ondt i livet. Noget af det, der har skabt mest transformation i mit eget liv, har været, at jeg har lovet mig selv at se mit liv, som det er, mærke alt hvad der er at mærke og forstå, hvad der er at forstå.

Det lyder måske meget enkelt, men tro mig, det har hverken været enkelt eller nemt. Når vi ser, hvad der er at se, ser vi også alt det, vi ville ønske var anderledes. Det gælder både mennesker omkring os, relationer og situationer. I julen ligger rigtig mange mennesker under for alle de slør, vi skaber for os selv, der forhindrer os i at se livet klart og som det er.

Vi tillader os at tro på eventyret, hvor familier er kærlige og vil hinanden det bedste (og det skal siges, at der heldigvis også findes en del af dem). Eventyret hvor kommunikation er let, ægte, ærlig og fra hjertet.

Hvis du har svært ved at tro på det, så tag bare mit ord for det lige nu; du er værd at elske, og du er aldrig alene

Men det er derfor, at jeg får jeg mange henvendelser efter jul. Ikke fordi menneskers liv er forandret, men fordi sløret og juleglimmeret ikke har kunne holde virkeligheden ude. Eller fordi virkeligheden bliver så ekstra svær at acceptere og håndtere i en tid, hvor vi tillader os at drømme om noget andet.

En form for sorg
Vejen udenom (eller snarere igennem) skuffelser/frustration/ked-af-det-hed, handler om at beslutte sig for at se virkeligheden, som den er, men når vi river slørene og håbet væk, konfronteres vi ofte med en form for sorg.

Når vi går igennem den og ikke udenom, finder vi ind til ro og accept. Så vi ikke igen og igen skal skuffes og forundres over, at onkel Hans fortæller krænkende vittigheder, at far brokker sig eller at mor er nervøs og bekymret … eller hvilke mønstre, der nu måtte være i din familie.

Når vi ser virkeligheden, kan vi også tage kærligt vare om os selv og vores egne behov. Du kan beslutte, at du, uanset virkeligheden omkring dig, er nærværende og tro over for den, du er. Du kan sige til og fra. Deri ligger den allerstørste ro og indre styrke.

Det handler om kærlighed
For mig handler julen mest om kærlighed. Vi forventer måske også ekstra af os selv, at vi skal være næstekærlige i julen og tror, at næstekærlighed handler om at indpasse os, ikke dele hvordan vi har det, om at skubbe alt det usagte endnu længere ind under gulvtæppet.

Jeg forstår det så godt – de fleste af os er opdraget til at tro, at dette er den næstekærlige vej. I virkeligheden fungerer det bare ikke sådan. I virkeligheden indeholder alt det, der ikke er transparent, noget ukærligt, der oftere er født af frygt end af kærlighed. Vi søger og leder efter kærligheden uden for os og bliver frustrerede og ked af det, når vi ikke møder det, vi virkelig ønsker os.

Lad i stedet julen være en tid, hvor vi finder hjem i den kærlighed, der bor i os. Jeg tror på, at vi alle kommer af og er kærlighed.

Jeg tror på et kærligt og viist univers, der altid holder os. Jeg ser også, hvordan vi så ofte glemmer det, og i stedet føler os ”ikke-gode nok” og alene. Hvis du har svært ved at tro på det, så tag bare mit ord for det lige nu; du er værd at elske, og du er aldrig alene.

Når vi ser mennesker, som udfordrer os, gennem kærlighed, ser vi endnu klarere, hvordan der også i dem bor et lille barn, som ikke ved hvad, det gør

Jeg ser, at vores manglende egenkærlighed spiller ind på alt andet i vores liv. Det spiller ind på vores relationer, som bliver så tydelige i julen, på vores evne til at turde mærke og melde vores følelser og behov ud, vores tro på at måtte være dem, vi er – uden undskyldninger eller roller.

Så, hvis noget i din juletid er svært, vil jeg invitere dig til at stille dette spørgsmål; hvor i dit liv, kunne du være mere kærlig over for dig selv? Hvor kunne du være mere medfølende over for dig selv?

Min erfaring er, at jo mere egenkærlighed, jo større næstekærlighed, så start med dig selv. Og bliv gerne konkret; hvad skulle du sige, gøre, være mere eller mindre af for virkelig at møde dig selv med kærlighed?

Denne næste lille øvelse, elsker jeg selv, og måske den også kan inspirere dig:
Inden du starter så forsøg at give slip på at tænke dig til et svar. Lad svaret komme til dig.

Gentag sætningen mange gange, så du kan give dig selv lov til at gå i dybden med dit svar. Skriv det evt. ned.

Leg med at gøre denne sætning færdig; når jeg ser mig selv gennem kærlighed, så ser jeg….

Og måske der er mennesker i dit liv, som du kan have brug for at se gennem mere kærlighed. Måske mennesker du skal være sammen med i julen, som du bare ikke har det så nemt med.

Når vi ser mennesker, som udfordrer os, gennem kærlighed, ser vi endnu klarere, hvordan der også i dem bor et lille barn, der ikke ved hvad, det gør. At det måske er identificeret med egne tanker eller historier om hvem de eller du er.

Intet andet. Det betyder ikke, at vi ikke skal melde ud og være autentiske eller at vi skal give køb på vores integritet. Det betyder blot, at vi bliver i stand til at se mere af billedet og får muligheden for at mærke større medfølelse.

Dette – at vi ser os selv og andre gennem kærlighed – kan i sig selv være med til at ændre dynamikken. Og alle mennesker i vores liv, også dem, der trigger os er vores vigtigste læremestre. Kig efter lektien eller gaven, når det er svært. Det giver følelsen af mening og ansvar frem for følelsen af magtesløshed og at være et offer for andre eller livets omstændigheder.

Send kærlighed til dig selv og til alle dem, du elsker i dit liv og send også kærlighed til dem, der har såret dig. Det er ikke muligt at holde vrede eller manglende tilgivelse i vores system, uden at det skader os selv.

For mig handler julen om den smukke lære fra A Course in Miracles; alt er kærlighed eller et kald på kærlighed. Heri ligger den dybeste transformerende visdom, der kan ændre vores verden.

Jeg ønsker alle en nærværende, klar og kærlig jul.

Foto: Miguel Á. Padriñán from Pexels

Kisser Paludan

Spirituel psykolog, forfatter og specialist i selvværd, nærvær, mod og personligt lederskab. Jeg er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Jeg fungerer som mentor, kursusleder, foredragsholder og forfatter. Har podcasten, Soultalk. Jeg er født i 1969, er gift og har to børn. Læs mere om min virksomhed på: www.kisserpaludan.dk