sleepover

Julie Bendtsen: Skødesløse sleepovers

i Liv & Mennesker/USA af
SYDSTATSLIV // KLUMME – At forældre i Sydens USA har et lidt andet syn på at opdrage og passe på deres børn, end vi er vant til i Danmark, gik op for en overrasket Julie Bendtsen, som uforvarende – og måske uansvarligt? I årevis har hun gået stik mod strømmen og tilladt sine børn at overnatte hjemme hos deres venner – da hun fandt en diskussion om ‘sleepovers’ blandt mødrene i den by i det sydlige USA, hvor hun bor.

RALEIGH, NORTH CAROLINA – Min Facebooktidslinje er prydet af forskellige grupper. Der er den fra grundejerforeningen, som fortæller mig om de uinspirerede teenagere, der bryder ind i vores pool om aftenen; der er den fra vores doodle-opdrætter, hvor vi kan følge alle hundens søskende, kusiner og granfætre – og så er der Raleigh Moms Group.

En mor spurgte om råd til at forklare sine to døtre – på 8 og 6 år – hvorfor de ikke måtte have sleepovers, altså overnatninger med venner

Den har knap 15.000 medlemmer og er som regel en ret episk gedemarked-sandwich af vaccinefornægtere og mundbindsditto, og så dem der ville være tryggest ved, at vi bare brændte hele lortet og opland ned og byggede et nyt covidfrit samfund op, hvor den eneste anledning til at være tæt på andre mennesker ville være, når vi skulle mødes ved bålet for at brænde regelbryderne af.

Men i takt med, at 44 ud af 50 amerikanske stater tilsyneladende mener, at de har så meget styr på situationen, at de bare kan lade barudskænkninger, forlystelsesparkåbninger og smittetal tage himmelflugt igen, har også bemeldte Facebookgruppe indset, at corona er ved at være irrelevant at tale om, og andre emner melder sig lige så stille på banen.

Et af dem faldt jeg over i morges.

En mor spurgte om råd til at forklare sine to døtre – på 8 og 6 år – hvorfor de ikke måtte have sleepovers, altså overnatninger med venner.

Til at begynde med tænkte jeg “huh?” og undrede mig lidt, fordi denne mor ikke nævnte, hvorfor de ikke måtte have det. Især fordi der ikke var tale om overnatninger drenge og piger imellem – men piger hos veninder og drenge hos venner.

Jeg gik ud fra, at det måtte handle om Covid-smittefare.

Så kom jeg længere ned i kommentarerne og indså, at det ikke bare var nu, at de ikke måtte. Det var for altid.

Jeg skulle igennem virkelig mange kommentarer med gode råd, før jeg fik en forklaring: “voldtægt”, skrev en anden mor og understregede, at ‘det handler om voldtægt’

Og jeg skulle igennem virkelig mange kommentarer med gode råd, før jeg fik en forklaring: “voldtægt”, skrev en anden mor og understregede, at “det handler om voldtægt.” Og uddybede hvordan “de her ting” sker hos fætre og kusiner, hos tanter, hos bedsteforældre, at familiemedlemmer er nogle af de værste, så sleepovers hos familie kunne heller ikke komme på tale hos hende.

Storebrødre der “viser ting de ikke bør”. For ikke at tale om hele den potentielle katastrofe med det pågældende hjems beboere, der kunne finde på at se ting i tv eller film, der “eksponerede børn for alt for modent indhold”.

Men, understregede hun, det var altså mest risikoen for voldtægt og overgreb, forbuddet handlede om.

Der er i skrivende stund knap 100 svar til det originale indlæg, og jeg vil skyde på, at 90 % af dem erklærer sig enige i aldrig at tillade sleepovers – og hvordan man forklarer sine børn hvorfor.

Meget få sætter spørgsmålstegn ved hele præmissen.

Siden vi flyttede hertil, har vi været meget opmærksomme på, at USA ikke er Danmark.

De første par år kunne det aldrig falde os ind at sende vores børn ud at lege på bagvejen, hvis vi ikke var der – ikke engang i forhaven måtte de være uden opsyn.

Det hele bunder selvfølgelig i en frygt for børnelokkere og pædofile og andre psykopater, som man bare har en ret indgroet følelse af, at der findes flere af her – også relativt set – end i trygge Dannevang

Da vi et par år senere flyttede til et kvarter fyldt med børn, som alle sammen løb rundt og legede uden voksne, udenfor i den lille back alley, der går bag husene,  ændrede det sig lidt.

I begyndelsen gik vi stadig med ud, men som årene er gået og børnene vokset, får de lov til at løbe rundt selv, så længe de er sammen og følger nogle helt klare regler.

Det hele bunder selvfølgelig i en frygt for børnelokkere og pædofile og andre psykopater, som man bare har en ret indgroet følelse af, at der findes flere af her – også relativt set – end i trygge Dannevang.

Sleepover
Bec’s 12th year sleepover party. Foto: Flickr

Men sleepovers? Hos nære venner? Alligevel ….

Vores børn har haft adskillige af dem. En kendsgerning, som gav mig et moments mavekneb, da jeg læste mig igennem alle kommentarerne i den førnævnte Facebookpost.

Er min mand og jeg mega-uansvarlige forældre, når vi uden at blinke har ladet vores børn overnatte hos venner og klassekammerater? Masser af de her mødre havde talt med deres børn om, hvad fremmede voksne kan finde på at gøre ved små børn – detaljer, vi overhovedet ikke har nærmet os med vores.

Det er svært at få øje på svaret selv, når man som vi står midt i en kultur, som efter fem år på den ene side føles meget hjemlig og velkendt, men som på utallige andre sider samtidig føles uendelig fremmed

Har vi været bundnaive og skammeligt skødesløse med vores børns ve og vel og sikkerhed – eller er de knap 100 mødres kommentarer en refleksion af, at amerikanere bare har en tendens til at være en anelse mere paranoide og overbeskyttende?

Det er svært at få øje på svaret selv, når man som vi står midt i en kultur, som efter fem år på den ene side føles meget hjemlig og velkendt, men som på utallige andre sider samtidig føles uendelig fremmed.


LÆS FLERE SYDSTATSKLUMMER FRA JULIE BENDTSEN HER


Topillustration: Sleepover. Foto: Flickr.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Julie Bendtsen, f. 1978
Cand.mag i engelsk og retorik. Et år i Costa Rica, et semester i Amsterdam samt jobs som forlagsredatør, kommunikationskonsulent, journalist og redaktionssekretær.
Siden 2015 bosat i Raleigh, North Carolina, med mand og to børn; bruger helst en del af tiden som SAHM (stay at home mom for de uindviede) på observation og integration, weekendture til Nashville, kunsten at mixe den perfekte margarita og glæden ved en frisktappet IPA indtaget fra tilskuerpladserne ved Carolina Hurricanes’ hjemmekampe (præcovid, naturligvis).

Seneste artikler om Liv & Mennesker