TEATER // ANMELDELSE – Teatret slår håret ud til jul og løsner måske den øverste knap i bukserne oven på julefrokosten. Vi vil gerne i julehumør og scenekunsten leverer. Noget provokerer mere end andet. Platt-Form hylder satiren i Genbrugsjul, mens Crazy Christmas Cabaret takker af efter 44 år med Bond-pastichen Kiss Bang Bang.
På engelsk kan man go out with a bang. Slutte med en stor præstation. Vivienne McKee trumfer den ved at slutte 44 års Crazy Christmas Cabaret tradition med et Kiss Bang Bang. Titlen angiver, hvad vi forventer af enhver god Bond-film, og så nævner vi i øvrigt ikke en copyright-beskyttet britisk agent i hendes majestæts hemmelige tjeneste mere.
I stedet for handler det om James Bondage, agent 006. Han er blevet degraderet efter mislykket mission, men antyder samtidig, at han har problemet med sin digit. Det går ud over hans selvsikkerhed i en sådan grad, at han ikke engang kan udtale sit eget efternavn.
I det hele taget stråler Kiss Bang Bang af en ægte kærlighed til Bond-universet
Og alle ved jo, hvordan en rigtig agent på film præsenterer sig hen over spillebordet i Monte Carlo, mens han tænder en cigaret. I det hele taget stråler Kiss Bang Bang af en ægte kærlighed til Bond-universet samtidig med, at Crazy Christmas Cabaret parodierer det.
Kiss Bang Bang med dansk Bond
Der er så meget stof at tage af – fra den originale Sean Connery-Bond til Daniel Craig-versionen – at de små stikpiller til ret genkendelige tech-milliardærer er henvist til en birolle. Til gengæld er der rift om hovedrollen.
David Bateson, der faktisk har spillet Bondage i flere tidligere Crazy Christmas Cabaret’er, forsøger at blive castet. Ikke mindst på baggrund af sin erfaring som Hitman. Vivienne McKee selv er fristet til at benytte franchisens overdragelse til amerikanske Amazon til at forsøge sig med et kønsskifte på figuren, altså som Jane Blond. Hun ender dog med at foretrække kvinden, der står bag enhver stor agent, M.
Det er britisk silliness af øverste skuffe og måske forklaringen på, hvorfor dette engelsksprogede komedieteater er blevet så kær en tradition
I sidste ende accepterer publikum, der er blevet udnævnt til kollektiv producer, at der ikke er noget i vejen med en dansk Bond … Bondage, så Sebastian Harris løber med hovedrollen. Selv om han i pressede situationer har en tendens til at drømme om en version af sig selv med tydelig skotsk accent (og så får David chancen).
Den store sprog- og bogstavforvirring
Traditionen tro – både Bond-traditionen og Crazy Christmas Cabaret-traditionen – omgiver hovedpersonen sig med et galleri af skurke og lækre damer med dobbelttydige navne. Felon X Fusk (det sidste med dansk udtale), Ivana Sukuoff, Ima Bimbo, Lowjob og selvfølgelig hele MI6-holdet med deres bogstav-koder.
Dette sidste munder ud i en engelsksprogligt elegant sketch, hvor man skal huske, at you lyder som U, why som Y, tea som T. Og når du har fanget den og udbryder I see, får du at vide, at de begge er i Bangkok.
Det er britisk silliness af øverste skuffe og måske forklaringen på, hvorfor dette engelsksprogede komedieteater (for det er hverken en kabaret eller har noget med jul at gøre ud over sæsonen) er blevet så kær en tradition. Vi danskere er stolte af vores engelskkundskaber, og et godt mål for vores mestring af et fremmedsprog er, at vi kan værdsætte humor på det sprog.
Det startede med en fordanskning af den engelske Christmas panto-tradition og har udviklet sig til et unikt dansk fænomen, hvor nye indforståede jokes er blevet føjet til i et samspil med publikum
Med et hold på seks skuespillere ligger en del af komikken i, at de på strategiske tidspunkter skal forlade scenen for at klæde om. Det gælder også Vivienne McKee, som altså her i Kiss Bang Bang for sidste gang optræder som Dr. Van Helsingør (from Elsinore) med grusomme dansk-engelske undersættelser. I dagens anledning for at overbringe nogle af Q’s specielle opfindelser, som hun har in her task.
Crazy Christmas Cabaret gør det på sin måde
Figuren, der første gang dukkede op i den fjerde Crazy Christmas Cabaret, Dracula, i 1986, et godt eksempel på, hvordan showet har udviklet sig gennem årene. Det startede med en fordanskning af den engelske Christmas panto-tradition og har udviklet sig til et unikt dansk fænomen, hvor nye indforståede jokes er blevet føjet til i et samspil med publikum, der per refleks fuldender sætningen, ”listen carefully” med et ”I shall say this only once”. Selv om det efterhånden er en temmelig mosgroet reference.
Derudover modtager the Dame – atter Andrew Jeffers i et spraglet udvalg af overdådige kjoler – som altid en telefonisk hilsen fra dronningen. I rollen som Ms Spendapenny lægger hun i øvrigt ikke blot op til Bondage, men også til publikum. Det betyder, at der inden for handlingens ramme er plads til improvisationer, og hvis nogen taber tråden, så er det bare en del af løjerne.
De inkluderer en del sange, som dels refererer til Bond-universet, dels er mere tilfældige shownumre. Både Katrine Falkenberg (Ivana Sukuoff) og Benjamin Harris har i hvert fald stemmerne til det. Men hele holdet stemmer i og spreder glæden over atter at kunne fjolle med det trofaste publikum.
Vivienne McKee vælger det søde frem for det sure og møder det sidste tæppefald med smil, latter og sang
Kiss Bang Bang fejrer hellere glæden over dette end bærer nag over den bratte afslutning på samarbejdet med Tivoli om Crazy Christmas Cabaret i Glassalen. Undtaget en reference om nydelsen ved behagelige sæder i Bremen og fordelen ved, at der ikke er søjler, der generer udsynet til scenen.
Vivienne McKee vælger det søde frem for det sure og møder det sidste tæppefald med smil, latter og sang. Hun har gjort det på sin måde. Den har tusinder af danskere taget til sig gennem årene. Hun og hendes lille teatertrup London Toast Theatre fortsætter i øvrigt med at sætte andre engelsksprogede forestillinger op.
Platt-Forms Genbrugsjul
Det er ikke svært at finde lighedspunkter mellem Kiss Bang Bang på Bremen Teater og Genbrugsjul på Aveny-T. Både Crazy Christmas Cabaret og Platt-Form har nemlig en trofast fanskare, der sikrer at begge forestillinger er stort set udsolgte. Men helt umuligt er det vist ikke at sikre sig en billet.
Forskellene er lige så indlysende. Sammenlignet med Crazy Christmas Cabaret er Platt-Form de rene børn med blot 12 år på bagen. Men de står på skuldrene af en stærk tradition i dansk underholdningsteater. Trioen Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby minder om en slags uægte barn af Linje 3 og Det Brune Punktum. Og så tillader de sig med Genbrugsjul at stå på skuldrene af deres eget debutshow fra 2013, Hvor er min nissehue mor?
Det er altså først og fremmest for sjov, men det er også intelligent satire
Det med genbrug skal tages med et gran salt. Nogle elementer er blevet fjernet, nyt er føjet til, og der er naturligvis opdateret med aktuelle referencer. Og så kan vi ellers se, hvor godt vi husker 12 år tilbage. Det bliver en indforstået vittighed, at Laus Høybye og Jakob Fauerby prøver at undertrykke en sketch med Mille Lehfeldt, som de føler, at tiden er løbet fra. Det har de nok ret i, men vi får den alligevel.
I alle tilfælde er de en velsyngende trio, der mestrer alle genrer. Sangene er sjove, og det er deres humoristiske småskænderier hele vejen igennem Genbrugsjul også. Det er altså først og fremmest for sjov, men det er også intelligent satire. Her naturligvis med fare for at komme nogen i publikum på tværs.
Sturm und Drang i nisseland
Noget af det blev en smule for woke og venstreorienteret for nogle af de gæster, der havde taget hele pakken med julefrokost og show på Aveny-T. At dømme efter pausesnakken. Nærmest som om de havde overhørt de bemærkninger, satte Platt-Form det selv på dagsordenen efter pausen, og turnerede det med selvironi i anden akt. De er jo også uddannede skuespillere.
Det med genbruget er naturligvis oppe i tiden, og som alle andre virksomheder skamrider Lehfeldt, Høybye og Fauerby temaet om miljøbevidstheden i scenografi og kostumer. De genbruger som nævnt også noget af deres gamle julemateriale, hvor jeg personligt glædede mig som et lille barn til jul til performancegruppen Sturm und Drang (”aus Düsseldorf”), der skælder publikum ud; ”you should be ashamed”.
Det kan være lidt svært at forklare, men sagt med tysk accent og fuldstændig udtryksløst ansigt bliver det utrolig morsomt. Måske hænger det som nævnt sammen med, at vi danskere faktisk er ret gode til engelsk. Vi holder derfor meget af at gøre grin med det, når det er knapt så perfekt.
Her kan vi se en rød tråd mellem Vivienne McKees Bent Van Helsingør, The Julekalenders nisseengelsk og altså Sturm und Drang-engelsk, der får en ekstra dimension med tyske gloser og anti-kapitalistisk selvhøjtidelighed. De tyske performanceartister lader deres overdrevne forargelse vælte ud over publikum, så man næsten overser, at der også her er satirisk brod. Men Platt-Form er jo også uddannede skuespillere.
Så blev det alligevel jul
Overordnet kan man sige, at de indbyrdes uafhængige sketches i Genbrugsjul ikke alle har så meget med julen at gøre. Vi kommer blandt andet omkring parterapi, dansk landbrug, TikTok-trends, Liberal Alliance, skægkræ (og andre invasive arter) og Danmarks Radios Talekor. Sidstnævnte fungerer i sin egen gakkede logik på grænsen til det absurde.
Uanset om det er julen, danskerne eller andet, der står for skud, så leverer de med overskud og stor selvironi
Men selvfølgelig lurer julen derude – selv for Sturm und Drang. I anden akt får vi desuden et musikalsk velklingende julemedley og den store finale, hvor de tre uddannede skuespillere laver en såkaldt improviseret dramatisering af bebudelsen og juleevangeliet. Der er ikke et øje tørt. På grund af lattertårer vel at mærke.
Lehfeldt, Høybye og Fauerby fungerer simpelthen godt sammen. Måske fordi de er uddannede skuespillere, som de understreger. De har fundet deres egen stil. De kender deres materiale. De får deres pointer ud. Uanset om det er julen, danskerne eller andet, der står for skud, så leverer de med overskud og stor selvironi. Og således bliver det alligevel Genbrugsjul på Aveny-T.
Du kan dykke ned i forhistorien til årets Crazy Christmas Cabaret i denne POVcast med Vivienne McKee fra 2022
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og