Japanomania

i Kultur/Danmark/Featured af

Jeg var omkring de 10, da min mor tog mig med til Nationalmuseet i Brede for at se en udstilling om Japan. Den udstilling betog mig på en måde, så jeg siden har haft en nærmest sygelig fascination af det land.

Lige meget hjalp det, at min far, som kæmpede på de allieredes side, fortalte om de vederstyggeligheder, japanerne havde begået gennem tiderne. I min naive verden var det en detalje. Jeg havde brug for at drømme mig væk. Paradoksalt nok måske netop på grund af min fars deltagelse i Anden Verdenskrig, som havde traumatiseret ham i en grad, at hans adfærd til tider var uberegnelig og voldsom.

Jeg har aldrig været i ”solens ophav”, så den lille øbue i Stillehavet, står stadig som det eventyr, jeg venter på at komme til at opleve. Ikke fordi der ikke har været muligheder for at komme derud, og jeg kan jo sådan set bare købe en billet. Men måske er jeg bange for at mytologien tilintetgøres af virkeligheden.

Lige meget hjalp det, at min far, som kæmpede på de allieredes side, fortalte om de vederstyggeligheder, japanerne havde begået gennem tiderne. I min naive verden var det en detalje. Jeg havde brug for at drømme mig væk.

Jeg cyklede gennem København en søndag formiddag. Det er noget, vi ældre mænd af en eller anden grund gør. Min far gjorde det – sådan bare cyklede uden mål og tidspunkter – han skulle være fremme. ”Hvordan skal man ellers opdage ting, man troede ikke eksisterede?”

Og ikke fordi, jeg ikke vidste, at Statens Museum eksisterede, men hvad jeg ikke var klar over var, at de havde en særudstilling om Japans betydning for nordiske og europæiske kunstnere. Og så står man der igen, på Statens Museums særudstillings panoramaer. En lille verden med et bestemt tema. Overskueligt, overkommeligt – man går derfra ikke sulten eller overmæt, men dejligt tilpas.

Japanomania

Jeg er ikke den eneste med den fascination. I anden halvdel af 1800-tallet voksede en vældig begejstring for alt, der er japansk, frem i den vestlige verden. Det er især æstetikken, der har inspireret kunstnerne siden. Vi kender jo alt til japansk historie i dag: Samuraierne, kejserne og deres besynderlige skikke og måder at lave te på. Men vi skal altså helt frem til 1850’erne, før Europa får adgang til handel med japanerne og dermed også indblik i deres kunstneriske evner. Japanerne stod for detaljen og det meditative. Mikrokosmos, hvor det forenklede og dekorative, gav plads til at komme helt tæt på fugle, fisk, insekter, blomster og ja, selv grene.

     

Forside, Le Japon Artistique no14,  no20 og no24 1889/90. Designmuseum Danmark, Biblioteket. Foto: Pernille Klemp.

Japanisme blev om ikke direkte til en kunstretning så dog et begreb, første gang introduceret af den franske kunstkritikker Phillipe Burty. Japanisme bruges altså om vestlig kunst, der har indarbejdet kunstneriske greb fra japansk billedkunst og kunsthåndværk. Men som Yoichi Nagashima, forfatter og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, udtrykker det:

”Japanismen havde kun taget, hvad dens dyrkere selv havde brug for. Japanismen var et citat, en begrænset, men kreativ oversættelse – med de uundgåelige misforståelser der altid følger med oversættelser”. Det var altså inspiration fra Japan – og ikke en autentisk beskrivelse af den japanske kultur.

L.A. Ring I havedøren. Kunstnerens hustru. 1897. Olie på lærred. 198,5 x 153,2 cm. Statens Museum for Kunst, © SMK Foto

”Japanismen vokser ud af de store verdensudstillinger i de europæiske hovedstæder fra 1867 og frem og ses for alvor i Norden på den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888. Den japanske idérigdom siver ind i europæisk kunst og er med til at forny den vestlige æstestik. Kunstnerne og samlerne får øjnene op for japanske træsnit kaldet UKIYO-E – billeder fra den flydende verden – for de grafiske mangabøger, for lakarbejder og keramik. På billedkunstens område bliver indflydelsen afgørende for impressionismen, og japanismen får stor betydning for europæisk design og arkitektur”.

Jeg kan kun sige: Op på cyklen og af sted med dig, inden denne fantastiske udstilling slutter april 2017.

Det var især enkeltheden og den meditative ro, der altså prægede de japanske værker, der inspirerede de danske og nordiske kunstnere. Se på vores egne Helene Schjerfbeck og Vilhelm Hammershøi, og du vil finde mange japanske træk og detaljer. Hammershøi ser nærmest ud til at forgude de tomme flader og den intense brug af sorte, grå, brune og hvide nuancer.

Vilhelm Hammershøi. Træstammer, Arresødal, Frederiksværk 1904. Olie på lærred. 58,8 x 80,7 cm. Statens Museum for Kunst © SMK Foto
Helene Schjerfbeck. Folkeskolepige II (Pige i sort). 1908. Olie på lærred. 71 x 40,5 cm. Herman and Elisabeth Hallonblad Collection, Finnish National Gallery / Ateneum Art Museum. Foto: Finnish National Gallery/Hannu Aaltonen.

Der er masser af eksempler på japansk-inspireret nordisk og europæisk kunst. Malerier, grafik og keramik, det hele i en udstilling der selv udlever japanismen ved sin enkelthed, overskuelighed og skarpe kanter. Æstetikken er i top, og det er en nydelse at gå rundt i en lysopsætning, der kæler for værkerne i stor respektfuldhed og kærlighed.

Jeg kan kun sige: Op på cyklen og af sted med dig, inden denne fantastiske udstilling slutter april 2017.

Kilde: Statens Museum for Kunst
Topfoto: Katsushika HokusaiDen store bølge i Kanagawa (Den store bølge). ca. 1830-32. Træsnit. 25,9 x 38,5 cm. Honolulu Museum of Art, Gift of James A.Michener, 1955 (13695). Statens Museum for Kunst © SMK Foto

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Kultur