Jeg var omkring de 10, da min mor tog mig med til Nationalmuseet i Brede for at se en udstilling om Japan. Den udstilling betog mig på en måde, så jeg siden har haft en nærmest sygelig fascination af det land.
Lige meget hjalp det, at min far, som kæmpede på de allieredes side, fortalte om de vederstyggeligheder, japanerne havde begået gennem tiderne. I min naive verden var det en detalje. Jeg havde brug for at drømme mig væk. Paradoksalt nok måske netop på grund af min fars deltagelse i Anden Verdenskrig, som havde traumatiseret ham i en grad, at hans adfærd til tider var uberegnelig og voldsom.
Jeg har aldrig været i ”solens ophav”, så den lille øbue i Stillehavet, står stadig som det eventyr, jeg venter på at komme til at opleve. Ikke fordi der ikke har været muligheder for at komme derud, og jeg kan jo sådan set bare købe en billet. Men måske er jeg bange for at mytologien tilintetgøres af virkeligheden.
Lige meget hjalp det, at min far, som kæmpede på de allieredes side, fortalte om de vederstyggeligheder, japanerne havde begået gennem tiderne. I min naive verden var det en detalje. Jeg havde brug for at drømme mig væk.
Jeg cyklede gennem København en søndag formiddag. Det er noget, vi ældre mænd af en eller anden grund gør. Min far gjorde det – sådan bare cyklede uden mål og tidspunkter – han skulle være fremme. ”Hvordan skal man ellers opdage ting, man troede ikke eksisterede?”
Og ikke fordi, jeg ikke vidste, at Statens Museum eksisterede, men hvad jeg ikke var klar over var, at de havde en særudstilling om Japans betydning for nordiske og europæiske kunstnere. Og så står man der igen, på Statens Museums særudstillings panoramaer. En lille verden med et bestemt tema. Overskueligt, overkommeligt – man går derfra ikke sulten eller overmæt, men dejligt tilpas.
Japanomania
Jeg er ikke den eneste med den fascination. I anden halvdel af 1800-tallet voksede en vældig begejstring for alt, der er japansk, frem i den vestlige verden. Det er især æstetikken, der har inspireret kunstnerne siden. Vi kender jo alt til japansk historie i dag: Samuraierne, kejserne og deres besynderlige skikke og måder at lave te på. Men vi skal altså helt frem til 1850’erne, før Europa får adgang til handel med japanerne og dermed også indblik i deres kunstneriske evner. Japanerne stod for detaljen og det meditative. Mikrokosmos, hvor det forenklede og dekorative, gav plads til at komme helt tæt på fugle, fisk, insekter, blomster og ja, selv grene.
Forside, Le Japon Artistique no14, no20 og no24 1889/90. Designmuseum Danmark, Biblioteket. Foto: Pernille Klemp.
Japanisme blev om ikke direkte til en kunstretning så dog et begreb, første gang introduceret af den franske kunstkritikker Phillipe Burty. Japanisme bruges altså om vestlig kunst, der har indarbejdet kunstneriske greb fra japansk billedkunst og kunsthåndværk. Men som Yoichi Nagashima, forfatter og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, udtrykker det:
”Japanismen havde kun taget, hvad dens dyrkere selv havde brug for. Japanismen var et citat, en begrænset, men kreativ oversættelse – med de uundgåelige misforståelser der altid følger med oversættelser”. Det var altså inspiration fra Japan – og ikke en autentisk beskrivelse af den japanske kultur.
”Japanismen vokser ud af de store verdensudstillinger i de europæiske hovedstæder fra 1867 og frem og ses for alvor i Norden på den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888. Den japanske idérigdom siver ind i europæisk kunst og er med til at forny den vestlige æstestik. Kunstnerne og samlerne får øjnene op for japanske træsnit kaldet UKIYO-E – billeder fra den flydende verden – for de grafiske mangabøger, for lakarbejder og keramik. På billedkunstens område bliver indflydelsen afgørende for impressionismen, og japanismen får stor betydning for europæisk design og arkitektur”.
Jeg kan kun sige: Op på cyklen og af sted med dig, inden denne fantastiske udstilling slutter april 2017.
Det var især enkeltheden og den meditative ro, der altså prægede de japanske værker, der inspirerede de danske og nordiske kunstnere. Se på vores egne Helene Schjerfbeck og Vilhelm Hammershøi, og du vil finde mange japanske træk og detaljer. Hammershøi ser nærmest ud til at forgude de tomme flader og den intense brug af sorte, grå, brune og hvide nuancer.
Der er masser af eksempler på japansk-inspireret nordisk og europæisk kunst. Malerier, grafik og keramik, det hele i en udstilling der selv udlever japanismen ved sin enkelthed, overskuelighed og skarpe kanter. Æstetikken er i top, og det er en nydelse at gå rundt i en lysopsætning, der kæler for værkerne i stor respektfuldhed og kærlighed.
Jeg kan kun sige: Op på cyklen og af sted med dig, inden denne fantastiske udstilling slutter april 2017.
Kilde: Statens Museum for Kunst
Topfoto: Katsushika Hokusai. Den store bølge i Kanagawa (Den store bølge). ca. 1830-32. Træsnit. 25,9 x 38,5 cm. Honolulu Museum of Art, Gift of James A.Michener, 1955 (13695). Statens Museum for Kunst © SMK Foto
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
