MINKSAGEN // ANALYSE – Embedsmænd består, mens ministre forgår, plejer man at sige, når politiske skandaler bliver oprullet. Men i tilfældet minksagen kan det meget let vise sig at blive omvendt.
Fødevareministeriets fhv. departementschef Henrik Studsgaard har været inkompetent i alle vigtige minkbeslutninger. Muligvis er der tale om direkte pligtforsømmelse. Den eneste grund til, at han stadig fungerer som departementschef på Slotsholmen er angiveligt, at han skal gemmes som prygelknabe den dag, Minkkommissionen afleverer sin rapport.
Efter afhøringerne i de to sager står det nemlig lysende klart, at topembedsmænd enten har været bevidst føjelige i forhold til deres minister eller fagligt inkompetente, hvilket ikke fritager dem for ansvar
Når Rigsretssagen mod Støjberg og dernæst Minksagen er overståede, vil der uundgåeligt komme et efterspil i forhold til flere af de implicerede embedsmænd. Efter afhøringerne i de to sager står det nemlig lysende klart, at topembedsmænd enten har været bevidst føjelige i forhold til deres minister eller fagligt inkompetente, hvilket ikke fritager dem for ansvar.
Det er for tidligt at fælde en dom over Støjberg, lige som det også er alt for tidligt at fælde ”dom” over Mette Frederiksen og Mogens Jensen i Minksagen. Fælles for de to sager er alligevel, at det allerede er slået fast, at der er sket ulovligheder. I Støjbergsagen blev eksisterende love og internationale regler direkte brudt, mens det i Minksagen blev besluttet at nedslagte 15 mio. mink velvidende, at Fødevareministeriet ikke havde fået det fornødne lovgrundlag på plads.
Actioncard med mafiosisk ordlyd
Det har givet oppositionen blod på tanden. De kræver Mette Frederiksens hoved på et fad, og vil måske gå endnu videre ved også at stille rigspolitichef, Thorkild Fogde, til ansvar samt flere ledende embedsmænd.
Det vil i givet fald kunne få enorm symbolsk betydning. De blå partier vil udstille Mette Frederiksens magtfuldkommenhed og hendes solide greb om det, som på moderne dansk kaldes ”Deep State”. Men der er langt derhen. Minkkommissionen har netop fået til opgave også at inddrage Rigspolitiets berømte actioncard med den mafiosiske ordlyd i tilfælde af, at minkavlerne ikke frivilligt ville aflive deres mink efter regeringens beslutning:
“Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
En sætning, der nok aldrig vinder en kommunikationspris, men trods alt ikke er retsstridig. Det mener advokat Anders Guldager i hvert fald, som for nyligt afleverede en undersøgelse på omkring 400 sider af actioncardet.
Aldrig antydningen af tvivl i Studsgaards ministerium
I Rigsretten er fem topembedsmænd i knibe, hvis Støjberg dømmes. Det tragikomiske i den sag er, at flere af dem på det kraftigste advarede imod en ulovlig adskillelse af unge asylpar. Dertil kommer, at de embedsmænd, der spillede hovedrollerne i hele miseren; nemlig fhv. departementschef Uffe Toudal, udlændingestyrelsens fhv. direktør, Henrik Grunnet og Støjbergs tidligere spindoktor, Marc Thorsen, alle er sikre på at gå fri for videre tiltale, da de har forladt statens tjeneste.
I Minksagen er vi slet ikke kommet så langt. Der har kun været seks afhøringsdage, og samlet skal lidt over 60 vidner igennem Retten på Frederiksberg. Hertil kommer et hidtil ukendt antal vidner i forbindelse med udvidelsen af kommissoriet til også at indeholde politiets actioncard.
Men trods den spæde start står det allerede lysende klart, at Fødevareministeriets fhv. departementschef, Henrik Studsgaard, ikke har været sin opgave voksen.
Deres besked var klar. De havde ikke lovhjemmel til at lægge minkerhvervet i dvale eller lukke erhvervet og slet ikke til at nedslagte alle raske mink. Det vidste Henrik Studsgaard
Hans ministerium og styrelser har lige siden, man opdagede de første covid-smittede farme i midten af juni – og da smitten kom kraftigt tilbage i september – arbejdet på modeller, der dels skulle løse det akutte smitteproblem og dels skulle se på langsigtede løsninger for minkerhvervet.
Der har aldrig været antydningen af tvivl i Studsgaards ministerium. Det er lovteknisk problematisk at aflive raske mink. Fødevareministeriet hang da også i håndbremsen op til beslutningen den 1. oktober om at lægge en ring på 7,8 km. rundt om smittede farme og inden for denne zone nedslagte alle raske mink.
Fødevarestyrelsen fandt dog til sidst hjemlen i paragraf 30 i Lov om ophold af Dyr, men siden rystede Fødevareministeriet og styrelsen ikke på hænderne.
Deres besked var klar. De havde ikke lovhjemmel til at lægge minkerhvervet i dvale eller lukke erhvervet og slet ikke til at nedslagte alle raske mink. Det vidste Henrik Studsgaard, og det vidste man også i Sundheds, – Finans,- Justits,- og Erhvervsministeriet helt op til afdelingschefniveau – og måske også højere op, fremgår det af notater sendt mellem ministerierne.
”Læg jer fladt ned, og rul rundt”
Desværre for de blodtørstige i oppositionen er der endnu ikke en rygende pistol, der beviser, at Statsministeriet og statsministeren lå inde med samme viden. Vi ved dog, at der var en meget stor utålmodighed med nedslagtningstempoet hos ministeriets magtfulde departementschef, Barbara Bertelsen. På et møde den 30. september er hun indirekte citeret for at ville ”sende militæret ind og gasse alle mink i aften”.
Det er sandsynligvis sagt med et glimt i øjet – for under alle omstændigheder ville en sådan handling have omdannet Danmark til en militærstat overnight – men citatet afspejler klart en utilfredshed med Fødevareministeriet og hastigheden med at få slået de smittede minkbesætninger ned.
En utilfredshed som Barbara Bertelsen også senere demonstrerede i en lind strøm af sms’er til Henrik Studsgaard i dagene op til den famøse mink-beslutning den 3. november og ikke mindst den 9. november, efter daværende fødevareminister Mogens Jensen havde turneret med en kommunikation, der skubbede statsministeren foran sig, og som Barbara Bertelsens mente risikerede at koste hele regeringen livet.
Det er Statsministeriets opfattelse, at de enkelte fagministerier bærer ansvaret for, at regeringens beslutninger bliver lovligt implementeret. Det er en opfattelse, der i sidste ende kan blive Mette Frederiksens redningskrans
”Læg jer fladt ned, og rul rundt,” lød blot en af hendes lidet smigrende sms’er til sin kollega i Fødevareministeriet. Et klart signal om, at det er Statsministeriets opfattelse, at de enkelte fagministerier bærer ansvaret for, at regeringens beslutninger bliver lovligt implementeret. Det er en opfattelse, der i sidste ende kan blive Mette Frederiksens redningskrans, hvis folketinget er enigt.
Barbara Bertelsen har helt klart åbnet for en ny diskussion af, hvor langt embedsmænd kan gå i deres politiske ageren, og det sidste ord er næppe sagt i den sag. Direkte ulovligheder eller pligtforsømmelser er det dog meget svære at få øje på. Måske tværtimod et julegratiale fra Mette Frederiksen for at levere Mogens Jensen som det første offerlam.
En beklagelig fejl
Værre ser det umiddelbart ud for Henrik Studsgaard. Der var næppe en bonus i 2020. Han vidste eksplicit, at det var ulovligt at nedslagte alle mink, men da beslutningen blev truffet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, var lovspørgsmålet med hans egne ord ikke ”top of mind”. En undladelsessynd, der har kastet regeringen ud i det nuværende morads, og som i værste fald kan få vidtrækkende konsekvenser for regeringen.
Henrik Studsgaards forsømmelse kunne dog med lethed være reddet. Regeringer tager ofte beslutninger, der mangler lovhjemmel, men så er det efterfølgende op til embedsmændene at få forberedt de nødvendige love inden beslutningerne implementeres, effektueres og kommunikeres til de involverede parter.
Ordet ”skal” optræder 25 gange i brevet, og Henrik Studsgaard og direktør Hanne Larsen måtte fire dage efter krybe til korset og rette brevet, så det tydeligt fremgik, at det var frivilligt
Det skete bare ikke her. I stedet sendte Fødevarestyrelsen den 6. november et brev ud til landets minkavlere med påbud om at begynde at slå deres mink ned. Ordet ”skal” optræder 25 gange i brevet, og Henrik Studsgaard og direktør Hanne Larsen måtte fire dage efter krybe til korset og rette brevet, så det tydeligt fremgik, at det var frivilligt for minkavlerne om de ville begynde nedslagtningen.
En beklagelig fejl, siger de i dag, men skaden var sket. Regeringens beslutning nåede at blive effektueret i fire dage uden den nødvendige lov var på plads.
En brøler af rang, som Henrik Studsgaard bærer det administrative ansvar for, og som Mogens Jensen bar det politiske ansvar for, og som han betalte prisen for med sin afgang den 18. november. En afgang, som han bed i sig, men hvor hans bitterhed klart kom til udtryk i et brev, hvori han lod forstå, at han følte sig dårligt rådgivet. Det kan kun læses som en stærk kritik af Henrik Studsgaard.
Foreløbigt har alle embedsmænd overlevet skandalen. Studsgaard er i dag departementschef i Miljøministeriet, hvilket han sandsynligvis kun er, fordi han forstod at vende den anden kind til, da Barbara Bertelsen delte verbale lussinger ud i sine sms’er.
Men spørgsmålet er, om ikke det er på lånt tid. Statsministeren har brug for en eller flere prygelknaber, når Minkkommissionen afleverer sin rapport om et års tid. Her vil flasken med statsgaranti pege på Henrik Studsgaard og måske flere embedsmænd. Men måske også på Mette Frederiksen. Det vil tiden vise.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
