JAPAN // DEBAT – Japan har endelig sprunget en historisk barriere. En kvinde i landets øverste embede. Det burde være en festdag. Men i stedet står vi med et paradoks: Sanae Takaichi repræsenterer alt det, Japan burde lægge bag sig, mener Louise Sparf.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sanae Takaichi er ikke et brud med fortiden. Hun er fortiden. Et levende ekko af den industrielle tidsalders arbejdsetos: knokl mere, sov mindre, pres citronen, til den er helt tør.
Det er ironisk på grænsen til det absurde, når man tænker på, at netop Japan gav verden begrebet karoshi: død af overarbejde.
Et ledelsesideal fra industrisamfundet
Takaichi har flere gange sagt, at japanerne skal arbejde mere, længere og hårdere. At nationens problemer ikke skyldes en undertrykkende arbejdskultur, men for få arbejdstimer. Det lyder som noget fra en fabriksdirektørs håndbog i 1930’erne, ikke som visionen fra en moderne statsleder.
For Japan er allerede et af de lande i verden, hvor mennesker slider sig selv op hurtigere, end produktiviteten overhovedet kan følge med. Det er et land, hvor folk sover stående i metroen.
Hun er den slags kvindelige leder, patriarkatet foretrækker: en kvinde, der ikke laver ballade
Hvor unge kollapser på kontoret. Hvor overarbejde ikke er undtagelsen, men strukturen. At påstå, at løsningen er mere arbejde, er som at anbefale en dehydreringstruet maratonløber at løbe hurtigere.
Tiden går baglæns i Japan
Når jeg skriver, at Takaichi er “mere maskine end menneske”, er det ikke for at reducere hende som person, men for at beskrive et ledelsesideal, der ikke længere hører hjemme i et moderne samfund.
Hun bærer et syn på mennesker, hvor værdien primært måles i output:
– hvor mange timer man arbejder
– hvor meget man ofrer
– hvor lidt man sover
En leder, der tænker i hårdt arbejde frem for udvikling.
I disciplin frem for trivsel.
I kontrol frem for kapacitet.
Og i et land, hvor fødselsraterne styrtdykker, hvor unge brænder ud før de fylder 30, og hvor innovationen halter, er dette ikke bare et forældet menneskesyn. Det er direkte skadeligt.
At gå tilbage til industrialiseringens arbejdsidealer er at skrue tiden baglæns.
Den første kvinde, men ikke en forandringskvinde
Det gør det ikke bedre, at Takaichi heller ikke repræsenterer et gennembrud for japanske kvinder. Hun er eksplicit ikke-feminist. Hun udfordrer ikke de systemer, der har holdt kvinder ude. Hun bryder glasloftet for derefter at stille sig pænt til rette på den gamle patriarkalske hylde.
En leder, som de konservative kræfter trygt kan læne sig op ad, netop fordi hun ikke vil ændre hverken arbejdskulturen eller ligestillingen. Hun er den slags kvindelige leder, patriarkatet foretrækker: en kvinde, der ikke laver ballade.
Det virkelig tragiske er, at Japan – måske mere end noget andet land – har brug for en leder, der tør være lidt aktivistisk og gentænke arbejdslivet radikalt. Men i stedet har de fået en leder, der genopliver en arbejdsetik, der allerede har kostet tusindvis af japanere livet.
Hurra, men også: Øv
Så ja, hurra. Det er historisk, at Japan endelig har fået en kvindelig statsminister. Men det er også et historisk antiklimaks.
Japan har fået en kvinde i toppen. Men det, de i virkeligheden mangler, er en leder, der sætter mennesket over maskinen. En leder, der tager kampen op mod en arbejdskultur, der bogstaveligt talt slår mennesker ihjel.
En leder, der tør vise, at det mest moderne, en nation kan gøre, ikke er at arbejde mere, men at arbejde klogere.
Alt, hvad vi ved om fremtidens arbejdsmarked, peger mod:
- Innovation kræver hvile.
- Trivsel skaber kvalitet.
- Søvn øger performance.
- Balance øger loyalitet.
Japan har fået en kvinde i det øverste embede.
Nu mangler de bare en ny tidsalder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og