Hverdagsdansk: Hvad nu, hvis vi holdt op med at optimere?

af i Debat & Klummer/Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Hvad mon der vil ske, hvis landets største arbejdspladser sletter alle forekomster af ordet ”optimere” i deres årsrapporter og bruger ordene ”moderat, balanceret og passende” i stedet for? Vil vi mon få bedre arbejdspladser og gladere ansatte? Det spekulerer idéhistoriker Mette Bærbach Bas over i denne lørdagsklumme.

Nu, hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg gerne slå et slag for det moderate. Lad mig slå fast med det samme: Moderat er ikke det samme som middelmådig. Middelmådig har i mine ører en negativ klang af noget, der er halvdårligt, eller som ligger under gennemsnittet. Moderat handler til gengæld om at holde sig inden for det rimelige og det passende. Vi taler altså netop ikke om at bryde grænserne for, hvad der er menneskeligt muligt, men derimod at stræbe efter en pragmatisk og midtsøgende position. Skabe balance, om man vil.

Hvorfor nu det? Når vi jo alle ved, at vi skal optimere og forbedre og øge udbyttet og overgå resultaterne fra sidste år?

Fordi vi alle også ved, at tidens optimeringstrang er skyld i stressede medarbejdere, der ikke har tid til at trække vejret ned i maven, men løber rundt som jagede dyr for at nå denne måneds KPI’er. (KPI står for ”Key Performance Indicator” og anvendes alt for ofte som et torturmiddel af virksomheder over for ansatte til at måle og øge deres præstation.)

Hvem er det egentlig, der siger, at man kun kan vækste ved at optimere, effektivisere og udnytte ethvert potentiale?

Hvordan mon stemningen ville være på de KPI-hjemsøgte arbejdspladser, hvis man begyndte at skabe balance frem for at øge resultatet? Hvis man ønskede en moderat udvikling frem for en optimal? Det skal jeg sige dig. Så ville virksomhedernes årsrapporter se helt anderledes ud.

Et uddrag af Ringkøbing-Skjern Kommunes årsrapport for 2017 ville lyde sådan her:

“Derfor er der etableret et tværfagligt samarbejde mellem erhvervscenteret, uddannelsescentret og kommunen med det formål at være behjælpelig med at optimere moderere ressource- og energiforbruget på virksomhederne.”

Tænk, om man ville moderere ressourcerne i stedet for at optimere dem. Det giver plads til alternative veje. Optimering af ressourcerne handler om maksimal udnyttelse, men at moderere dem – efterlader det ikke plads til at reflektere lidt over ressourcernes beskaffenhed, og hvad der er mest hensigtsmæssigt?

Et citat fra Novo Nordisks årsrapport fra 2017 ville lyde sådan her:

”NN påpeger, at tidlig diagnose og optimal balanceret behandling er meget vigtig for den fremtidige sundhed og velbefindende hos børn med vækstforstyrrelser.”

Hvis vi begyndte at tale om en balanceret tilgang til sundhed og ikke blot en optimal, vil vi så ikke give plads til hele mennesket, og ikke blot effektiviteten af den specifikke medicinske behandling?

Der er også et fin eksempel fra DSB’s årsrapport fra 2918:

Optimal Passende transformation frem mod førerløse S-tog”

Jeg vil til enhver tid foretrække, at transformationen mod førerløse S-tog bliver passende og gennemtænkt frem for optimal og måske forhastet.

Hvem er det egentlig, der siger, at man kun kan vækste ved at optimere, effektivisere og udnytte ethvert potentiale? Man kan da komme lige så langt ved en rimelig og passende indsats leveret konsekvent over et langt tidsrum. Det er i virkeligheden den mest bæredygtige strategi af alle.

Gad vide, hvad der ville ske, hvis idealet om en “moderat, vedholdende indsats” vandt indpas på Danmarks største arbejdspladser? Mit gæt er, at vækstkurven vil stige støt, fordi det ville give færre stressrelaterede sygemeldinger og mere arbejdsglæde.

#ModerateLiving


Foto: Wikimedia Commons.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Debat & Klummer