TAIWAN // VALGOPTAKT – Kort før valget i Taiwan 13. januar har den kinesiske leder, Xi Jinping, gentaget, at “genforeningen af Taiwan og Kina er en historisk uundgåelighed”. Tidligere har Xi understreget, at det “om nødvendigt kan blive med brug af magt”. Ikke underligt, at valget i Taiwan følges med særlig spænding – og frygt – verden over.
Siden Taiwan i 1992 blev et demokrati, har forholdet til Kina stået øverst på dagsordenen. De sidste otte år har det mest Kina-kritiske parti, Democratic Progressive Party (DPP), styret landet med den kvindelige præsident, Tsai Ing-wen, i spidsen.
Partiet har haft medvind, ikke mindst fordi et flertal af taiwanerne har set kritisk på, hvordan Kina er løbet fra løfterne til borgerne i Hong Kong og undermineret retsstaten og de demokratiske rettigheder.
Med Xi Jinpings hyppigere og mere markante trusler er Taiwan i risiko for at blive en kommende konfliktzone i en urolig verden
Men ifølge reglerne kan Tsai ikke genvælges efter de to valgperioder. Og der er, helt generelt, nok også gået lidt “metaltræthed” i hendes parti. Derfor er udfaldet af valget 13. januar til både parlament og ny præsident meget vigtigt for Taiwan, men også svært at forudsige.
De to oppositionspartier – det nationalistiske Kuomintang (KMT) og et nyt borgerligt parti, Taiwan People’s Party (TPP) – afviser også udsigten til styring fra Beijing. Men i modsætning til regeringspartiet vil de gå meget langt i forsøget på at nå kompromiser med Kina.
Meningsmålinger
Den enlige TV-debat og de sidste meningsmålinger viser et tæt løb mellem de tre præsidentkandidater.
Det har præget valgkampen, at de tre kandidater er klar over, at med Xi Jinpings hyppigere og mere markante trusler er Taiwan i risiko for at blive en kommende konfliktzone i en urolig verden.
De har forsøgt at vise, at de hver især vil være de bedste til at sikre stabiliteten tværs over det 130 km brede stræde, der skiller Taiwan og Kina.
De tre partier
Af de tre partier er DPP og Kuomintang de gamle og etablerede partier og modstandere.
Den nuværende vicepræsident, (William) Lai Ching-te, fører valgkamp for at fortsætte DPP’s styre og den kritiske holdning til Beijing med et slogan om, at det er et valg mellem “diktatur og demokrati”.
Hos Nationalistpartiet Kuomintang (KMT) er Hou-Yu-ih præsidentkandidat med budskabet, at forholdet til Kina handler om “Fred frem for Krig”. KMT har sine historiske rødder i Kina (før Folkerepublikken) og er partiet med de gode forbindelser og hyppige besøg til Kina.
Det tredje parti, Taiwan People’s Party (TPP), er dannet af Ko-Wen-je, tidligere borgmester i hovedstaden Taipei. Et nyt borgerligt midterparti, der fremstiller sig som pragmatisk og mindre ideologisk end de to gamle partier.
De to borgerlige partier havde ellers besluttet en fælles opstilling for at kunne vinde over DPP. Men for godt en måned siden måtte de opgive samarbejdet, da de på et meget pinligt direkte transmitteret pressemøde måtte gå hver til sit.
Det har skabt en valgkamp, der kan ende med, at DPP fortsætter på præsidentposten, men mister flertallet i parlamentet til de to mere borgerlige – og mere Kina-kompromissøgende – oppositionspartier.
Hvad siger Kina
Kina er mere end bare “elefanten i rummet”. Den er i vandet, i luften, på jorden, ja, overalt. Beijing har en klar holdning til både Taiwans situation og valgkamp. De opfatter Taiwan som en løsrivelsesprovins, der skal genforenes med Kina.
Genforeningen med Kina er den største politiske skalp, Xi Jinping kan hente. Derfor er både retorikken og de fysiske muskler styrket
Første mål er at få fjernet DPP fra magten. Her har Kina et arsenal af muligheder, fra militære trusler til angreb på politikere, hvor kandidater fra DPP konsekvent kaldes for separatister.
Hertil kommer, at kineserne til fulde udnytter troldefabrikkernes IT og AI-muligheder for at misinformere og skabe mistillid og angst på Taiwan.
Næste skridt vil være at indlede tilnærmelse med et tilbud til Taiwan om en model, der ligner den fra Hong Kong: “et land, to systemer”.
For Xi Jinping er utålmodig. Han vil opnå, hvad der ikke lykkedes for Mao: at få Taiwan genforenet med Kina; den største politiske skalp, han kan hente. Derfor er både retorikken og de fysiske muskler styrket.
Bliver der krig?
Kina har markant øget det militære pres på Taiwan. Jetfly, droner og op til valget også “vejrballoner” fylder det taiwanske luftrum, mens den kinesiske flåde dagligt tester Taiwans årvågenhed og forsøger at udmatte øens forsvar.
Det stigende pres betyder dog ikke, at vi nærmer os en krigssituation. Militæreksperter tvivler på, at Kina er parat til en invasion af Taiwan de næste 3-4 år. Den militære optrapning skal snarere ses som led i den langsigtede plan: at udmarve og underminere både befolkningens og militærets vilje og evner.
En taktik, der er lykkedes i Hong Kong, med undertrykkelsen af uighurerne i Xinjiang provinsen og meget synligt i Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav.
Indenrigspolitik
Forholdet til Kina fylder det meste i valgkampen. For meget, mener især mange unge, der peger på basale problemer, som trænger til løsninger. Huspriserne er steget markant i byerne og gør det svært for de unge at komme ind på boligmarkedet.
Lønningerne i mindre virksomheder er generelt meget lave – og inflationen æder de fleste lønstigninger. Taiwan har også et stigende antal ældre, men ingen velfungerende ældrepleje, ligesom kløften mellem rig og fattig bliver dybere.
Betydning for verden – og for os
Men uanset hvem der vinder valget – om DPP får endnu fire år, eller det bliver oppositionspartierne, der kommer til – vil konsekvenserne kunne mærkes i det for tiden ret anstrengte forhold mellem Kina og USA.
En sejr til DPP, der giver partiet opbakning til mere selvstyre, vil gavne USA, der vil blive styrket i det geopolitiske spil mod Kina om magten i regionen.
Hvis magten i Taiwan flytter til Kuomintang (KMT), vil det stabilisere forholdet mellem Kina og Taiwan og øge de økonomiske og politiske bånd – og starte en proces mod tættere samarbejde og større kinesisk indflydelse i Taiwan.
Men valget får også betydning over hele verden, fordi Taiwan er en teknologisk højborg, der med Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. i spidsen producerer broderparten af verdens halvledere.
I tilfælde af fx handelsblokader kan det få store konsekvenser for de globale teknologiske forsyningslinjer.
OPDATERING / EFTERSKRIFT, 17. januar 2024:
Valget endte som forventet med en sejr til DPP-kandidaten, (William) Lai Ching-te, der med 40 pct. af stemmerne fik 7 pct. flere end nærmeste konkurrent, Hou Yu-ih fra nationalistpartiet Kuomintang (KMT). Derimod får den kommende præsident ikke et flertal i parlamentet, hvad der kan hæmme målet om større selvstyre på Taiwan.
DPP´s tredje præsident-valgsejr i træk er en kæmpe begmand til Kina, der kalder Lai Ching-te for en separatist – og op til valget og nu også efter – har gentaget, at Taiwan er en kinesisk løsrivelsesprovins, der skal tilbage til Kina. Basta. Men det kan godt være de voldsomme retoriske og fysiske trusler mod Taiwan fra kinesisk side (endnu en gang) har givet bagslag. Et stigende antal taiwanere, især de unge, føler sig i dag først og fremmest som taiwanere, og ikke som de ældre generationer, som kinesere. Men vi må nok vente med at se de kinesiske reaktioner omkring 20. maj, når den nye præsident og hans vicepræsident, Hsiao Bi-khim, tiltræder.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
