
TYRKIET EFTER JORDSKÆLVET // REPORTAGE – Jordskælvene, der i massevis har ramt Tyrkiet og Syrien siden begyndelsen af februar, påvirker titusindvis af mennesker og har sendt en hvirvelvind af rørelse gennem store dele af verdenssamfundet. Fire ofre fortæller om deres personlige oplevelser fra dagen, hvor det sydlige Tyrkiet styrtede i grus.
GAZIANTEP – Under en teltdug i byen Gaziantep i det sydlige Tyrkiet sidder en mor med sine tre børn. Kulden rusker i teltet. Tårevædet kysser hun sine børn, mens de trøster hende. Familien kommer fra en nærliggende by og bor nu midlertidigt sammen med 400 andre i en teltlejr på et stadion.
Med medicin får hun hverdagen til at hænge sammen. Hun prøver i hvert fald. For sine børns skyld
I flere timer efter at familien var kommet ud af den rystende bygning, opholdt de sig på gaden. De havde ingen steder at gå hen. Idet Birsen Özden erindrer natten for jordskælvet, der ramte landet den 6. februar, trøster hun sin ældste søn i et kapløb med sine egne tårer.
Omvæltningen og usikkerheden fra jordskælvet har trigget en i forvejen iboende angst i Birsen Özden. Med medicin får hun hverdagen til at hænge sammen. Hun prøver i hvert fald. For sine børns skyld.
Ayşe Demir lever for håb og tro
Et andet sted i teltlejren bor Ayşe Demir sammen med sin mand. Dagene får hun til at gå med gåture i lejren. Men hun er også begyndt at reflektere en del mere over meningen med livet:
“Før jordskælvet var jeg selvisk. Dengang var materielle ting vigtige for mig. I dag gør det mig glad at hjælpe andre,” siger Ayşe Demir.

Hun blev vækket af det første jordskælv, der ramte Tyrkiet i februar. I den første time forstod hun ikke, hvad der skete. Hun vidste blot, at hun måtte ud af sit hjem hurtigst muligt. På gaden bredte panikken sig som ringe i vandet blandt de lokale. Ayşe Demir kiggede sig omkring, mens bygninger kollapsede i hobetal. Da det gik op for hende, at det var et jordskælv, der fik bygninger til at styrte i grus, var hendes første tanke, hvordan hun og hendes mand nu skulle få mad. Det fik de ikke i de efterfølgende mange timer.
Ayşe Demir er lykkelig for stadig at være i live og understreger, at hendes fremtid trods alt ser lysere ud, end den gør for mange andre tyrkere og syrere. Hun kan nemlig flytte tilbage i sin gamle lejlighed, som endnu er beboelig.
Diamanter er lavet under pres. Måske er det også sådan med os
Ayşe Demir
Alligevel står det klart for Ayşe Demir, at hendes fremtidige liv aldrig bliver som før. Hendes liv blev i løbet af én nat sat i perspektiv. Hun er nu en del af historien. Historien om et sydligt Tyrkiet, der på få døgn sank i knæ, og hvor tusindvis af menneskeliv blev trukket med i faldet.
“Diamanter er lavet under pres. Måske er det også sådan med os. Vi lever for håb og tro, for det er det eneste, ingen kan tage fra os,” siger Ayşe Demir.
Suleyman Bozkurt hørte råb om hjælp
90-årige Suleyman Bozkurt gør en dyd ud at fortælle om Tyrkiets smukkeste, mest naturskønne by Antakya, som har været hans hjemby siden 1950. Siden han flyttede til byen for 73 år siden, har vejret ændret sig. Det er vejret under jordskælvet et eksempel på, mener han. Alt var mørkt og trist.
Suleyman Bozkurt lå og sov en mandag morgen, da alt pludselig gyngede omkring ham. Der gik ikke lang tid, før 1. sal i hans lejlighedskompleks braste sammen, og da bygningen langsomt begyndte at tippe, og jorden for alvor satte i bevægelse, sprang Suleyman Bozkurt ud fra sin altan på 2. sal i forsøget på at overleve. Det lykkedes ham. Det samme gjaldt hans børn og børnebørn, som boede i samme bygning.

Familien samledes på gaden. Det stormede og silede ned. Morgenlyset havde et besynderligt skær, og folk i gaderne begyndte at tale om, hvad der mon var på færde.
”Vi kommer aldrig til at glemme, hvordan vejret var den morgen. Det var underligt og skræmmende, og det gjorde os bange,” siger Suleyman Bozkurt.
Rystelserne stoppede. Det samme gjorde stormen og regnen, mens sollyset kiggede frem. Antakyas beboere gik forvirrede i ring og spurgte til højre og venstre, om folk var okay. Men så skete der noget. Pludselig, midt i alt virvaret, hørte Suleyman Bozkurt lyde fra murbrokkerne. Det var råb om hjælp. Der, midt i solens stråler, gik virvaret øjeblikkeligt i lammelse.
Taha Coşkuns hustru og søn omkom i jordskælvet
Grådkvalt scroller Taha Coşkun gennem kamerarullen på sin hustrus telefon. Det første billede viser hans kone. Det næste viser hans søn. Taha Coşkuns egen telefon ligger stadig et sted i murbrokkerne.
Jordskælvet, der sendte en chokbølge gennem Tyrkiet og fik tusindvis af bygninger til at falde sammen, vendte også op og ned på Taha Coşkuns liv. Har var i sit hjem på 2. sal i hjembyen Antakya, da det pludselig rystede voldsomt under ham som en ”ping pong”.
Huset braste sammen, og i en time lå Taha Coşkun under murbrokkerne, uvidende om hvad der skulle blive af ham. Uvidende om hvad der var hændt hans kone og søn. Selv blev han gravet fri efter en time. Men hans to kære stod ikke til at redde. Taha Coşkuns stemme knækker, når han fortæller, at sønnen, der arbejdede som tandlæge, kun blev 23 år gammel.

Familien havde en hundehvalp, som volontører gravede fri fra murbrokkerne seks dage efter, at det første jordskælv ramte Tyrkiet. Taha Coşkun tog sin hvalp under armen og bragte den til legehallen, hvor han midlertidigt befinder sig. Her gjorde han hvalpen til en del af sin hverdag. I en uge blev den lyspunktet i hans liv og det sidste minde om hans afdøde familie. Men efter syv dage forsvandt hunden ud af en lem, og Taha Coşkun fik den ikke at se igen.
Nu hjælper Taha Coşkun andre jordskælvsofre i legehallen, så han bedst muligt holder sin egen smerte og sorg på afstand.
Læs mere om jordskælvet i Tyrkiet i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her