Terrordømt italiener hjem til isolations-fængsel efter 37 år på flugt

af i Europa/Historie/Politik & Samfund

ITALIEN // TERROR – Klokken 11.50 mandag den 14. januar landede et Falcon 900-jetfly under stor bevågenhed i Ciampino-lufthavnen i Rom. Omgivet af syv betjente steg den 64-årige italiener Cesare Battisti ud til pressefotografernes blitzlys. Andre ti betjente var stadig i flyet, der kom direkte fra Santa Cruz i Bolivia, hvor Battisti lørdag eftermiddag var blevet anholdt på åben gade.

Med i modtagelseskomiteen i lufthavnen var den italienske indenrigsminister Matteo Salvini og justitsminister Alfonso Bonafede, der åbenbart ikke kunne lade være med begge personligt at tage æren for, at den terrordømte Battisti efter over 37 år i eksil omsider blev udleveret til Italien.

Ganske få timer efter sad Battisti i sit kommende hjem, en celle i afdelingen for terror- og mafiadømte i det topsikrede fængsel i Oristano på øen Sardinien. Her skal han afsone to livstidsdomme for mord, samt domme for medvirken til endnu to mord og anden terrorrelateret kriminalitet begået sidst i 1970´erne, da Italien oplevede en bølge af både venstre- og højreorienteret terrorisme.

Radikaliseret i fængslet

Cesare Battisti blev født i en arbejderfamilie i 1954 i Latina syd Rom, og begyndte sin kriminelle løbebane som helt ung med at deltage i røverier. Han undgik dog at komme i fængsel indtil han i 1977 blev dømt for vold mod en officer, da han aftjente den dengang obligatoriske værnepligt.

I fængslet møder han en venstrefløjsaktivist, og med et moderne udtryk kan man sige, at det er her, Battisti bliver radikaliseret.

For eksempel fortæller han, i ét af de mange interviews han giver efter at have forladt Italien, at han aldrig var en ”almindelig” kriminel, men derimod også som helt ung foretog ”proletariske ekspropriationer”, når han begik berigelseskriminalitet.

I fængslet slutter han sig til den væbnede kamp, altså terrorismen, i gruppen ”PAC – Proletari armati per il comunismo” – Bevæbnede proletarer for kommunismen.

”PAC” var blot en af utallige militante venstrefløjsorganisationer i de år, hvor i øvrigt både venstre- og højreorienteret terrorisme spredte frygt i Italien med nedskydninger af politiske modstandere som moderate fagforeningsfolk, kritiske journalister og redaktører, med væbnede røverier og kidnapninger for at finansiere ”krigen mod systemet”, og med deciderede terrorangreb som det mod banegården i Bologna den 2. august 1980, hvor 88 døde og over 200 blev sårede.

Cesare Battisti var med andre ord en del af den triste periode fra slutningen af 1970´erne til midt i 1980´erne, der i dag kaldes for ”blyårene”.

Selv har Battisti altid nægtet at have skudt på eller myrdet mennesker, men han er altså idømt dobbelt livstidsfængsel for to mord og for at have været medskyldig i andre to mord, samt over 20 års fængsel for røverier og anden kriminalitet.

Langt de fleste domme er stadfæstet af den italienske Højesteret, og de er blevet afsagt uden at Battisti selv var tilstede under retssagerne. I 1981 flygtede han nemlig fra endnu en fængselsdom.

Flugten var ganske spektakulær. Han blev faktisk befriet med hjælp fra to medsammensvorne klædt ud som carabinieri-betjente.

Fransk eksil til 2004

Derefter gik turen til Frankrig, der til Italiens store irritation nægtede at udlevere mange dømte, italienske terrorister.

Med den såkaldte Mitterand-doktrin fra 1982 besluttede Frankrig at tilbyde eksil til dømte terrorister, fordi Italien bekæmpede terrorismen med metoder, som først Francois Mitterand og siden efterfølgende franske præsidenter og regeringer kritiserede skarpt.

Blandt Battistis støtter, både i Frankrig og i Italien, er der mange, som forfatterne Henri-Bernard Lévy og Daniel Pennac, der anser ham for uskyldig dømt

I Italien fik man i løbet af 1980´erne has på terrorismen ved for eksempel at anvende de såkaldte ”angrende”, altså tidligere terrorister, der mod strafnedsættelse og i yderste nødsfald ny identitet, sladrede om deres venner.

Man måtte med de indførte, og stadig gældende, antiterrorlove også anvende provokationsagenter samt aflytninger og overvågning i stor udstrækning.

Den praksis accepterede Frankrig ikke, og indtil 2004 opholdt mange dømte italienske terrorister for eksempel fra de venstreorienterede Røde Brigader, men også for de højreorienterede Forza Nuova, sig i Frankrig.

Amnesty International kritiserede også de italienske antiterrorlove i den periode, og rapporterede også om tilståelser opnået ved hjælp af tortur.

Italien har altid afvist anklagerne, og det er den dag i dag antiterrorlovene, der også anvendes i kampen mod mafiaerne og nutidens terrormistænkte.

Blandt Battistis støtter, både i Frankrig og i Italien, er der mange, som forfatterne Henri-Bernard Lévy og Daniel Pennac, der anser ham for uskyldig dømt som et resultat af tilståelser opnået ved hjælp af tortur.

I Brasilien fra 2004 til 2018

Da jorden begyndte at brænde under eksilterroristerne i begyndelsen af 00´erne, gik Cesare Battistis flugt videre til Brasilien. Andre tog til Cuba eller afrikanske stater uden udleveringsaftaler med Italien.

Battisti giftede sig for anden gang under sit eksil i Brasilien og fik sin tredje søn.

Han skabte sig også en karriere som krimiforfatter, og gav ved flere lejligheder interviews til franske og italienske medier.

Det forlyder, at det var Battistis opdateringer på Facebook og samtaler via Skype, der ledte politiet frem til hans opholdssted

Fra 2004 og til sidste efterår boede han i Brasilien, hvorfra Italien flere gange har forsøgt at få ham udleveret til afsoning.

Brasilien krævede dog, at livstidsdommen skulle laves om til maksimum 30 års fængsel, og det kunne italienerne ikke acceptere.

Men da Brasilien i efteråret 2018 valgte den højreorienterede præsident Bolsonaro, valgte Battitsti altså at flygte videre til Bolivia, hvor han bad om asyl.

Bolivia afviste hans ansøgning og anklagede ham ydermere for at være kommet ulovligt ind i landet, og hjalp sluttelig Interpol med at arrestere ham lørdag eftermiddag. Han blev arresteret på gaden, og havde anlagt fuldskæg og bar mørke briller som i en krimiroman.

Det forlyder, at det var Battistis opdateringer på Facebook og samtaler via Skype, der ledte politiet frem til hans opholdssted.

Stadig 50 terrordømte i eksil

Bologna-massakren, bombningen af banegården i Bologna krævede om morgenen 2. august 1980 85 dødsofre.

Den italienske indenrigsminister og justitsminister jublede synligt mandag formiddag i Roms lufthavn, og kritiseres på den ene side for at ville tage æren for både arrestationen og udleveringen af Battisti, men også for nærmest at give ham en officiel modtagelse, som om han var et udenlandsk statsoverhoved.

Andre mener som nævnt, at Battisti er uskyldig dømt, fordi nogle af de såkaldte angrende terrorister måske endda under tortur strammede eller ligefrem opfandt historier for at få lavere straffe selv.

Nogle mener også, at Italien for længst burde have lagt terrorismens blyår bag sig.

Og så er der dem, der siger, at ja, nu er én af dem fanget og sat i fængsel, men der er stadig omkring 30 terrordømte italienere, som Frankrig ikke vil udlevere.

Andre tyve terrordømte lever i andre lande, der ikke vil udlevere dem. Den 67-årige Alessio Casimirri, der var med til at bortføre politikeren Aldo Moro, der i 1978 endte med at blive henrettet af De Røde Brigader, driver for eksempel en restaurant i Nicaragua.

Cesare Battisti har i øvrigt aldrig angret sin deltagelse i den væbnede kamp for revolutionen, og han nægter hårdnakket nogensinde at have skudt mod mennesker.

Men uanset, hvad han siger, så afsoner han nu sine domme for mord.

Det er stadig ikke nok for Adriano Sabbadin. Battisti er dømt på mordet på hans far Lino d. 16. februar 1979, og Adriano tilgiver ikke:

“Jeg er katolik, men lige nu eksisterer ordet tilgivelse ikke i mit ordforråd,” fortalte han på Repubblica.tv.


Fotos: Wikimedia Commons.

Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989.
35 lange togrejser senere flyttede hun i 1993 til Italien med eksamensbeviset fra Danmarks Journalisthøjskole i hånden.
Er i dag også foredragsholder, rejseleder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på.
Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland.
Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv, DR og TV2, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www.italiamo.dk & www.italy.dk, hvor hun siden 2000 har fyldt +3.000 sider med det bedste og det værste fra Italien, fra pizza til politik, og derimellem.
Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om.
PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener ...eller to.
Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med.Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 27 90 59 86. (Navnet er Linda Lorenzen)
Du kan ikke ringe til dette nummer, men du er velkommen til at skrive til mig på charlottemilano@gmail.com eller på Facebook.

Seneste artikler om Europa