
ANALYSE – Trump sagde i tirsdags farvel til valgkampen og goddag til regeringsførelsen. Eller sådan lød det i hvert fald, skriver Annegrethe Rasmussen efter at have lyttet til den nye præsidents første tale til en samlet kongres. Spørgsmålet er, om vi ser første skridt på vejen til en normalisering af Trumps præsidentskab. For tesen om en permanent ændring taler, at det vil blive lettere for præsidenten at få sin politik gennem kongressen, hvis han kender de politiske spilleregler. Imod taler, at han vandt valget på det modsatte, og at flere af hans rådgivere er kendt for at advokere for kaos. For Demokraterne vil en mere moden Trump medføre store problemer.
WASHINGTON D.C. – Donald Trump gav sin første store tale til den samlede kongres – det vil sige både Senatet og Repræsentanternes Hus – tirsdag aften.
Hele talen kan ses her:
Talen udmærkede sig ved, at præsidenten – der er kendt for sin improvisatoriske og selvrosende stil, samt for at krydre sine ofte ikke afsluttede sætninger med spontane indfald og ukorrekte oplysninger – i denne omgang holdt sig til sit manuskript, som pressen havde fået adgang til i forvejen.
Præsidenten erklærede selv – til udbredt moro blandt kommentatorer – tidligere på ugen, at han var overrasket over, hvor utrolig kompliceret sundhedsforsikring egentlig er”
Trump var så afhængig af sin teleprompter (et hjælpemiddel, som han med jævne mellemrum gjorde grin med under valgkampen, fordi han ikke anvendte en sådan, mens Hillary Clinton som regel benyttede sig af en sådan), at han flere gange holdt for ham ukarakteristiske pauser i talestrømmen for at vente på, at teksten kom frem på skærmen.
Og ikke nok med det. Udover en sprogligt sammenhængende tale benyttede præsidenten også de første minutter til at prise “Black History Month” samt at fordømme såvel “hadefulde og ondskabsfulde” angreb på jøder som på andre minoriteter, efter at en mand med indiske rødder var blevet skudt og dræbt i sidste uge under et angreb, som FBI nu efterforsker som en “hate crime.”
Trump forsøgte også – som man selv kan høre i ovenstående video – at appellere til ”en samlet nation, hvilket mestendels lykkedes, omend der naturligvis ikke var nogen klapsalver fra Demokraternes side i salen, da han lovede at påbegynde bygningen af den berømte mur mellem USA og Mexico – “a great, great wall along our Southern boarder”, som Trump udtrykte det.
Ej heller var der andet end tavshed og panderynken fra Demokraterne som reaktion på forsikringen om, at Trump agter at “repeal and replace Obamacare“. Sidstnævnte løfte har dog ikke været så ligetil, og præsidenten erklærede selv – til udbredt moro blandt kommentatorer – tidligere på ugen, at han var overrasket over, hvor utrolig kompliceret sundhedsforsikring egentlig er”.
Vælgerne elskede talen
Der var heller ikke klapsalver fra oppositionen over løfter om betydelige skattelettelser, men der var til gengæld udbredt fornøjelse blandt visse demokrater, da præsidenten antydede, at han vil overveje en immigrationsreform, der tilgodeser “skilled workers” (uddannet arbejdskraft) lidt i stil med den politik, som Canada praktiserer. “Det er muligt at samle Demokraterne og Republikanerne i en fælles politik, der vil tilgodese amerikanske arbejdere”, lød det.
I CNN og ORC’s efterfølgende meningsmåling erklærede hele 78 procent sig tilfredse med talen (57 procent var “meget tilfredse”) – et historisk højt tal for den nyvalgte leder, der har kæmpet med dårlige meningsmålinger og en “approval rating” under 50 procent.
I de amerikanske medier var der over en bred kam ros til den nye “mere præsidentielle stil,” hvilket naturligvis ikke afholdt medierne fra at fakta-tjekke talen som vanlig
7 ud af 10 af de vælgere, som lyttede, erklærede, at de var blevet “mere positive og optimistiske” overfor fremtiden ved at lytte til talen, hvor Trump da også forsikrede om, at talen kom fra “det inderste dyb i mit hjerte”, samt at “de udfordringer, Amerika står overfor, godt nok er store “great”, men det amerikanske folk er “even greater“.
Under talen kom Trump også med sin hidtil mest uforbeholdne støtte til Nato, hvilket fremkaldte stående klapsalver fra det meste af salen – akkompagneret af en bemærkning om, at de europæiske allierede var begyndt at forberede sig på at betale mere til det fælles forsvar; hvilket man vel må regne med, at finansminiser Kristian Jensen har taget ad notam.
Efter talen var der en nærmest fysisk mærkbar lettelse blandt republikanere i Washington D.C., hvor Trumps sædvanlige stil bliver set som notorisk primitiv og ubehjælpsom – og som en, der derudover effektivt blokerer for, at han kan få noget igennem i Kongressen, hvor der især i Senatet er et flertal af relativt moderate republikanere.
Formanden for Senatet, Mitch McConnell, der ikke just er kendt som en spøgefugl eller en mand, der har let til følelsesudbrud så decideret opstemt ud efterfølgende, og i de amerikanske medier var der over en bred kam ros til den nye “mere præsidentielle stil,” hvilket naturligvis ikke afholdt medierne fra at fakta-tjekke talen som vanlig. Man kan se New York Times’ fakta-tjek her, Washington Posts her.
En mere smidig og kompromissøgende Trump er derimod en formidabel fjende, som Demokraternes opposition for nuværende ikke har udarbejdet et sammenhængende politisk svar til eller modtræk overfor.
Sidstnævnte medie kaldte talen for “forbløffende præsidentagtig” og bemærkede også, at præsidenter normalt holder sig fra egentlige løgnehistorier, når de taler til hele nationen. Derfor fandt avisen da også kun to deciderede usandheder og to fejl – hvilket er minimalt, hvis man sammenligner med den relativt lave standard, som Trump ellers har holdt i sine taler. NPR (National Public Radio) kaldte talen for “en udstrakt hånd hen over midten”, “afbalanceret” og “moderat”. ”
Hvis det betyder, at vi nu er færdige med at tale om størrelsen på folkemængder ved indsættelsen eller Ivanka Trumps modemærke, vil denne tale blive husket som starten på den længe ventede “pivot” mod et mere traditionelt præsidentskab”, vurderede NPR’s politiske redaktør, Mara Liasson.
Men blot fordi talen var mere afdæmpet og moderat, betød det naturligvis ikke, at Demokraterne ikke havde meget at kritisere. Udover de punkter, som er velkendte uenigheder – om immigration, skat, kriminalitet og sundhed – efterlyser oppositionen nu konkrete handlinger fremfor forsonende ord. Især når det gælder jobskabelse, infrastrukturprojekter og udlændingepolitik.
Republikansk nervøsitet over udsigt til et kompromis på immigrationsområdet
Og netop om det sidste bredte der sig da også en vis nervøsitet blandt Trumps partifæller i Kongressen ved udsigten til en præsident, der måske vil sigte efter en bred immigrationsreform, hvor de såkaldte “Dreamers” – udokumenterede indvandrere eller illegale indvandrere, alt efter politisk ståsted, der er kommet til USA som mindreårige, fordi deres forældre har taget dem med sig, og som lige nu har en midlertidig opholdstilladelse grundet et dekret fra Præsident Obama – får lov til at blive i Amerika.
Trump har antydet et sådant træk, men for de fleste konservative republikanere vil et kompromis på dette område være udelukket, fordi det, efter deres mening, er lig med “amnesti”, det værste i verden, fordi det belønner mennesker, der er kommet ind i Amerika ulovligt, men som så ifølge de konservative politikere “belønnes” på urimelig vis ved alligevel at få lov at blive. I det hele taget indebærer al tale om en egentlig immigrationsreform næsten altid, at visse i dag udokumenterede indvandrere får “a path to citizenship“.
Af andre overraskende forsonlige elementer i talen fremhævede kommentatorer bagefter også, at Trump gentog løftet om ret til familieorlov og betydelige investeringer i USA’s infrastruktur.
Efter talen var der en nærmest fysisk mærkbar lettelse blandt republikanere i Washington D.C., hvor Trumps sædvanlige stil bliver set som notorisk primitiv og ubehjælpsom
Fra de konservative kritikere lød der også andre spørgsmål efter talen, nemlig hvordan Trump agter at gennemføre sine dyre løfter herunder den 10 procent budgetforøgelse af forsvarsudgifterne, som han meddelte tidligere på ugen (på i alt 54 milliarder dollar til Pentagon), hvis han ikke vil røre ved de såkaldte “entitlements” (Medicare, der er sygesikring til USA’s ældre og Medicaid, der er gratis sygesikring til de fattigste og de handikappede) og agter at sætte skatten ned, hvilket vil give færre midler til den offentlige sektor.
Men Trump agter ikke at skære i overførselsindkomsterne, lyder det. Tværtimod skal pengene findes på det føderale budget, især indenfor udenrigsministeriet, miljøbeskyttelse og udviklingshjælpen. Det bliver til gengæld tæt på umuligt at få igennem Senatet, hvor et flertal af republikanske senatorer slet ikke vil spare så meget og så hårdhændet på diplomatiet.
Og eksperter vurderer, at hans finanslov simpelt hen ikke vil hænge sammen, hvis han både vil øge udgiftsniveauet og sænke skatterne samtidig. Det føderale budget i Washington D.C. er ikke stort nok til at kunne bære hele udgiften selv med drastiske besparelser.
Trumps big time planlagte besparelser på miljøet talte han i øvrigt ikke særskilt om i talen. Ligesom han til mange konservatives skuffelse heller ikke talte konkret om skattelettelser, men holdt sig til lidt mere luftige løfter. Udmøntningen vil dog blive fremlagt snart, forlyder det på Capitol Hill.
Trump talte til gengæld om sin plan for at udrydde Islamisk Stat på 10 måneder og i det hele taget om “kampen mod radikal islamisk terrorisme” på trods af en advarsel herom fra sin nye nationale sikkerhedsrådgiver, generalløjtnant H.R. McMaster, der har sagt, at ordvalget fremmer rekruttering af de kræfter, USA vil bekæmpe og skaber kløfter til de kræfter i den muslimske verden, som Amerika gerne vil alliere sig med.
Politico skrev forud for talen, at McMaster havde advaret præsidenten herom, men CNN kunne berette, at præsidenten altså havde siddet dette råd fra sin sikkerhedsrådgiver overhørig.
Hvad medierne ellers hæftede sig ved, var især talens mest rørende øjeblik: da Trump talte til Carryn Owens, enken efter den nyligt faldne “Navy Seal”, William Ryan Owens, der døde under et amerikansk miltært angreb i Yemen for nylig. Ikke et øje var tørt, og Mrs. Owens var selv på grådens rand, som det ses her:

Men det, som de fleste iagttagere nu vil vente på, er, som CNN’s Senior White House Correspondent Jim Acosta sagde umiddelbart efter talen, om den nyfundne præsidentielle stil fortsætter, eller om Trump vil slå tilbage på den stil, som mange af hans kritikere mener er “den ægte Trump”.
Så hold øje med Twitter med andre ord. Lakmusprøven på, om teleprompteren har erstattet de sociale medier kommer sikkert allerede indenfor de næste 48 timer.
Men hvis “den nye Trump” holder vand så at sige, har Demokraterne i virkeligheden langt større problemer end de kan lide at tænke på lige nu. For sagen er, at en mere “politisk normaliseret” Trump vil skabe flere problemer for oppositionen. For Trumps konfrontatoriske stil skræmmer et betydeligt antal vælgere væk og er især upopulær blandt uafhængige vælgere og kunne også skabe problemer i Kongressen – uanset at den er domineret af præsidentens partifæller, hvilket i virkeligheden passer Demokraterne udmærket. En mere smidig og kompromissøgende Trump er derimod en formidabel fjende, som den demokratiske opposition for nuværende ikke har udarbejdet et sammenhængende politisk svar til eller modtræk overfor.
Topillustration: POV International med LunaPicEditor.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her