TEATER // ANMELDELSE – Velkommen til den globale landsby. Vi er kun et klik fra venner på den anden side af jordkloden (hvis strømforsyningen og satellitforbindelsen ellers holder). I Fix+Foxys Landsbyen på Revolver får vi syn for sagn med en imponerende præcist koreograferet livetransmission. På en gang morsomt og tankevækkende, skriver Steen Blendstrup.
Vendingen lyder, at der skal en hel landsby til for at opdrage et barn. Hvis det bliver opdraget i Landsbyen på Revolver-scenen på Republique, så får det i hvert fald humoristisk sans i vuggegave. Humoren er altid til stede i Fix+Foxys virkelighedsteater, uanset hvor seriøst emnet er, men legen med fire skuespillere online og to på scenen giver anledning til nogle meta-illusionsbrud, der ville være komiske i enhver sammenhæng.
Hvor Fix+Foxy nogle gange opererer med amatører på scenen, er det indlysende, at vi har med professionelle at gøre i Landsbyen. Det kan se lidt tilfældigt og improviseret ud, men når man tænker nærmere over nogle af de samspil, der finder sted mellem scenen i København og de medvirkende i Los Angeles, Mumbai, Istanbul og Lagos, går det op for en, at alting er stramt timet og indøvet.
Det kommenterer på det efterhånden velkendte faktum, at vi ikke skal tro alt, hvad vi ser på Instagram
Det er fristende at tænke, at ideen er vokset ud af Vi de 1 %, hvor analysen af rigdommens fordeling i Danmark blev sat i perspektiv med et videolink til Moldova, der understregede, at danskerne i global sammenhæng er den rige ene procent. Så firedobler vi bare antallet af links.
Hollywood, Bollywood, Nollywood …
Det er her, behovet for timing sætter ind. Christi, Nnamdi, Okan, Abhay og – på scenen – Mette, sætter sig til rette foran en fotostat af en flyvindue. Så er turen ellers i gang fra Nowhere to Everywhere. Det kommenterer på det efterhånden velkendte faktum, at vi ikke skal tro alt, hvad vi ser på Instagram. Alle iscenesætter sig selv. Men samtidig er skuespillerne i stand til at interagere med hinanden, for eksempel når Mette lader en sektion af sin avis gå videre Okan.
Okay, det er en fjollet effekt. Som det hele tiden er tilfældet i Landsbyen, leder det imidlertid videre til en social kommentar (hvem sidder på første klasse) og endnu et gakket illusionsbrud. Vi bliver hele tiden mindet om, at vores hjerne er indstillet til at acceptere det, den ser på videoskærmen over scenen, samtidig med at vi kan se Mette Gregersen afsløre illusionen for vores øjne på scenen.
Pointen er selvfølgelig, at selv om teknologien i princippet tillader os at føle os som beboere i den globale landsby, så tillader samme teknologi manipulation. For slet ikke at tale om de ”sorte huller” af misogyni, fremmedhad, jihadisme og, hvad man nu ellers kan kalde disse ekkokamre, der fører os ned i hver vores kaninhul.
Lego-landsbyen
Mens de fem medlemmer af Landsbyen får gang i dialogen om, hvad der forener dem og/eller skiller dem, supplerer Katrine Elise Leth Nielsen med miniature-tableauer af de fem som Lego-figurer (vi er vel i Danmark). Eller hun og Mette flytter mobilkameraet, så Abhay kan lægge an på uskyldige medlemmer af publikum. Eller anden interaktion.
Med typisk dansk sans for hygge foreslår Mette, at de tager på lejrtur og rister skumfiduser over bålet
Vi er endnu i den teknologiforelskede og først og fremmest humoristiske del af Landsbyen. Der er endda pausefisk (vi er vel i Danmark), hvis forbindelsen skulle ryge. Vi bliver præsenteret for den virkelighed, som dybest set genkendelige mennesker lever i rundt omkring i verden.
Men alt er som bekendt ikke godt. Langsomt sniger den dystre virkelighed med klimaforandringer, krig og flygtningestrømme sig ind i beretningen. Med typisk dansk sans for hygge foreslår Mette, at de tager på lejrtur og rister skumfiduser over bålet. Og så går det først rigtig galt – for mig at se med en reference til The Blair Witch Project, men du kan indsætte din egen foretrukne lejrtursgyser.
Globalt pool party
Humoren glider over i satire. Det er stadig svært ikke at lade sig imponere over den visuelle manipulation, der er mulig med ret enkle midler. Der kommunikeres via mobiltelefonernes kamera. Vores virkelighedsopfattelse udfordres. Handlingen på scenen er heldigvis et anker, der betrygger os i, at der er tale om en illusion.
I virkeligheden er der nogen, der fester med farverige drinks, nogen, der serverer disse drinks, og nogen, der har produceret de små drinksparasoller ved et samlebånd i Asien
Spørgsmålet er naturligvis, om begrebet ”den globale landsby” også er en illusion. Hvor sympatiske de fem aktører end er, så er de også mennesker, der skal leve og overleve i den lokale landsby. Ligestilling og diversitet har prioritet i Danmark, mens det næste måltid måske har højere prioritet i Mumbai. Mette har fået en statsbetalt uddannelse og lever med et socialt sikkerhedsnet, Christi må ernære sig som tjener, mens hun venter på gennembruddet som skuespiller – og engang imellem bede forældrene om hjælp
Vi kan sagtens lege, at de fem deltager i det samme pool party, men i virkeligheden er der nogen, der fester med farverige drinks, nogen, der serverer disse drinks, og nogen, der har produceret de små drinksparasoller ved et samlebånd i Asien.
Landsbyen er højteknologisk scenekunst
Fix+Foxys Landsbyen – eller man skulle måske skrive: The Village, eftersom det hele af gode grunde foregår på engelsk – er et teaterfænomen med globalt potentiale. Forestillingen ville sagtens kunne gennemføres af et dygtigt hold sceneteknikere i for eksempel Los Angeles og med Christi Glass live på scenen. Eller Abhay Mahajan i Mumbai. Og resten på satellitlink.
Landsbyen viser, at scenekunsten sagtens kan udvikles teknologisk, og at det nærvær og den intensitet som en liveoptræden giver, godt kan formidles gennem en skærm. I hvert fald, hvis det som her, og som det var tilfældet med Les Misérables på Betty Nansen Teatret, ikke bare er en effekt, men er integreret i historien. Også i den forstand er scenekunsten levende.
Halvanden times ophold i Landsbyen er i hvert fald en munter oplevelse. Nogle gange latterbrølsfremkaldende, nogle gange mere eftertænksom. Måske er det den eneste overlevelsesdygtige måde at anskue verdenssituationen. Med humor. Og med endnu en filmisk reference til en juleklassiker i sidste scene, så vi forlader Revolver med et smil. Det bliver selvfølgelig ikke mindre af, at vi klokken ni om aftenen går ud i den danske sommeraften.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og