TEATERFESTIVAL // NEDSLAG – CPH Stage 2025 er traditionen tro et tagselvbord af scenekunstoplevelser; skuespil, dans og musik. Det er ikke ment som en lukket fest, men med få opførelser af hver forestilling viser erfaringen, at det kan være svært at få en billet, hvis man ikke er tidligt ude, så her byder POVs anmeldere Sophie Blendstrup, Ole Blegvad og Steen Blendstrup ind med et par anbefalinger.
Hitparade
Når musikken spiller, og den ene forestilling tager den anden i de 10 festivaldage på CPH Stage 2025, vil der altid være risiko for en smutter indimellem, der ikke helt begejstrer. Så kan man gå efter festivalens egen anbefaling af CPH Stage Udvalgte, som samtidig blander genrerne (desværre er en af mine største hitanbefalinger herfra allerede piv-udsolgt, nemlig danseforestillingen It’s So Cute I’m Gonna Die, hold øje med afbud!). Og mens der på den ene side er en værdi i at bruge sin tid på noget, der måske ikke rammer helt plet, kan den utålmodige eller travle teatergænger også skære igennem og se efter de forestillinger, som alle i byen allerede taler om. Altså en hitparade:
Nina Rask er lige nu på alles læber, da hun med stor overbevisning spiller transmanden William i Mathias Broes debutfilm Sauna, der portrætterer den københavnske queerscene. Ligesom filmen, har Nina Rasks “standupshow”, Nina er sjov, til ærinde at få de queerfortællinger frem i lyset.
Som bonus kan man fange en artist talk mellem Nina Rask og dramatiker og digter Elias Sadaq den 29/5 i teaterets foyer
Nina er sjov er en satirisk leg med konventioner; der skal grines, mens der viskes grænser ud. Der leges således både med genre og kønskonventioner. Nina flyder ind og ud af køn og standupshowet ændrer karakter på teaterscenen. Skal vi kalde det latter til eftertanke? Der er under alle omstændigheder lagt op til at gøre op med kassetænkningen de sidste dage i maj på Nørrebro Teater. Som bonus kan man fange en artist talk mellem Nina Rask og dramatiker og digter Elias Sadaq (kæmpe anbefaling af hans digtsamlinger i øvrigt) den 29/5 i teaterets foyer. Dem er der i øvrigt flere af på CPH Stage 2025.
Et andet bud på et godt teaterhit er hos gruppen Regimentet, der i april havde premiere på deres bud på fortællingen om den sagnomspundne, forkælede Marie-Antoniette på Skuespilhusets lille scene, Mellemgulvet. Selvom POVs anmelder savnede lidt mere grænsesøgning, er der dog årsag til at smutte forbi:
Skuespillet er solidt, der er flødeskumskage over kostumerne, og så er der vist noget med et springvand af blod … På scenen kan man desuden se nogle af dansk teaters nyere fremtrådende talenter udfolde sig, blandt andet Viktor Dahl, der efterhånden har udviklet sig et særtalent som skuespillende musiker. Jeg ser i hvert fald altid frem til forestillinger med ham på plakaten!
Til sidste kan det anbefales at tage et smut ned af teateravenyen på Frederiksberg: Okay, men lige netop til denne forestilling, er det faktisk ikke helt garanteret man får et hit, men potentialet er stort! Det, der er med netop denne forestilling er, at en af skuespillerne er holdt hemmelig for både publikum og medvirkende indtil lyset går op.
På Aveny-T suser man, også under CPH Stage 2025, derudaf med en god håndfuld af forestillinger, der primært er rettet et lidt yngre teaterpublikum, og i mine øjne er det altså et hit i sig selv. The Blind Date tager datingkulturen under kærlig behandling og leger med det akavede, men potentielt livændrende første møde mellem to mennesker.
Og hvis jeg må være så fræk at nævne endnu en ting, jeg glæder mig til, som også CPH Stage 2025 selv anbefaler, så kig forbi den Reumertvindende Sangen om Oda og Anton, som er på besøg fra Aarhus. Her anbefaler jeg også man pakker lommetørklæder.
Udenlandsk teater på CPH Stage 2025
Hvis man er interesseret i scenekunst, så er det altid spændende at se forestillinger fra andre lande. Det er, som at kigge ind gennem nøglehullet til naboen og pludselig opdage facetter. Inden for scenekunsten skal man såmænd ikke længere væk end til Sverige eller Tyskland for at opleve anderledes former, stilarter, scenografi og skuespilteknikker i forhold til det, vi normalt ser i Danmark.
At se scenekunst fra andre lande kan være et åbent kulturmøde, der nedbryder barrierer og skaber forståelse og dialog. I det lys er det en skam, at CPH Stage 2025 ikke har lidt større udsyn – selvom en af årsagerne formentlig er manglende økonomi til at invitere udenlandske produktioner til København.
Med tematikker som menneskerettigheder, sex, køn og kunstig intelligens stiller Back to Back Theatre skarpt på både individet og det kollektive
Men lidt har også ret. Åbningsforestillingen Le Grand Bal med det franske Compagnie Dyptik fra Saint-Etienne er et bud på koreografisk vilje til at udvikle dansen. De to grundlæggere af kompagniet, Souhail Marchiche og Mehdi Meghari, har begge rødder i gadens hip-hop, hvilket formentlig kan ses i forestillingen, der foregår på tærsklen til en ny æra efter pandemien – en æra fyldt med håb om og længsel efter fornyelse. (det lyder dog, som om det er et værk fra før Trump blev valgt!)
Den anden forestilling, jeg vil nævne, hedder The Shadow Whose Prey the Hunter Becomes, og er med det australske kompagni Back to Back Theatre. Forestillingen er fra 2019 og adskiller sig ved at have en rollebesætning, der udelukkende består af skuespillere med intellektuelle handicap fra autisme til Downs syndrom. Med tematikker som menneskerettigheder, sex, køn og kunstig intelligens stiller Back to Back Theatre skarpt på både individet og det kollektive.
Filmen Shadow fra 2022 er baseret på teaterstykket.
Gys, grin og gratis
Et sympatisk træk ved CHP Stage 2025 er den gode håndfuld gratis oplevelser, som festivalen også byder på. Forestillinger, forsøg, talks og musik. Nogle kan man tilgå som lysten (og vejret) tillader det. Andre skal man bestille billet til, selv om det er gratis.
Det gælder for eksempel den reading af Aveny-T’s endnu unavngivne musikalske komedie med planlagt premiere december 2026, som man kan overvære 31. maj. Personligt har jeg dyb beundring for, hvad skuespillere kan præstere både ved en cold reading, når de aldrig har set teksten før, og som her ved en ”almindelig” reading, hvor skuespillerne har øvet sig lidt i forvejen.
Her er ingen kulisser, ingen kostumer, kun rent skuespil, hvor vi nærmest kommer med i øvelokalet. Kan du se potentialet? Er du nysgerrig på, hvordan det ender? Så får du altså chancen om halvandet år. Ellers er det aldrig dårligt at opleve Tammi Øst på slap line med en håndfuld kolleger. Musikken er af Bisse. Du kan af gode grunde heller ikke brokke dig over billetprisen.
Det er måske tvivlsomt, om Poe selv ville kendes ved genrebetegnelsen horror
På Teatret ved Sorte Hest har deres post-corona Godnathistorier til nabolaget i gården været en fast del af festivalen, men med fremrykningen af CPH Stage 2025 til slutningen af maj, er de ikke en del af programmet. I år må vi indendørs, hvor Lue Støvelbæk står for en slags teaterkoncert med tekster af Edgar Allan Poe og akkompagneret af Polina Fradkina. Det bliver An Evening of: Horror.
Det er måske tvivlsomt, om Poe selv ville kendes ved genrebetegnelsen horror. Hans digte og prosa spænder over mange genrer med elementer af krimi, fantasy og altså gys. I alle tilfælde fødes gyset ofte i en kombination af suggestive ord, der sætter gang i vores underbevidsthed. Af samme grund fremføres teksterne på originalsproget.
Som vi alle kender det fra film, bliver stemningen fremmet af underlægningsmusikken, som i her på Teatret ved Sorte Hest byder på brudstykker af Debussy, Mussorgsky, Firtich og Drukh.
Endelig vil jeg ikke undlade en anbefaling af Shakes, når de tropper op i Ørstedsparken til en gratis maltraktering af Helligtrekongersaften med rockmusik og kostumer af genbrugsmaterialer. Det gør jeg på ryggen af den høje kvalitet gruppen Shakes har lagt for dagen alle foregående ni år. Ja, det er faktisk deres 10-års jubilæum.
Shakes er i ordets bedste forstand gøgl. Det er både sjovt for dem, der kender Shakespeares original, og for alle andre. Der er referencer i alle mulige retninger, og det er ikke svært at følge handlingen. Heller ikke selv om plottet er kaotisk indviklet, og der rent ud sagt gøres lidt grin med det hele. Fejl og mangler tages i stiv arm.
Der er premiere 31. maj på sidste aften af CPH Stage 2025, men der spilles helt til 27. juni, som vejret nu tillader det.
Følg med i de aktuelle teateranmeldelser her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og